da jernbanen kom til Næstved

Fremskridt?
Formøblede byrådet 15.000 rigsdaler?

ifl. de 2 lokale aviser

Næstved Avis

27/6 1863
Communal­bestyrelsens For­handlinger .. den 22de Juni ..
2. Skr. fra Bischoff*, .. om det ikke maatte findes ønskeligt, at Kommunal­bestyrelsen lader sig repræsentere ved det i Vordingborg den 24de ds. holdende Møde angaaende en Jern­banes Anlæggelse fra Ringsted til Vording­borg ... enig .. Til Delegerede bleve valgte Bischoff, Gottlieb* og Bloch* ... maatte ansees ønske­ligt at en Station anlægges i Næstved, saaledes at Banen føres over denne By.

11/7 1863
Communal­bestyrelsens For­handlinger .. den 2den Juli ..
6. Skr. fra Hr. Jæger­mester Buchwald til Øbjerg­gaard med .. Liste over tegnede Bidrag til Omkostningerne ved et foreløbigt Nivelle­ment med Hensyn til en paatænkt sydsjællandsk Jernbane, indeholdende Anmodning til Bestyrelsen om, ved sin Indflydelse at bidrage til at Flere tegne sig. De Til­stedeværende vare enige i at lade Nestved Commune deeltage med 12½ pCt. .. i det høieste .. 250 Rd ... bliver .. at under­give en anden Behandling.

15/12 1864
Ifølge Skrivelse .. fra Præstø-Amt af 10de dennes har Indenrigs­ministeriet med­deelt Ingenieur Krøhnke Til­ladelse til at lade foretage Under­søgelser og Nivellerings­arbeider i Anledning af et af ham paatænkt Anlæg af en Jernbane ... opfordres herved samtlige Grund­eiere og Jord­brugere ... imod fuldstændig Erstatning ...
Petræus*.

12/6 1865
.. Oplysning, at Hr. Krøhnke er tilbøielig til at lægge sin Jernbane­linie lidt vestligere, for at den kunde komme Næstved nærmere ...Hvor to Parter staae lige­overfor hinanden, for at erhverve Rettig­heder, som berøre vor Byes fornemste Interesser, som i den Enes Haand vilde være til Skade og i den Andens efter al Sandsynlig­hed til Gavn for Byen, - i et saadant Tilfælde bør dens Repræsentation ikke undlade ved en Udtalelse at mod­arbeide det Ene og støtte det Andet.

21/8 1865
I Torsdags havde en Deputation herfra Byen, bestaaende af Hr. Kancelli­raad Petræus og Borger­­repræsentationens Formand, Hr. Malermester Bischoff, Audients hos Hs.Exc. Finants­minister David og Hs.Exc. Indenrigs­minister Tillisch, for i Anledning af den projekterede syd­sjællandske Jernbane at overrække Ministrene et Andragende om at Banen maatte føres umiddelbart til Næstved .. hvis det Krøhnkeske Projekt kom til Udførelse

22/8 1865
Næstved Borgerrepræsentation... den 15de August
*3. Andragende til Indenrigs­ministeriet om at faae den eventuelle Jernbanestation anlagt umiddelbart op til Byen blev fremlagt, vedtaget og under­skrevet.

26/12 1865
Nestved Communalbestyrelse... den 7de Decbr.
*12. [Henstilling fra Repræsentationens Formand] om hvad der burde foretages .. i Anledning af For­handlingerne i Rigs­dagen om en sydsjællandsk Jernbane
Henr. Bischoff.

3/12 1866
Indbydelse til Jernbanemøde ... Indbyderne [alle udenbys] ansee det nemlig for nødvendigt at indsende en Udtalelse til Ministeriet om Ønskelig­heden af, at den sydsjællandske Jernbane kommer til at udgaae fra Ringsted, idet de antage, at Forbindelsen mellem Sydsjælland og det øvrige Land derved vil kunne tilveie­bringes paa bedste Maade.

