Østergade 2, Riddergade 1

Østergade 2, Riddergade 1
20/7 2006 kl. 8.42, © pelo

bygget 1855/56 for kornhandler Hans Jacobsen* - biedermeier - læs om huset med det knækkede hjørne. Arkitekt var måske Georg Kretz*, der 1837 havde tegnet et lignende hus her som ikke blev til noget.

1867 havde forhuset 25 kakkelovne og 7 komfurer. Det havde oprindelig tegltag, før 1900 erstattet med skifer, og 4 skorstenspiber. Det var fredet i mange år, men 2004 blev fredningen hævet og huset i stedet beskyttet af en lokalplan. 2005-06 fulgte en smuk istandsættelse.

Gården med pakhuset ved siden af (1 side frem) og et pakhus i Alleen i Karrebæks­minde var en af kornhandels­tidens store forretninger. Her residerede købmænd og kornhandlere:

Bygherren, kornhandler Hans Jacobsen* (d. 2/1 1865), er en dunkel skikkelse i Næstveds handels­historie. I forbindelse med afsoning af en frihedsstraf fraflyttede han 1850 sin gård på Axeltorv, og omlagde forretningen fra blandet købmands- og grovvare­handel til kornhandel. Han ejede gården her senest 1844, senest august 1853 boede han her, med kornmagasinet ved siden af (1 side frem). 1855 omfattede hans husstand på førstesalen fruen (de var og forblev barnløse) og personale: handels­kontorist Hermann Clausen med sin mor der var enke efter bager Clausen, husjomfru, 2 tjenestepiger og 5 -karle. samme år erhvervede han et pakhus i Alleen, Karrebæks­minde. Da skonnerten Svalen forliste med hans last i Kattegat marts 1857 led han et tab på hen ved 9.000 rdlr. Folketællingen 1860 nævner kun to tjenestepiger, en tjenestekarl og en prammand. Måske foregik en væsentlig del af hans virksomhed nu i Karrebæks­minde, eller måske gik forretningen tilbage efter forliset. Ikke desto mindre stod her i gården en trehestes tærskemaskine og en cylinder­korntørreovn, desuden kreaturer, ved åen en stor pram. Auktioner over hans dødsbo viser hvad der hørte til hans gård og virksomhed. Julen 1864, få dage før sin død, fik han beskikket en tilsynsværge, købmand

Martin Weeke* der var begyndt her 1861. Han havde sikret sig forkøbsret til gården for 25.000 rdlr. og overtog den 1865. Det bragte ham i Næstveds ejendoms­besidderes og skatteyderes top 10. Han boede selv i stueetagen. 1879 da den internationale konkrise var sat ind, kom han i vanskeligheder. Det gjorde hans kreditor Diskonto­banken også. Den overtog bygningerne. Weeke blev boende her indtil 1883 og fortsatte forretningen: I begyndelsen af 80'erne averterede han med kul og korn, i begyndelsen af 80'erne sad han i byrådet, 1883 deltog han i etableringen af Handels­(stands)­foreningen og blev kort­varigt dens første formand, o. 1889 var han part­haver i Karrebæks­minde Korn­forretning.

Valdemar Huus* var begyndt som ansat hos C. Nandrup ved hvis død 1895 han overtog korn- og foderstof­afdelingen. 1909 købte han gården her af Diskonto­banken; han var vel især interesseret i de 2 pakhuse i hhv. Riddergade (1 side frem) og Karrebæks­minde. Han opbyggede en betydelig forretning, også med gødning og markfrø og lejede også Det Gule Pakhus og Kompagnihuset, begge ved inderhavnen ved Suså. Han var formand for Næstved Handelsstands­forening 1909-24. 1925 afstod han sin virksomhed, men ikke huset her, til Wilh. Smith*. Huus boede her ikke, han havde kontor i Torvestræde 2, privaten var o. 1906 på Kirkepladsen 1, o. 1911-25 på Købmagergade 5. I en kælder­lejlighed her boede hans kusk og gårdskarl Henning Nielsen med familie o. 1911-48, de sidster år som alders­rente­nyder.

Storkøbmandens husstand kom aldrig til at fylde huset selv. Her boede gennem­gående 4-6 husstande.

I kælderen:

Mens Diskontobanken ejede huset (1879-1909), udlejede den pr. 1/1 1884 Weekes tidligere lejlighed i stueetagen mod Riddergade til telegraf­stationen. Næstved havde fra 1861 haft telegraf. Stationen lå først på hjørnet Ringstedgade Hjultorv, efter banens åbning 1870 flyttede den dertil og 1884 altså hertil. Telegrafbud Mads Christensen boede i kælderen o. 1890-1906, o. 1901-06 med kone og 4 børn. 25/10 1906 flyttede telegrafen til det nybyggede Jernbanegade 13, 1921/22 til det nye posthus ved banen. Også 1884 udlejede banken en stald med foderlo og et kammer samt en lo og loft til Indkvarterings­kommissionen.

Det var stadig folk af stand der boede til leje i gården:

På 1. sal var der amts­arbejdsanvisnings­kontor 1958 - mindst 1960, tilflyttet fra rådhuset.

den tidlige gård

i bindingsværk omfattede også naboen til begge sider. Den omfattede 1801 3 forhuse: 36 fag i 2 etager mod Riddergade, 11 og 7 fag, begge i 1 etage, mod Østergade. Ejere og beboere var folk af en vis stand, således:

Christian Sorterup* ejede gården senest 1817. Han flyttede hertil fra Vinhuset hvor han havde været vinhandler og gæstgiver 1799-1822. Her kaldte han sig stadig vinhandler og trodsede dermed Vinhusets monopol. Han var forligelses­kommissær o. 1834-40 og tog sig dermed af konflikter mellem herskab og tyende. Han boede her til død 1844, enkefru Christine Magdalene f. Payngk endnu 1845, men hun flyttede snart ud til sin datter og svigersøn Cecilie og Hans Fr. Bruun i Ringsted­gade hvor hun døde 1858.

Senest 1827 over­drog Sorterups gården til fruens bror, Hans Ferd. Payngk, der var prokurator i Køge og København. Han eller snarere hans dødsbo afviklede 1844 gården ved at dele den og afhænde den mindre del mod Øste­rgade til Sorterups søn snedker Hans E. Sorterup* (1 side tilbage) og hjørnet til korn­handler Hans Jacobsen*

o. 1834-45 boede enkefru Anne Meden her med først 5, sidst 2 børn og tjenestepige. Datteren Johanne giftede sig 1841 med Sorterup jun. Hun kom til at lægge navn til Johannebjerg(huset).

forretningshjørne

I.A. Thomsens forretning 1909
29/4 1909, af ann. i Sydsj.. Soc.-Dem.

Omkr. 1848 - 1927 var her Mode- og Manufactur-Handel:

I den tidligere ekviperings- og manufakturforretning blev der købmandsbutik senest 1934 - 1975

Efter restaurering flyttede Jyske Bank herhen fra Vinhusgade 12, åbnet 1/4 1986.

detalje

Riddergade 1
20/6 2004 kl. 17.26, © pelo

30/3 2018
125, gl. 25b