31/3 2002 kl. 11.42, © pelo

Axelhus

Axeltorv 9. Wulfs gård fra 1784 er det største af Næstveds to rokokohuse, eller har været, for det er ombygget flere gange.

Et tidligere bindingsværks­hus i 9 fag, 2 etager, kan følges tilbage til 1682. Det lod borgmester, kancelliråd Evald Wulf* om-, reelt nybygge 1784: grundmur til gaden, ellers bindingsværk, gebrokkent tag, højt mansardtag med kviste. Da havde det kun to etager, markant frontispice (facadegavl) med trekantet tympanon og høje, statelige, småribbede vinduer. Det var sammen med det tilhørende nr. 8 (1 side tilbage) Næstveds første grundmurede facade siden middel­alderen og byens første mansardtag.

Ved ombygning 1891 (betinget tilladelse 10/2) eller ganske kort efter ved arkitekt Frederik B. Wilsbech* for viktualie­handler og hotelejer H. Hansen* blev den stejle del af mansard­taget til en ekstra etage, resten til lavt saddeltag, fronti­spicen erstattedes af en flad rektangulær gesims med teksten HOTEL AXELHUS, og vinduerne fik den nuværende form. Huset var fredet 1919 - 2012, hvad der åbenbart ikke har forhindret, at den sidste rest af frontispicen forsvandt engang o. 2. verdenskrig.

Telefoncentralen var 1899-1908 rund om hjørnet på Kødtorvet, nu Kirkepladsen 1. På taget her opsattes i november 1898 et større stillads til samling af telefon­trådene. Siden blev pinde­værket genbrugt til en store reklame for OMA PLANTE MARGARINE.

privatpalæ

Allerede forgængeren var en storborgerlig gård. 1682 tilhørte den rådmand Niels Hvid, ca. 1724 - 1776 guldsmed og konsumptions­forpagter Jonas Wulf*. Så var den en kort tid feld­berederi (en form for garveri, der bruger fedtstoffer i stedet for garvesyre; førsteleddet er en forvanskning af det tyske Fell der betyder skind) og værtshus indtil Jonas' søn Evald Wulf* 1781/83 købte den for 450 rdl. og helt forandrede forhuset 1784. Året efter vurderedes det alene til 4950 rdl., med baghuse 5520 rd. En sanitær finesse: Ikke kun havde gården lokum og egen brønd, til sidstnævnte hørte i køkkenet, som er i kælderen, et postetræ med behørig pumpe­redskab.

Evald Wulf ejede gården indtil mellem 1801 og 1810. 1787 var den udlejet til tidligere controleur i Westindien David Christian Cort med hustru nr. 2, tre børn af første ægteskab og to tjeneste­folk, desuden som logerende den trediveårige Christiane, ugift med en treårig uægte datter - den tids folke­tællinger kender ikke til politisk korrekthed. Mon hr. Cort har udvekslet minder om passatens raslen i sukker­rørene og negrenes kreolsange med enkefru Bülow, der samme år boede 2 huse t.v. (2 sider bagud) ...

1838/39 - 1877 konditori med teater

Næstveds sted for møder, arrangementer, teater og andre forlystelser

Konditor med husstand og virksomhed fyldte ikke hele gården. Fx. finder vi omkring 1845 klubvært Jens Caspersen med kone og 5 sønner; han har tænkeligt været medarbejder ved konditoriet. Omkring 1850 bor Hans Henrik Petersen her; Den ugifte købmand på 48 og hans husholderske Johanne Hansdatter på 44 har sønnen Adolph Thomas på 4 - et ret sjældent eksempel på intim forbindelse mellem herskab og tjenestefolk.

1877 - 1989 hotel

Hotelejeren / -direktøren boede her for det meste, med et større personale. Dele af driften kunne udliciteres

Vist under indtryk af festlighederne i de lyse sommernætter under jubilæums- og landsudstillingen 1935 søgte Axelhus sammen med Vinhuset og Bygningen udvidet bevilling til dansant og variete, også på hverdage - og fik den. Samme år åbnede Alkazar på 1. sal. Den afløstes 1938 af Reci i stueetagen med tidligere portrum, under 2. verdenskrig Næstveds in-sted, ombygget 1965, lukket 1967, men videreført som Reci Dancing Palace og Reci Pigalle til mindst 1973.

1991- forretningscenter

Ved hotellets lukning 1989 overtog entreprenørfirmaet Armton hele komplekset, solgte det videre til en investeringsgruppe og om- og udbyggede det 1990-91 ved arkitekt B. Nordsted Jørgensen til forretnings­komplekset Axelhuscentret. Der blev butiksarkade med indgang gennem porten. Georg Christensens boghandel (næste side) udvidede med stueetagen her. 1999 indrettedes retslokaler på 2. sal, bl.a. i hotellets gamle balsal, en udvidelse til det nærliggende tinghus.