30/1 1868
Jernbanekoncession. (Dagbl.) ... i Henhold til den Beslutning, som fattedes paa det sjællandske Jernbane­selskabs General­forsamling den 15de Januar ... er der nu under 24de Januar gjennem Indenrigs­ministeriet meddeelt Selskabet Kon­cession paa en Bane over Kjøge til Næstved og Vordingborg samt paa en Bane fra Gaabense til Nykjøbing ... Loven af Juni 1867

1/2 1868
Da man fra flere Sider har næret ikke ringe Frygt for, at den sydsjællandsk-falsterske Jernbane, som nu skal anlægges, ikke skulde komme til at berøre Næstved By, men derimod til at løbe en Miilsvei fra denne, er det os kjært at kunne meddele, at denne Frygt har viist sig at være ubegrundet. Efter hvad vi erfare, ville nogle af det sjællandske Jernbane­selskabs Direktører, deriblandt den administrerende Direktør Etatsraad Rothe, indtræffe hertil Byen idag, for foreløbig at udsee en for Anlæget af en Bane­gaard beqvem Plads herved Byen.

4/1 1868
Den sydsjællandske Jernbane. Det i vort sidste Løverdagsnr. anmeldte Besøg .. fandt Sted i Lørdags ... er det dog ikke en afgjort Sag, at samme vil komme til umiddel­bart at berøre Byen, thi efter hvad vi erfare er der optaget ikke mindre end fire Jernbane­linier ... det maa være klart for Jernbane­bestyrelsen, at den kun vil skade Trafiken ved at lægge Banen i Afstand fra Byen. Kommer Banen ind til Næstved, da er det den foreløbige Bestemmelse at anlægge Bane­gaarden bag Sand­banken omtrent udfor Exerceer­skolens Have ... det Haab, at Kommunal­bestyrelsen fremdeles, som hidtil, vil have sin Opmærksom­hed henvendt paa denne for Næstved saa betydnings­fulde Sag og gjøre hvad der staaer i dens Magt for at fremme Byens Interesser.

14/3 1868
Torsdagen den 19de dennes .. vil Nestved Communal­bestyrelse samles paa Raad­huset for at forhandle en Sag, det paatænkte sjællandske Jernbane­anlæg ved­kommende, nærmest for­anlediget ved en Skrivelse fra den administrerende Direktør for det sjællandske Jernbane­selskab. Da Bestyrelsen imidlertid, for­inden den tager nogen Beslutning, gjerne ønskede at høre en almindelig Udtalelse om, hvorvidt Nestved By .. skal bringe Offre for om muligt at faae en Jernbane­station umiddelvbart tæt ved Byen, saa til­lader den sig at indbyde samtlige Skat­ydende .. til at samles oven­nævnte Tid og Sted ...
Nestved Communal­bestyrelse den 12te Marts 1868.

19/3 1868
(Indsendt.)
Ved det Møde, hvortil den communale Forening havde indbudt samtlige Skatte­ydere i Nestved for ved en Drøftelse at klare Anskuelserne angaaende Jernbane­sagen, syntes Stemningen hos en stor Deel af For­samlingen ingenlunde at være for, at der burde offres Noget for at faae Banen tæt til Byen .... Da Stemningen .. mere heldte til de Talere, der fremhævede at Byen ikke burde imøde­komme Jernbane­selskabet med Offre, efter­som Byens Betydning nok vilde bevæge Directionen til at lægge Banen herind allige­vel, end til de Talere, der .. frem­hævede, at Jern­baner aldrig burde attraaes af Provinds­byer ... Det vil være til uberegne­lig Skade for Nestved, dersom Banen passerer forbi Byen uden at berøre den ..

