Banegården

Banegården
20/4 2003 kl. 9.54 © pelo

Banegårdspladsen 2, indtil 1990 Farimags­vej 39, bygget 1870 (åbnet 4/10) ved arkitekt Charles Abrahams (nedenfor) for Det Sjællandske Jernbane­selskab, siden stærkt ombygget for DSB (fra 1893), bl.a.

Jernbanen 1870 gik via Køge til Roskilde (nuværende Lille Syd) og København, hurtigt videreført sydpå til Masnedsund. Senere:

Og lokale godsspor:

første banegård 1870

første banegård 1870
træsnit, iflg. F. Michelsen fra Illustreret Tidende 1870. Det kan ikke bekræftes. Kan nogen her hjælpe?

1868 købte Det sjællandske Jernbane­selskab grunden her i byens mark af købmand N.C.J. Nielsen* og købmand Olivarius'* arvinger og lod arkitekt Charles Abrahams tegne banegården, åbnet 4/10 1870. Han tegnede også andre stationer på sydbanen: Havdrup, Køge, Tureby, Olstrup, Lundby, Vordingborg og Masnedsund. En samtidig beskrivelse af banegården her: et langhus med stort anglosaksisk perron­udhæng i gule sten med skifertag.

Den rummede billetsalg og gods­ekspedition, 2 ventesale til de 3 vognklasser (1., 2. og 3. klasse), dame­venteværelse med særskilt toilet, dertil:

T.h. for banegården det Varehuus der med senere udvidelse stadig står.

Med forbehold for illustrationens nøjagtighed: Helt t.v. Jernbane­vejen som Det sjællandske Jernbane­selskab gravede gennem Sandbjerget for Næstved Kommune for 15.000 rdl., et beløb selskabet måtte inddrive ad rettens vej - sikkert en gen­spejling af at byens erhvervs­drivende snarere opfattede den nye bane som en trussel end som en mulighed. Men også en sag oppositionen ved­holdende forfulgte, fx. Nestved Tidende 7/12 1881. Anklagen tvang byråds­flertallet til at forsvare sig.

Huset på hjørnet af Jernbanevejen og Banegårds­pladsen / Farimagsvej blev 1892 afløst af Jernbane­hotellet - eller er snarere identisk med det nuværende Fyrtøjet. Bag varehuset ses Ringsted­gades vejmølle.

detalje

Banegården
17/8 2002 kl. 11.- © pelo
Banegården
17/8 2002 kl. 11.- © pelo

 

Støbejernssøjlerne er antagelig de oprindelige der ses på tegningen ovenfor

facade

Banegården
27/6 2010 kl. 13.00 © pelo

siden 1943, ved statsbanernes over­arkitekt K.T. Seest med Ejnar Bonding som assistent. I stueetagen fra venstre restaurant (nu nedlagt), ventesale for rygere og ikke-rygere (nu nedlagt), garderobe (nu nedlagt) forhal med to kiosker, to billetsalg, rejsegods­ekspedition (nu nedlagt), kontorer for ranger­mester og stations­forstander. Ovenpå kontor­lokaler og fra venstre en mindre lejlighed til restauratøren - Chr. Jensen flyttede hertil fra posthuset (2 sider frem) - og en større til stations­forstanderen med dagligstue, spisestue, herre­værelse, 2 sove­værelser, pigekammer og 2 værelser. På loftet overnatning for personale.

12/12 2005 flyttede DSB Rejsebureau ind i hoved­bygningen her fra det dengang dødsdømte nabohus (1 side tilbage); det blev nedlagt 2012.

Den tidligere noget kaotiske banegårds­plads blev omlagt 2009.

Banegården ca. 1930

Banegården ca. 1930
Foto af E. Arnholtz ca. 1930, original i Næstved Museum

Charles Abrahams' oprindelige banegård blev løbende ombygget og udvidet: 1891/92, 1899/1900 og igen 1921 ved jernbane­arkitekt Sigurd Christensen. DSB's hjul med vinger blev sat op over portalen 1899.

Næstvederne var og blev utilfredse:

Stationsforstanderen havde stadig tjeneste­bolig her

1899 meddelte DSB: Næstved Banegaard vil i Aaret 1900 blive forsynet med elektrisk Lys. Saafremt Elektriciteten ikke kan faas fra en kommunal Lysstation, anlægger Stats­banerne deres egen Lysstation. Det skete antagelig også, men meddelelsen var også en del af det stigende pres på Næstved Kommune for at få det elværk der først kom 1909.

1891/92 forlængedes bygningen mod højre, hvor postvæsnet fik lokaler, og ventesalen for 2. klasse blev del af restaurationen (t.v.) der bort­forpagtedes

I 30'erne var der turistkontor på banegården.

Ved ombygningen 1940-43 bevaredes stueetagens buede vinduer og det fremhævede midterparti, den gennem­gående forhøjelse til 2½ etage skabte symmetri.

portal

Banegården
27/6 2010 kl. 13.01 © pelo

Litteratur:
Stationsforstander H.C. Hollesen: Næstved Stations Ombygning. Dansk Jernbaneblad 9/6 1943
Torben Andersen: Næstved Station 1870-2005. Dansk Jernbane­historie 3 (2006) s. 5 ff

27/3 2016