Munkebo

Munkebo
6/8 2006 kl. 11.06, © pelo

Farimagsvej 52-54

Bygget som Alderdoms­hjemmet, Farimagsvej med plads til knap 50 beboere, nu plejehjem og ældrecenter. 1973 skiftede det navn til Munkebo efter byråds­vedtagelse, angiveligt efter indstilling fra beboere og personale.

Skulpturen i forgrunden helt t.h.: Næstved Kommune købte 1968 Johannes Hansens fine lille Fløjte­spilleren. Den blev nedtaget efter hærværk og flyttet til musikskolens gård hvor den også blev mishandlet og derfor flyttet indendørs. September 1989 blev den her erstattet af Claes Lorenzens social­sentimentale Tryghed og Trivsel i koloreret beton. Social­demokraterne har brugt et foto af den i deres lokal­politiske agitation.

Alderdomsforsørgelsen under det gamle fattigvæsen var hård: Modtagelse af fattighjælp betød tab af borgelige rettigheder, evt. indflytning i fattighus eller central fattiggård, hvor mænd og kvinder adskiltes, også selv om de var gift, alternativt udlicitering til private. Ved Lov om Alderdoms­forsorg 1891/92 blev gamle undtaget fra det hårde fattigvæsen med dets fattighjælps­virkninger. Det var kommunernes opgave at realisere reformen. København kom først med Københavns Alderdoms­hjem 1901, fra 1919 De Gamles By. Lille Næstved indviede De gamles Hjem 1910. Næstved var sent ude.

Lovgivningen fortsatte med at gøre stadig større grupper til værdigt trængende, stort set afsluttet med Lov om Offentlig Forsorg, en del af Social­reformen 1933, og med at lade skøns­princippet afløse af rets­princippet, her er milepælene lovene om aldersrente 1922 og folkepension 1956. I takt hermed udvidedes Munkebo. 1943 købte Næstved Kommune huset Farimagsvej 70, nu Kählersbakken 12, til anneks med plads til 8-10 alders­rente­nydere. 1954-56-projektet her var også en modernisering, 1996 reduceredes antallet af ældre­boliger i den gamle afdeling til 33.

Munkebo
21/6 2002 kl. 9.43, © pelo

Stenhuggerarbejdet er udført af Valdemar Handberg*, se også granit­søjlerne (nedenfor). Se mere af og om Næstveds byvåben.

Arkitekt Tidemand-Dals hus er ganske vist historiserende, men han er uskyldig i den gotiske skrift over døren. Den er en overdrivelse fra tidligst 1973. Navnet er vel taget fra den nærliggende Munke­bakken hvor der aldrig har været munke. Alt det munkeri er forloren romantik. Ophavsmand til "Munke­bakken" skulle iflg. pålidelig kilde være lokal­historikeren Rasmus Nielsen. Det tarvelige skilt skjuler Tidemand-Dals og Handbergs indskrift ALDERDOMSHJEM.

Munkebo
14/11 2001 kl. 12.06, © pelo

Sidefløje, tilføjet 1929 (midten af billedet) og 1954 (t.v.) ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal, glasparti 1995 ved KASTOR Arkitektfirma

Munkebo
13/7 2008 kl. 19.00, © pelo

Sidefløj med loggia og granit­søjle tilføjet 1928-29 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal, glas­parti 1995 ved KASTOR Arkitekt­firma

Munkebo
13/7 2008 kl. 18.59, © pelo

Midten: Loggiaen med tre buer og to granit­søjler er nu skjult bag 1995-moderniseringens glas ved KASTOR Arkitekt­firma, men udformningen kan ses i sidefløjen.

De to symmetrisk placerede sidefløje og loggia og sidefløj t.h. blev forlænget 1928-29 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal, glasparti 1995 ved KASTOR. I baggrunden t.v. udvidelse 2007.

Alderdomshjem

Alderdomshjem ml. 1916 og 1929
1920'erne, postkort, ukendt fotograf

før udvidelserne. Der er endnu symmetri. Midter­loggiaen er fri, ligeledes sidefløjenes gavle, karakteristiske for Tidemand-Dal.

Tilblivelsen blev lang og sej

Sydsjællands Social-Demokrat på indvielses­dagen: "De gamles Hjem" ... En smuk og stilfuld kommunal Bygning. ... 2 Dobbelt­værelser i hver Etage og henholdsvis 14, 12 og 6 Enkelt­værelser i Stue, 1. Sal og Tagetage, ialt Plads til 44 Gamle. Tillige er der 2 Værelser til Økonomaen i Stuen, 4 Pige­værelser i Tagetagen og 2 Reserve­værelser i Kælderen. Paa 1. Sal er der fælles Dagligstue, i Tagetagen en Sal ... I Kælderen ligger Økonomi­lokalerne, hvorfra Maden føres op til Etagerne ved 2 Elevatorer. W.C.er findes selvfølgelig i alle Etagerne ... Nærmest Bygningen skal Terrænet være plant af Hensyn til Sidefløjenes eventuelle Forlængelse. En yderligere Udvidelse tænkes derefter udført ved en Forbindelses­bygning mellem disse, saa at der dannes et firefløjet Anlæg ...

1921 blev kapaciteten udvidet med 4 værelser i tagetagen.

1925 boede her 44 gamle foruden personale: bestyrerinde Magdalene Steffensen, seks husassistenter og en syge­plejerske.

Ved tilbygningen 1929 gik murer­arbejdet igen til Aagaard & Larsen, tømrer­arbejdet til Fr. Nielsen.

Munkebo
9/9 2004 kl. 16.17, © pelo

Fortidig omhu, bl.a. sålbænk af kobber med tunger, udført af Hjalmar O. Christiansen.

Her boede også personale: plehjems­lederen, en god håndfuld hus­assistenter / stuepiger, 1 eller 2 kokke­piger, fra senest 1924 en syge­plejerske, fra 1941/42 en fyrbøder / varme­mester. Frk. Ane Marie Hansen var køkken­leder 1919-, leder 1926-, først som økonoma, 1942/43 - mindst 1948 bestyrer­inde. Frk. Betty Fersbøl var syge­plejerske 1932/33 - mindst 1948.

22/2 2016