21/3 1868
Jernbanen ... har man troet, at Kommunen mulig­viis vilde være villig til .. at bringe Offre, hvorved Valget af en Station umiddelbart ved Byen vilde kunne støttes ... exempel­viis: at Kommunen frit afgiver de fornødne Arealer .. til Banegaards­anlæg eller afholder Udgifterne ved sammes Expropriation, og at Kommunen overtager at anlægge, fremtidigt at vedlige­holde og belyse de fornødne Adgangs­veie til Stationen, nemlig fra den saakaldte Krumport bagom Byen langs den eventuelle Station til Ringsted­port. - I Anledning af denne Skrivelse havde Kommunal­bestyrelsen indbudt Byens Skatte­ydere til et Møde paa Raad­stuen i Torsdags, for at høre en almindelig Udtalelse ... Der havde indfundet sig en særdeles talrig For­samling ... Samtlige .. Udtalelser gik ud paa, at man ansaae det for at være til Skade for Byen, hvis Banen blev lagt i Afstand fra samme, men til Gavn, hvis Banen kom tæt ind til Byen. Der blev imidler­tid fra alle Sider gjort gældende, at man kunde kjøbe dette Gode for dyrt ... blev der fra saa­godt­som alle Sider udtalt, at Byen burde tilbyde Jernbane­selskabet at anlægge, vedlige­holde og belyse en beqvem Adgangsvei fra Byen til Stationen, men at den ikke burde indlade sig paa videre Ind­rømmelser ... Kommunal­bestyrelsens Svar til Jernbane­selskabet vilde være stemmende hermed.

30/7 1868
(Indsendt.)
Da det nu er bestemt hvor Bane­gaarden skal bygges, hører man atter det tidligere Spørg­smaal drøftet paa hvilket Sted det vil være rigtigst at anlægge Veien fra Bane­gaarden til Næstved. Da Udgifterne hertil skal afholdes af Byen vil det sikkert være gavn­ligt at dette Spørgs­maal discuteres ...
ø.

10/8 1868
Nestved Communal­bestyrelse... den 6te dennes
5. Skr. fra Etatsraad Rothe, hvori Ingenieur­captain Hedemann er anmodet om paa Jernbane­selskabets Vegne at for­handle med Bestyrelsen om Udgravning af Veien til den paatænkte Station
12. En [Ansøgning] fra Jens Rasmussen til Jernbane­direktør Rothe om An­sættelse ved Stationens Vare­bygning for­synedes med Anbefaling.

29/8 1868
Banegaarden .. vil komme til at ligge paa Kjøbmand N.C.J. Nielsens* og Olivarius's* Sønners Lodder nedenfor Sand­banken, og af d'Hrr. Etatsraad Guldberg*, Kjøbmand Daase*, Gartner Hansen og Tobaks­fabrikør Knudsen* til­hørende Lodder vil Arealer af forskjellig Størrelse blive ind­dragne til Banegaards­plads.

7/9 1868
I Kommunal­bestyrelsens Møde den 4de ds. vedtog man at indbyde Kapitain Hedemann, fra hvem der var mod­taget Projekter og Over­slag til Forbindelses­veien mellem Byen og Jernbane­stationen, til en Konference med Bestyrelsen igaar (Søndag).

10/9 1868
Paa et i Mandags afholdt Møde vedtog Kommunal­bestyrelsen eenstemmig at lade den Vei, som Kommunen har forpligtet sig til at anlægge fra den event. Jernbane­station nedenfor Sand­banken til Byen, udmunde paa Hjørnet af Gaaas­egade [nu Sct. Mortens­gade] og Katte­bjerget, udfor St. Mortens Kirke.
I et senere Møde samme Dag indgik et Udvalg af Kommunal­bestyrelsen og Kapitain Hedemann, under Forud­sætning af Kommunal­bestyrelsens og Jernbane­selskabets Approbation, en Forening, hvorved Jernbane­selskabet over­tager Kommunens For­pligtelse til Anlæg af Forbindelses­veien mellem Byen og Bane­stationen imod et Veder­lag af 15.000 Rd., saa­ledes at Selskabet udreder alle .. Udgifter, alene med Undtagelse af den fornødne Expropriation af den Muur­mester Petersen* tilhørende Eien­dom Matr.-Nr. 83 og 85 [Sct. Mortensgade 2 - Kattebjerg 1] ..
.. har det sjæll. Jernbaneselskab .. overdraget Udførelsen af Arbeiderne paa Strækningen fra Øverup forbi Næstved til Vordingborg til den engelske Ingeniør Mr. Rowan jun., der vil tage Ophold heri Byen. Arbeiderne paa Bane­anlæget herved Byen ville blive paa­begyndt i Begyndelsen af næste Maaned..

