Løveapotek

Løveapotek
19/4 2006 kl. 12.15, © pelo

Axeltorv 12, bygget eller gen­opbygget efter brand 1722, helt ombygget ved arkitekt M.G. Bindesbøll 1853 for apoteker Frantz Joachim Langsted.

Det gamle hus var i bindings­værk i to stokværk.

Bindesbølls facade stod i rå mursten med pilastre og bånd i cement, der imiterede sandsten. 1. sals pilastre fortsatte op gennem tagudhænget og havde kugler på toppen. Samme små søjler kronede gavlene. Princippet kan ses på hans tre år yngre Råd-, Ting- og Arresthus skråt overfor, men udførelsen her var enklere. Genoplivet nederlandsk renæssance. Se en del af den oprindelige facade nedenfor.

Opr. stod der APOTHEK i imiteret sandsten over døren. Vel i forbindelse med at Næstved Apothek i 1902 efter etableringen af Næstved Ny Apotek skiftede navn til Løve Apotek, erstattedes indskriften med dette forgyldte kræ, signeret Alma Piaff (?) 1897. En ombygning 1950-51 ved arkitekt Orla Dietz med arkitekt Gliim som konduktør for apoteker Hakon Christens fjernede søjler med kugler og gjorde facaden lys gul, beklædning med sandsten nederst, puds øverst. Restaurering 1982 ved arkitekt Jørgen B. Rasmussen for apoteker Preben Rejnhold Jørgensen lod de særprægede kviste formere sig fra 2 + 3 til 2 + 7. Resultatet ligner nu mere sydtysk barok end nederlandsk renæssance. Som afslutning på en lang og prisværdig restaurering af hele Apoteker­gården genetableredes Apoteker­kælderen 2004 - en hilsen til den tid, da kælder­lokalerne udnyttedes til forretninger torvet og byen rundt.

Pa skilt og markiser apotekets bomærke, tegnet af Claus Acton Friis

Næstved Apothek er oprettet 1640, men virksomheden var indstillet 1650-69. 1696 flyttede apoteker Gerhard Tølner det til den daværende gård her som han overtog efter afdøde byfoged Peder Nielsen. Fra begyndelsen indgik ret til at holde vinkælder i bevillingen, men Tølners bevilling udvidedes til egentligt gæstgiveri. Fra hans tid findes beretninger om at selv ansete borgere, som byfoged Niels Krabbe, byskriver Fr.Chr. Winther, købmand Wilken Hornemann og kaptajn­løjtnant Rosenpalm under beskænkning her gerådede i håndgemæng og endda skyderi.

Apotekeren boede gennem­gående på 1. sal, fx. 1916 Carl Christens med frue, kokkepige og to stuepiger; en farmaceut og en discipel boede i stueetagen, en karl i baghuset (2 sider tilbage).

Litt.:
Hans-Otto Loldrup (red.): Næstved Løve Apotek, Næstved 1992

ca. 1865
ca. 1865

Axeltorv 11-12 ca. 1865

T.v.: Axeltorv 11, Tobaks­fabrikør Knudsens* forretning og porten ind til hans gård, nu indgang til Apoteker­stræde.

T.h.: Løveapoteket i Bindesbølls opr. udgave: blank mur, bånd og pilastre i imiteret sandsten, pinakler, få kviste, skorstens­piber. Nederlandsk renæssance.

Apotekere her:

Apotekeren hørte til byens spidser. Langsted jun. og Hansen lå i skatteydernes top 5.

kviste

Løveapotek
13/6 2004 kl. 13.35, © pelo

Af disse fire kviste er kun to (bagest og helt t.h.) Bindesbølls originale, de to nærmeste er resultat af ombygningen 1982.

I alt fire af ni kviste nybyggedes som led i udnyttelse af tagetagen. Det er ikke til at se forskel.

Løveapotek
19/10 2003 kl. 11.06, © pelo
Løveapotek
19/10 2003 kl. 11.06, © pelo

vrængmasker

er en tradition der går tilbage til middel­alder og renæssance, se fx. Apostelhuset. Disse 4 var basis i den oprindelige facades 4 pilastre i stueetagen indtil de ved ombygningen 1950-51 for apoteker Hakon Christens blev monteret her. Efter sigende kommenterede torvets øvrige forretnings­drivende gerne de selv­portrætter han havde sat op.

Historicismens dekorationer er i reglen også symboler. Iflg. Næstved Tidende 10/12 1951 symboliserer de medicinens vidunderlige virkninger. Der sigtes nok til humoral­patologien, den klassiske lære om de 4 legems­væskers betydning for sundhed og sygdom:

De 4 kardinal­væsker eller humores er blod (sanguis), slim (flegma), gul galde (xanthe chole) og sort galde (melaina chole). Til dem svarer de 4 temperamenter: det sangvinske, flegmatiske, koleriske og melankolske; de 4 elementer: luft, ild, jord og vand; og de 4 smags­komponenter: bitter, salt, sur og sød. Sygdom forklaredes med ubalance i de 4 legemsvæsker, som medicin så søgte at afhjælpe. Humoral­patologien går tilbage til oldgræsk medicin. I midten af 1800-årene, da huset med symbolerne blev bygget, var den på retur til fordel for en mikro­biologisk sygdomslære.

13/3 2016