Gardehusarkasernen

Gardehusarkasernen
29/8 2004 kl. 17.10 © pelo

Skyttemarksvej 137, bygget 1938-40 ved arkitekt Georg Pfaff i samarbejde med kaptajn Ehrenskiöld, Hærens Bygnings­tjeneste, af murermester Storgaard for Næstved Kommune (2/3) og staten (1/3) til Gardehusar­regimentet

Anlæggelsen af Danmarks største og mest moderne kaserne kostede Næstved Kommune 4,6 mio. kr., ca. det samme som den nye havn og kanal, men med efter­følgende statslig for­rentning. Inspiration var hentet fra kasernen i Tønder og tyske rytteri­kaserner. Fronten på det symmetriske anlæg flankerer indkørslen til gården. På den ene gavl mod denne, i bag­grunden, kongens mongram og byggeår (nedenfor), på den anden GARDEHUSAR­KASERNEN. Den havde plads til 2 beredne eskadroner og nydannede panservogns­kompagnier, i alt 360 garde­husarer, de menige i 10-mands belægnings­stuer, befalingsmænd i enkelt- og dobbelt­værelser, og 320 heste, desuden lejlighed til kommandanten med familie. Byggeriet var fleksibelt: Skillevægge kunne flyttes eller nedtages, stalde omlægges til garager. Næstveds første svømmepøl imponerede.

Kasernen er udvidet flere gange siden, f.eks. nær­liggende garageanlæg til de nye Centurion-kampvogne 1953-55 og kostforplejnings­bygning 1955. 1959 blev den som andre kaserner overtaget af staten. Efter ned­læggelsen som kaserne 2001/03 blev bygningerne overtaget af Næstved Kommune der har moderniseret og istandsat dem; herunder er de ar i facaden der hidtil har stået som et monument om kampen 29. august 1943, (nedenfor) blevet repareret.

Inden kasernen var færdig, var Danmark blevet besat. Fodfolkets Befalingsmands­skoler var derved blevet hjemløse og rykkede ind her som de første 1/7 1940. Garde­husarerne fulgte ved udgangen af august, Femte Regiments Musikkorps i 1941 (til 1957). Bygningerne måtte suppleres med barakker.

Gardehusarregimentet boede på Østerbro i København, men da det i 1938 var under omdannelse til et moderne panser­regiment, besluttede man at forlægge det til Næstved. Forsvars­forliget maj 1999 flyttede pr. 1/1 2001 Gardehusar­regimentet til Antvorskov ved Slagelse og lukke kasernen, dog fik Heste­eskadronen et par års frist.

Gardehusarerne blev i sjælden grad en del af byen. Det skyldes især Heste­eskadronen, der i manges bevidsthed tegnede regimentet i en sådan grad, at mange antog dens chef for regiments­chef. Eskadronen har siden midten af 1970'erne gennemført sit byridt hver onsdag, først om for­middagen, sidst kl. 13 under ledelse af sin populære chef major Michael Mentz. Den red også årligt julen ind og paraderede ved diverse festlige lejligheder.

Derfor blev Gardehusar­regimentet op til sit 50 års jubilæum i Næstved en del af byens selv­forståelse og markeds­føring af sig selv. Og derfor blev den folkelige modstand mod dets ned­læggelse stærkere i Næstved end i andre byer i en til­svarende situation. I den kollektive erindring flød Gardehusar­regimentet sammen med 4. Dragon­regiment og Rytteriets Befalings­mandsskoler således at garde­husarerne havde været i Næstved altid.

31/3 2003 strøg garde­husarerne endeligt flaget her. I mellemtiden begrænsede modstanden mod nedlæggelsen sig til ønsket om at bevare Heste­eskadronen i Næstved, et ønske, regimentet ikke selv delte. Det frygtede, at eskadronen således løsrevet ville ende som ren tivoligarde. Den gennemførte sit sidste byridt i Næstved onsdag 9/7.

Næstved Kommune er langt fremme med at forvandle kaserne­området med eksisterende og nye bygninger til en ny bydel, med boliger, plejehjem, sprog- og integrations­center, liberale erhverv og sidst Justits­palads, tilflyttet primo 2009 fra Hjultorv, Skomager­rækken og Ramsherred. Næstvederne har fået et dejligt natur­område der tidligere var øvelses­terræn.

monogram
29/8 2004 kl. 17.11 © pelo

29. august 1943 angreb tyskerne kasernen, i Næstved som overalt i landet. De rykkede frem fra Kalby Ris med fire fodfolks­regimenter, ca. 800 mand. Kommandanten oberst­løjtnant Magnus Fog havde forholds­ordre fra general­kommandoen om at kapitulere over for et seriøst angreb. Alligevel blev der som det eneste sted i landet kæmpet. Det kostede garnisonen 2 dræbte, sergent S.A.J. Andersen og premier­løjtnant P.A. Hansen-Nord, og tre hårdt sårede. Også tyskerne led tab. Efter over­givelsen afleverede garnisonen, her og i Grønnegade, heste, våben og anden udrustning uskadt, hvad Fog siden blev kritiseret for. Garde­husarerne blev nu interneret i deres egen kaserne og gradvis hjemsendt, hestene blev sendt til øst­fronten, hvorefter tyskerne anvendte kasernen, i slutfasen også til flygtninge. Ved kapitulationen efterlod de den i en ynkelig forfatning. Garde­husarerne rykkede ind igen 12. maj 1945, markeret 14. maj med flag­hejsning og parade af 200 modstands­folk - et udtryk for dobbelt­magten i de dage.

-----
Litteratur:
F. Michelsen: Næstved i besættelsestiden, Næstved 1985
Margit Baad Pedersen: Garde­husarregimentet og Næstved, Liv og Levn 14, Næstved Museum 2000
Allan Huglstad: Kiv og krig. Næstved­egnen 1939-1945. Næstved 2000
Gardehusarkasernen i Næstved. Særtryk af Tidsskrift for Ingeniør­officerer, 1941

Kildemarksvej 116

Kildemarksvej 116
29/8 2004 kl. 17.18 © pelo

Tjenesteboliger fra midten af 1960'erne (bbr: 1977) - ren brutalisme. Nu er her ungdoms­boliger i tilknytning til Kildemarks­centret (1 side frem). En nabolænge i samme stil er nu ombygget til mere attraktive boliger:

Husarhuset

Husarhuset, Eskadronsvej 11
20/3 2007 kl. 13.06 © pelo

Eskadronsvej 11, mandskabs­boliger fra 1965-66, helt ombygget 2004-05 ved Casa Arkitekter for Næstved Bolig­selskab

9/6 2014