15/9 1868
.. har Direktionen for det sjællandske Jernbane­selskab .. approberet den af Kapitain Hedemann med et Udvalg af Kommunal­bestyrelsen ind­gaaede Overens­komst ..., og der er nu kun tilbage at Kommunal­bestyrelsen giver Overens­komsten sin Approbation, hvilket for­haabentlig er skeet i et Møde igaar Aftes. Vi troe, at denne for Byen ikke uvigtige Sag derved er ordnet paa en Maade,som vil vinde Alles Tilfreds­hed ... en Sum - som neppe nogen vil finde urimelig ..

19/9 1868
I et af Kommunal­bestyrelsen i Torsdags afholdt Extramøde .. vedtoges Kjøbet af den Muur­mester Petersen* til­hørende Eiendom Matr.-Nr. 83 og 85 [Sct. Mortens­gade 2 - Katte­bjerg 1] for en Sum af 5250 Rd. Eien­dommen, af hvilken en Deel skal nedrives for at give Plads til den nye Jernbane­vei, bliver at tiltræde til April Flytte­dag.

24/9 1868
ann.
For Jernbane­arbeide anbefales et stort Parti brugte militaire Klædnings­stykker ... Skræder N.C. Jensen, Grønne­gade ligefor Nygade.

3/10 1869
ann.
For Jernbane­arbeidere! ... Staal­spader ... Ch. Satterups* Isenkram­handel.
For Jernbane­arbeidere .. Støbestaals­skovle og Jern­skovle ... C.C. Wulff, Smede­mester .. bag Øster­sogns Kirke.

10/10 1868
Siden Jernbane­arbeidernes Begyndelse er der hertil Byen ankommet et stort Antal fremmede Arbeidere, deriblandt mange svenske, men paa Grund af manglende Arbeids­materiel have Entre­prenørerne hidtil kun kunnet beskjæftige et mindre Antal. Af Utilfreds­hed herover ... Igaar ankom en lille Afdeling Politi­betjente fra Kjøben­havn for at sørge for Ordenens Opretholdelse

9/11 1868
ann.
.. Skriftlige Tilbud om Kjørsel ved det sydsjællandske Jernbane­anlæg modtages .. paa Jernbane­contoiret i Nestved (Hjørnet af Store Brogade og Hellig­trefoldigheds­gade) ... H. Jastrau, Afdelings­ingenieur.

6/9 1869
Uddrag af Nestved Byraads For­handlinger .. den 2den Septbr.
13. Andragende .. og fra Gasværks­udvalget om Approbation paa 500 Rdl. til Udførelse af Gasanlæget til Jernbane­stationen vare til første Behandling.

28/9 1869
Det er med meget blandede Følelser, at Syd­sjælland og Øerne imøde­see Fuld­endelsen af den saa­kaldte syds­jællandske Jern­bane ... Den oprindelige og fornuftige Tanke, at lade Syd­banen udgaae fra Ringsted, blev kvalt ... Den nye Bane bliver aldeles ubrugelig for Enhver, der kommer fra Syd­sjælland eller Øerne og vil til et Punkt, der ligger vestligere end Roeskilde ... Afstanden mellem Næstved og Ringsted er ad den nuværende Post­route c. 3 1/4 Mile, men ad den nye Jern­bane, over Kjøge og Roeskilde, bliver Afstanden c. 13 Mile ... Det kan neppe feile, at den Tid vil komme og efter al Rimelig­hed ikke er fjern, da det af Hensyn til Trafiken vester­paa og vester­fra vil blive nødvendigt at lægge en Forbindelses­bane mellem Sydbanen og Vestbanen, fra Næstved til Ringsted, Sorø eller Slagelse. ... gaar det dog ikke an, hvad der nok er paa­tænkt, at hæve Deligence­forbindelsen mellem Næstved og Ringsted, hvorved Syd­sjælland og Øerne, der nærmest skulde have Gavn af Jern­banen, vilde blive slettere stillede end nu ...