Axelhus
17/4 2009 kl. 8.36, © pelo

Metalportalen skyldes ombygningen 1990-91, ellers har porten omtrent sin oprindelige form. Ved ombygningen 1938 blev porten erstattet af en dobbeltdør med baldakin over og portrummet inddraget i Reci. Porten blev senere retableret.

Chinese Restaurant Wok & Chopsticks ved Jiang Nan flyttede ved årsskiftet 2008-09 fra Brogade 7 hertil. Ved samme lejlighed blev gennemgangen til Axelhusparkeringen lukket.

Axelhus
31/3 2002 kl. 11.46, © pelo

Til Erindring
for en kier og værdig Fader
Ionas Wulf,
som over 50 Aar her har haft sin Boelig,
med sand Agtelse
for hans Fliid og Retskaffenhed
er dette Ære-Minde
efter hans Död opfört
af hans herpaa Stædet födte, ældste Sön
Cancelliraad Bÿe- og Herredsfoged
Evald Wulf
i Aaret 1784.

Jonas Wulf*, født ca. 1696 i Næstved, død 1779 sammesteds, ejede den daværende går her fra ca. 1734 til 1776. Han var guldsmed og konsumptions­forpagter; dvs. at han købte retten til at opkræve konsumption, afgift af varer indført i købstaden, og selv indkasserede et evt. overskud. 1731 og 1749 nævnes han også som takserborger.

Hans søn Evald Wulf* var ridefoged på Rønnebæksholm 1764. 1777 bestod han juridisk embedseksamen og blev by- og herredsfoged 1777-92, herredsfoged og skriver i Tybjerg (1792 - 1809) og Ringsted (til 29. juni 1802) herreder, borgmester i Næstved Købstad 1792 - 1809. Titlen kancelliråd betegnede dengang i kollegiestyrets tid en højtstående embedsmand i kancelliet, det centrale ministerium, men brugtes også blot som ærestitel - det sidste er nok tilfældet her.

Begge var betydelige ejendomsbesiddere.

Marmortavlen var i en længere periode fjernet, måske skete det ved ombygningen 1938. I forbindelse med ombygningen 1990-91 blev den restaureret. Planstyrelsen og Næstved Museum overvejede at montere den inde i portrummet for at skåne den mod vejrliget, men endte med at opsætte den på den oprindelige plads her over portbuen. I en periode har ejeren dækket den med et opslag om ledige forretnings­lokaler.

Axelhus
30/8 2001 kl. 8.14, © pelo

Underhuset

Før i tiden havde de fleste huse omkring torvet og i byen kælder­foretninger. De er nu næsten overalt lukket, kældrene i mange tilfælde fyldt op. Det er ikke sket her.

Her var bager­forretning o. 1845-1914 : selve bageriet var i baghuset, bager­familien boede indtil 1860'erne i nabohuset

Derefter hyppige ejerskift; af hensyn til datering af gamle fotos nævnes:

Fra 1916 var der Næstved kaffebod, tilflyttet fra Torvestræde 8, fra senest 1932 Hansa, med kaffe, smør og konserves, indtil 1971.

Trods det gammelmodige udseende går det populære værtshus kun tilbage til december 1974, ved et interessentskab af advokat Jeppe V. Nielsen og afdelingschef Leif Buch-Madsen, med Anni Buch-Madsen som forretningsfører. 1977 fik det en udendørs serverings­pavillon (ikke vist) ved Hans Andersen for advokat Jeppe V. Nielsen og restauratør Leif Buch Madsen.

facade mod Axelhusparkering

Axelhus
4/9 2001 kl. 17.21, © pelo

th. Kirkepladsen 1A-C

Side og baghusenes bygnings­historie er vanskeligt overskuelig - jeg har opgivet. Det nuværende udseende fik de ved gårdrydning i forbindelse med anlæggelse af Axelhus­parkeringen 1980 ved arkitekt Hugo Holkjær og ombygningen til Axelhus­centret 1990 ved arkitekt B. Nordsted Jørgensen. Ind- og opgangen t.h. til retslokalerne er fra 1999.

Porten førte 1890/91 - 2008/09 til en arkade med gennemgang til Axeltorv. Nu er den indgang til restauranten.

En enkelt detalje om anvendelsen: 1801 nævnes en sidelænge som bryghus med kobber­brændevins­kedel samt ditto bryggerkedel - også her.

Helt t.h. ses en del af snedkermester Ypkendanz'* baghus fra 1878/89, nu del af Axelhuscentret med lejligheder.

24/3 2016