Sortebrødregården

Sortebrødregården
5/8 2007 kl. 12.18, © pelo

Sortebrødregade 1-13, bygget 1983-84 ved arkitekterne Helge Jørgensen & Birger Nordsted-Jørgensen for et konsortium med bl.a. murermester Carl Andersen og advokat Jeppe Nielsen til Andels­bolig­foreningen Sortebrødre­gården, 23 lejligheder.

Tidligere lå her 3 huse, fra venstre:

Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd

Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd
ca. 1952, postkort, ukendt fotograf

bygget 1856-57

Januar 1852 tog 6 borgere initiativ til Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd. 5 af dem lod sig 10/4 vælge til den første bestyrelse:

4 var også medlemmer af borger­repræsentationen. De første år gik med at samle midler på forskellig måde: Kommunen bevilgede 25 rd. pr. år; man indbød til basar i Næstved Avis 9/1 1855: For omtrent 2½ Aar siden dannedes heri Byen en Forening til, ved frivillige Bidrag at oprette en Stiftelse for gamle værdige Ægtefolk og Mænd. Uagtet der i dette Tidsrum allerede er opsamlet en Capital af ca. 1200 Rd., ...; basaren gentoges; enkelt­personer sendte bidrag og blev nævnt i avisen med beløbets størrelse.

1855 var tegninger ved Hoffmann klar og man købte grunden af redaktør Bang* (2 sider tilbage). 1856 begyndte byggeriet, Hoffman vandt selv tømrer­entreprisen. 9/6 1857 nedlagde bestyrelsen en messingplade i eller ved fundamentet:

Denne Bygning opførtes Aar 1857 til Fribolig for otte gamle og agtværdige Familier af Borger­standen i Nestved. Ved frivillige Bidrag af Nestveds Indvaanere og af enkelte af Omegnens Godseiere er denne Stiftelse bekostet, som vi, med Guds Bistand, haabe skal blive et Tilflugtsted for Alderdom og uforskyldt Armod.

De to tavler over dørene:

Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd, opført i Aaret 1857. Hvo som forbarmer sig over den ringe, lover Herren, og han skal betale ham. Ordsp. 19,17.

og

Gid denne Stiftelse, der er grundet ved Velgiørenhed, maa, under Guds Beskærmelse, bevares som et Tilflugtssted og til Velsignelse for gamle og værdige trængende igennem mange Slægts­følger.

Teksterne var skrevet af pastor West der ved ceremonien sagde at stiftelsen ene kunde fuldkommes og bevares ved fortsat Godgjørenhed. Den første tavle er gået tabt, antagelig ved nedrivningen, de 2 andre opbevares nu i Næstved Museum.

Arkitektonisk blev den enkle biedermeier-længe med to gadedøre tilsyneladende model for Næstveds senere stiftelser: Sanders 1877 og 1882, Beværterforeningens 1893 og Haandværkssvendenes 1894. Vaabenbrødrenes 1877 og Wittes 1907, brød rammerne.

Oktober 1857 blev huset taget i brug, i daglig tale Den røde stiftelse, et privat alderdomshjem. Det rummede 8 lejligheder hvoraf de 4 var friboliger. Hver Leilighed bestaaer af en Stue, et Kammer, Kjøkken, Spisekammer, Brændehus samt fælles Vadskehus og Tørreloft (NA 1/8 1857). Friboligerne var for Ægtepar eller Mænd, endvidere Brændsel, Læge, Medicin og Penge. Af fundatsen fremgår at man for at komme i betragtning skulle have været nærings­drivende borger i Næstved, have været bosiddende her i byen i ti år og være medlem af foreningen. De første årtier var det en betingelse at nyderens indbo ved hans død tilfaldt stiftelsen. 1857 gik friboligerne til fhv. restauratør Thornam* , fhv. skomager­mester Wulff (begge døde december samme år), fhv. slagter­mester C. Hansen og fhv. købmand H.Chr. Tandrup. Enkefru Grethe Thornam boede her stadig 1860, det første af mange eksempler på efterlevende koner skønt stiftelsen var forbeholdt ægtefolk og mænd.

Borgerskabet skulle så vidt muligt holdes fri af det hårde fattigvæsen med dets ydmygende bivirkninger. Her supplerede denne stiftelse byens hidtil eneste, Den Ostenfeldtske Stiftelse overfor, der var forbeholdt kvinder.

Efterhånden blev alle 8 lejligheder friboliger, de 2 sidste 1873. 1908 blev der indlagt vand i lejlighederne, 1918 gas og el, 1922 4 wc'er, 1960 centralvarme og 1964 bad.

Beboerne var mest tidl. mindre sevstændige, eksempler:

Stiftelsen og dens beboere nød godt af private bidrag:

Velfærdsstaten gjorde sådanne stiftelser uaktuelle. Lejlig­hederne levede ikke op til moderne boligstandard. Næstved Kommune overtog stiftelsen og lukkede 1978 for nye optagelser. Stiftelsen var dømt til at dø med sine sidste beboere. Men også huset?

1981 blussede debatten op. Museums­chefen argumenterede for bevaring. Det samme gjorde Frednings­styrelsen. Men byrådet var ikke i tvivl. Borgmester Svend Hansen: Hvis den bygning er bevarings­værdig, kan vi lige så godt frede det halve af bykernens ejendomme. Den sætning kan stå som motto for byrådets behandling af mange af Næstveds gamle huse siden 1880 - med forbavsende kontinuitet. 1982 blev huset her revet ned.

Fotoet er taget mellem 1948 og 1978, nok nærmere det første end det sidste år. Det er taget ved en festlig lejlighed. Et gæt kunne være stiftelsens 100-årsdag 1952.

-----
Tidligere lå de fattiges boder her, nævnt o. 1682-1801. De synes at have været private udlejnings­boliger. 1682 er ejeren velb. Jacob Arenfeldt, lejerne fattige Folk. 1753 bor der 14 personer, 1801 12. Beboelsen gav vejen navn: Fattigbostræde. Efter anmodning fra 2 beboere ændredes navnet 1912.

12/3 2016