1/10 1870
ann.
Tirsdagen den 4de October d.A. vil den syd­sjællandske Jern­bane imellem Roskilde og Masned­sund blive aabnet for Driften ... Directionen for de sjællandske Jern­baner, den 30te Septbr. 1870.

6/10 1870
ann.
Toldkontoiret paa Jernbanen er aabnet hver Søgne­dags Efter­middag fra Kl. 2-3

15/10 1879
ann.
Statstelegraphen. Fra den 15 ds. er den kgl. Telegraph­station henflyttet til den sydlige Ende af Bane­gaarden. Nestved, den 14de Oktober 1870.
W. Mulvad.

25/11 1870
ann.
Aftrædelses­værelse og Logi! I For­bindelse med min Beværtning i Sadel­mager Langes* Gaard i Gaase­gade, skraaes for St. Mortens Kirke, tilbyder jeg et smukt tapetseret, meubleret og opvarmet Værelse til midler­tidigt frit Ophold for Reisende, som ankomme eller afgaae med Jernbane­togene. Om ønskes kan tillige Logi erholdes ..
C. Jensen, Værtshuus­holder

9/3 1871
ann.
Auktion over Befordringstøi.
Lørdagen den 18de Marts .. lader Hr. L.B. Lundstein*, paa Grund af Totalt Ophør med Vognmands­kjørsel, ved Auktion paa hans Bopæl heri Byen, bortsælge: 8 a 10 Heste, 1 Deligence, 6 Viener­vogne, 2 Kalesche­vogne, 4 Fjeder­vogne, 3 a 4 Slæder, nogle Agestole, Læder-Seletøier, Ride­sadler, Dækkener m.m. ...
Petræus

18/9 1872
(Indsendt.)
Medens man andre Steder i Regelen gjør sig Umage for at give offent­lige Veie ved Byer, som blive stærkt befærdede, et saa ind­bydende Udseende som mulig, skulde man næsten tro, at man i Næstved By til­stræbte lige det Modsatte. Det er nu over to Aar siden, at Veien fra Byen til Jern­banen blev aabnet, og endnu staar den exproprierede Bygnings ene Halvdel bevaret i hele sin gyselige Skikkelse. Hvis Bygningen havde tilhørt en Privat­mand, vilde den selv­følgelig for lang Tid siden være jævnet med Jorden eller givet et sømme­ligt Udseende, men i Kommunens Hænder er dette Sidste ikke engang nødvendigt, og den faaer vel Lov at blive staaende til almindelig Forargelse indtil Byens Borgere i Andragende til deres valgte Repræsentanter faae den nedrevet ... Spørgsmaal til Politi­mesteren, om det er stridende mod den offentlige Vel­anstændighed, at den til Bygningen hørende Retirade vender ud til Veien og St. Mortens Kirke .. en næsten altid aaben Dør saa­godt­som tvinger de Forbi­passerende til at gjøre sig bekjendt med "Ind­retningen"?

31/1 1874
Næstved Kjøbstads Handel og Skibsfart i Aaret 1873.
... Den samlede søværts Udførsel af Korn­varer har saa­ledes været 66.406 Tdr. Ad Jernvbanen forsendtes i Aarets Løb 10.189 Tdr. Korn­varer. I Aaret 1873 har saaledes hele Udførselen af Korn­varer ialt andraget 76.595 Tdr. eller 10.834 Tdr. mindre end det fore­gaaende Aar. ...

20/7 1874
ann.
.. Fra den 17de dennes afgaaer en Omnibus­befordring fra St. Peders Kirke­plads til Jernbane­stationen i For­bindelse med de ordinaiere Tog, med­tagende passagerer og Reise­gods ... Lunau*, Vogn­mand.

14/9 1874
ann.
Min nyoprettede Reisestald ... P. Hemmingsen*, ved Jernbane­stationen.

