Axeltorv 11

Axeltorv 11
28/3 2002 kl. 12.50, © pelo

hjørnet af Apotekerstræde ( porten t.h.)

Huset er bygget mellem 1622 og 1651 sandsynligst før 1646, for borgmester Rasmus Jørgensen Skriver. Men det er stærkt ombygget. Grundplan og ydre omrids er uændret.

Det opr. bindingsværks­hus på 10 fag fik ny facade i grundmur mellem 1845 og 1857, sand­synligst 1845 for Hans Jacobsen*, men oprindeligt bindingsværk er bevaret bag facade mod gård. Den fik to butiks­vinduer på hver side af en dobbeltdør. Huset fik kvist 1908 for brdr. Knudsen. Omkr. 1920 sløjfedes trappen til butiks­døren, og stueetagen fik moderne forretnings­vinduer. August 1971 kom der lysavis med reklamer på taget, men det varede vist kun kort. 1980 blev porten åbnet som offentlig fodgænger­passage til den nye Axelhus­parkering, et par år senere navngivet Apoteker­stræde.

Det store baghus, bygget 1834 for købmand Hans Jacobsen, 14 fag grundmur, opr. 2 etager, 1872 forhøjet til 3 for tobaks­spinder C.H. Knudsen*, der lå langs Apoteker­stræde, blev revet ned midt i 1970'erne til fordel for en moderne tilbygning bagud (ikke vist) og for Axelhus­parkeringen.

Ved ombygning 1973 fandt man en porthammer med inskription for borgmester Rasmus Jørgensen Skriver, i embedet 1622-46, død 1651, og hustru Magdalene Mogens­datter, nu i Næstved Museum. Ved samme ombygning afdækkedes et tidligere facadeskilt: Magasin du Nord (nedenfor). Under reparations­arbejde i forretnings­lokalet 1986 opdagede man et bemalet træloft fra det opr. hus. Det er nu igen skjult under forsænket loft.

I det 18. årh. boede her musikanter: o. 1736 Wettermann, o. 1753 stadsmusikant Jørgen Friederich Schindler, o. 1761 hans enke, o. 1781-87 Christian Krag. 1808-27/28 ejede bager Christen Jacobsen huset; han drev også brændevins­brænderi.

Købmand Hans Jacobsen* købte huset i 1828. Han handlede med grovvarer som tømmer og planker, jern- og støbegods, møllesten, salt. 1850 havde Hans Jacobsen og fru Chathrine, skønt barnløse, 11 andre personer i husstanden: 2 tjeneste­piger, 1 handels­fuldmægtig, 2 handels­betjente, 1 lærling og 5 tjeneste­karle. Februar 1850 ansøgte han kommunal­bestyrelsen om at blive anbefalet til moderation i den ham idømte straf, så at han kan vedblive at drive borgerlig næring. Ansøgningen blev imødekommet. Om et gavebrev på 5.000 rbdlr., som han i tilfælde af benådning ville skænke byen, spillede en rolle, kan næppe afgøres, men i juni afslog kommunal­bestyrelsen hans opfølgende ansøgning om at hans kone driver handelen, mens han afsoner sin straf. I august bortforpagtede han gården her. Kort efter flyttede han til sit nye hus på hjørnet Østergade Riddergade hvor han omlagde forretningen. Gården her på Torvet solgte han foråret 1854.

Baghuset gjorde ejendommen attraktiv for tobaks­spinder C.H. Knudsen*, der 1842 var begyndt for sig selv i Satterups Gård. Han købte ejen­dommen i 1854 og indrettede beboelse, kontor og butik i forhuset, fabrik i baghuset, som han forhøjede 1872. Det gik godt for tobaks­fabrikør Knudsen. I 1860 omfattede hans husstand 16 personer: Knudsen med frue, 8 børn, 2 svende, 2 lærlinge, 2 tjeneste­piger. Svende og lærlinge var på kost og boede i baghuset. 1870 var han byens tredje­største skatteyder, kun overgået af Wittusen og Sander, og beskæftigede 10 mand fast og op til 30 løst. Fabrikkens placering midt i byen er ganske typisk for denne tidlige industri. Sønnerne Carl Henrik (f. 1851) og Frits Herman (1855 - 1922) førte virksomheden videre til den lukkede i 1916. Carl Henrik boede her 1994 - mindst 1916, Frits Herman boede i Købmagergade 13.

Derefter:

I det nu nedrevne baghus havde spejderne lokale o. 1920'erne. 1935/36 - mindst 1948 boede musiker Ejnar A. Sauer og hustru der med musikskole, tilflyttet fra Slagkildevej 6. Ovenpå eller bagude var der Næstved Ejendomskontor 1939/40 - mindst 1965 ved ejendoms­mæglerne Frede Lund (d. 1945/46) og sønnen Knud H. Lund, tilflyttet fra Farimagsvej 38; de boede her begge -1945/46, så flyttede sønnen om i Farvergården, enkefru Maren Lund blev boende her - mindst 1948.

Litt.:
Palle Birk Hansen: Axeltorv 11, Liv og Levn 1, Næstved Museum 1987
Kjeld Klaus Haubroe: C.H. Knudsens Tobaksfabrik, samme tidsskrift 5, 1991

25/3 2016