Det Røde Pakhus

Det Røde Pakhus, Riddergade 1
8/8 2009 kl. 17.18, © pelo

Riddergade 1A

Huset er et monument over korn­eksportens tid ca. 1840-75. Det er bygget 1845 i grundmur (de små flensborg­sten) som del af købmands­gården ved siden af (1 side tilbage) for kornhandler Hans Jacobsen*. Senere tilføjedes kvist med læssebom og derunder høje læsseluger, nu franske altaner, næsten midt i facaden. Huset blev restaureret 1975-76 ved arkitekt Knud Toftvad i samarbejde med Karsten Rønnows tegnestue i København for den selvejende institution Det Røde Pakhus.

1902/03 installerede Næstved Diskonto­bank, der ejede huset, et hydraulisk hejseværk. 1904 indrettede Valdemar Huus* Møllekværn, Valseværk og Kagebrækker, som drives ved mekanisk Kraft i huset, 1914 også et mekanisk foder­blandings­anlæg. Wilh. Smith* lejede det 1925 og købte det 1958. Da havde hans virksomhed allerede bygget moderne siloer og foder­blandings­anlæg på den nye havn, Det Røde Pakhus var blevet utidssvarende; efter lange forhandlinger og trussel om nedrivning solgte Wilh. Smith A/S det 1973 til Sparekassen Bikuben. Året efter dannedes den selvejende institution Det Røde Pakhus med lrs. H. Juulsgaard og arkitekterne Aage Nielsen og Knud Toftvad som drivkræfter. Den kunne efter en indsamling og offentlige tilskud købe og restaurere huset 1975-76. Det var ingen let opgave, f.eks. var der ingen trapper i huset, kun stiger mellem plankedækkene.

Det restaurerede hus blev indviet 2/7 1976. Hensigten var at det skulle være et borgernes hus som skal kunne benyttes på lige fod af alle byens indbyggere. Sådan blev det ikke. Kommunens overtagelse af Grønnegades Kaserne 1978 gjorde det vel også overflødigt. 1989 solgte institutionen huset. Siden er her restaurant og selskabs­lokaler med skiftende indehavere.

Arkitektfirmaet CASA boede i tagetagen fra 2001 indtil det 2007 flyttede i eget hus på Farimagsvej 69.

Ved indvielsen advarede borgmester Svend Hansen om at huset måtte klare sig uden kommunal støtte. Sådan blev det ikke. Byrådet måtte løbende bevilge støtte. Det skabte bitterhed hos andre restaurations­virksomheder, særlig akut 1982 da Vinhuset var lukningstruet og motiverede problemerne med den kommunale støtte til pakhuset. Til sidst måtte den selvejende institution give op afhændede huset. Det er nu privatejet.

Selv om ikke alle idealer holdt, fortjener mændene bag restaureringen og bevaringen stor tak. Uden dem kunne huset meget vel være forsvundet, som så mange andre perler i Næstved.

Røde Pakhus
14/11 2001 15.59, © pelo
Det Røde Pakhus
14/9 2005 kl. 16.26, © pelo

Somme tider hører jeg folk beklage at pakhuset har moderne termo­vinduer med store glasflader, ikke sprosse­vinduer. Det skyldes vist en misforståelse. Oprindelig havde den tids korn­magasiner slet ikke ruder, kun skodder der stod åbne i godt vejr. Gennem­trækken tørrede kornet, evt. suppleret af folk der kastede det rundt i vinden. De store ubrudte lysninger kommer tæt på det oprindelige udtryk.

Det Røde Pakhus
19/5 2003 kl. 17.04, © pelo
Det Røde Pakhus
17/7 2003 kl. 7.56, © pelo
Det Røde Pakhus
26/4 2005 kl. 14.03, © pelo
ccccc
20/7 2003 kl. 12.04, © pelo

Facaden står i skel. Den bærer præg af ombygning og skade. 1867 søgte købmand Weeke tilladelse til efter aftale med naboen at indsætte flere luger i den. Det blev løst ved at Weeke 1868/69 købte en strimmel af grunden foran muren; 1875 købte han hele ejendommen.

18/8 2015