31/10 1874
Eiendoms­auktion. Ved Auktionen i Torsdags over den Kommunen tilhørende Eiendom Matr.-Nr. 85 paa Hjørnet af Gaasegade og Jernbane­veien [Sct. Mortensgade 2, snart også Jernbanegade 1] her i Byen blev Hr. Kapitain, Maler­mester Petersen* Høist­bydende med 2020 Rd., paa hvilket Bud der blev givet Hammervslag og Approbation. Der er saaledes Haab om, at den uanstændig udseende gamle Barakke ved Byens Indgang snart vil blive afløst af en Bygning, der kan give Ind­gangen til Byen fra Jern­banen et mere sømme­ligt Udseende.

14/12 1874
Næstved Byraad .. 2den December ..
1. Sagen om Under­muringen m.v. af Snedkermester Lemvigs* Gavlmur [Kattebjerg 1], som Jernbane­selskabet i Henhold til Overrets­dommen skulde lade foretage. Fra Udvalget frem­lagdes en skriftlig Overens­komst, hvor­ledes Arbeidet bliver at udføre.

13/2 1875
Næstved Kjøbstads Handel og Skibsfart .. 1874
... Den samlede søværts Udførsel af Korn­varer har saaledes været 56.958 Tdr. Med Jern­banen for­sendtes i Aarets Løb 28.160 Tdr. Korn­varer. ...

Næstved Tidende

7/12 1881
.. Naar vi see tilbage paa Byraadets Virksom­hed for en længere Aar­række, da frem­gaar der i Erindringen saa mange Minder om større og mindre Tab, der er paaført Kommunen ved uheldig og upraktisk Virksom­hed fra Byrådets Side. ... Og frem­deles Jernbane­veiens Gjennem­gravning, der paa­førte Kommunen et Tab af 30.000 Kroner, idet der i den for Jern­banens Anlæg givne Konsession var bestemt, at Jern­banen skulde sættes i For­bindelse med Nestved, og det var i Jernbaneselskabets Interesse at lægge Veien netop hvor den ligger, for at indvinde Udgravningen til Fyldning. ..

19/12 1884

Nestved Kommunes Udvikling i de sidste 15 Aar.

Foredrag af Fysikus Knudsen* i Nestved Industriforening den 17de Decbr. 1884.

.. Byen i 1870 fik Jernbanen. I 1869 taltes der næsten ikke om Andet end Jernbanen; men Byen var jo ogsaa inter­esseret i denne med 30.000 Kr., som den skulde betale for at faae Stationen, hvor den nu ligger, og for at faae Sand­banken gjennem­gravet. Banens Aabning gjorde en stor Forandring i Omsætnings­forholdene, og det varede ikke længe, før Mange, som havde længtes efter Banen, fik en anden Mening om denne. Mang­foldige Mennesker fik et saa alvorligt Smæk ved de med eet Slag for­andrede Forhold, at de ønskede: Gid vi aldrig havde faaet Banen! Men dette er nu ogsaa forsvundet, saa der nu næppe er nogen, som ønsker Dag­vognenes og Fragt­mændenes Dage igjen. Ind­førselen ad Søveien fik et ordent­lig Smæk ved Banen. Medens Havne­pengene i 1869 udgjorde 13.000 Kr., sank de fra de Dage, vi fik Jernbanen, saaledes, at de i 1874 kun udgjorde 7000 Kr. Derefter vil man kunne forstaae, at naar Skibs­farten omtrent var sunket ned til det Halve, saa maatte de Handlende og de Folk, som ernærede sig ved Havnen, lide et betydeligt Knæk. De Handlende kæmpede efter bedste imod, og efter 1874 er der igjen skeet et Opsving ..

En af de første Sager, som forelaae, var udbetalingen af de 30.000 Kr. til Jernbanen; Alle sagde, at det beløb kunde vi have sparet, Kritiken gjorde sig gældende, og Byraadet trykkede sig ved at lukke op for Pungen. Det nægtede at betale Beløbet. Saa anlagde Jernbanen Sag, som varede i 2-3 Aar, og Byraadet blev dømt til at betale de 30.000 Kr. Heldigviis var der en Feil ved Jernbane­veien, saa at man slap for at betale Renter, hvilket kunde gaae lige op med Proces-Omkost­ningerne ..

9/7 2016