banegårdskvarteret

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Banegårdspladsen som officiel adresse blev oprettet 1990 ved byråds­beslutning efter forslag fra DSB, omfattende Farimags­vej 37-39, DSB og posthuset.

Åbningen af Sydbanen, den ensporede forbindelse Roskilde-Køge-Næstved-Vordingborg, 4/10 1870, blev mødt med blandede forventninger i Næstved. Offentlig­heden var snarest skeptisk, mens bystyret havde store forventninger til den med­følgende erhvervs­udvikling, symboliseret ved, at toldboden straks flyttede fra Det Gule Pakhus til Banegården. På havnen blev kun et lille skur tilbage som Toldcontoir. 1891 lod man arkitekt Herholdt opføre en en toldbod på Banegårds­pladsen. Den fungerede, indtil den nye toldbod på den nye kanalhavn åbnede 1938, og blev revet ned 1972. Da den dobbelt­sporede linje til Ringsted blev åbnet 1924, blev Banegårds­pladsen udvidet og omlagt.

På kort sigt betød banens åbning tilbagegang for havnen, vel også for den finere detail­handel. På længere sigt fik den næppe en erhvervs­mæssig betydning, der kan måle sig med den de to kanalanlæg fra hhv. 1814 og 1938 fik. Men med gennem­gravningen af Sand­bjerget og anlæggelsen af Jernbane­vejen (senere Jernbanegade) og Farimagsvej åbnedes en helt ny bydel.

På forslag fra Præstø Amt vedtog Næstved Byråd 6/3 1879 at Veien bagom Byen fra Præstø Landevei til Veien ved Magle Mølles Jernbanespor optages paa Amtets Fortegnelse over de ikke private Veie. Wittusen* begyndte straks at udstykke grundene mellem banegården og Ringstedgade fra den såkaldte ladegård. Engang i 1880'erne blev vejen til Farimagsvej (udtalt med tryk på tredje stavelse der lyder som "Max").

Mod nord og syd førte henholdsvis Ny Jernbanevej og Kildemarks­vej over jernbane­sporene. Førstnævnte blev med nogen vaklen en del af Ndr. Farimagsvej. Overskæringerne afløstes 1919-20 af Rampen mod syd og 1921 af en underføring mod nord. Hermed blev Kildemarks­vej skåret over, stumpen her blev omdøbt til Vifilsvej, 1926 igen til Friggasvej.

På eller ved Banegårds­pladsen (Farimagsvej 39) var der benzintank o.1927-28 ved Søren Hansen, tilflyttet fra Farimagsvej 47, fraflyttet til Farimagsvej 18. 1930 byggede Vald. Handberg* nyt hus på pladsen og åbnede Shell-tank med mekaniker­værksted, -1939 ved Handberg der forhandlede Hillman og Chevrolet; i 40'erne drev Chr. Petersen værkstedet, Knud Erik Petersen tanken. Omkr. 1953-62 havde Evald Hansen forretningen; han solgt NSU, både knallerten Quickly og bilen Prinz. Shell-tanken lukkede 10/8 1973 som indledning til en omlægning af banegårds­pladsen. Pladsen er omlagt og udvidet flere gange, sidst 1999-2000 og 2009.

nedrevne huse

Banen åd sine naboer på Farimagsvej:

T.v. (nordvest) for Banegårds­pladsen:

Nr. 33, et rødstens­hus i 2½ etage med kviste som

bygget 1901 ved arkitekt Georg E. Andersen* der boede her o. 1906-11, for fhv. skomager­mester Carl Christian Nielsen*; han købte bygge­grunden her 1900 og ejede huset -1917. Han boede her selv, tilflyttet fra Ramsherred 15. Maler­mester Frands Larsen købte huset 1918 og flyttede hertil fra Farvergade 3. Han boede her - død 1934/35, hans enke stadig 1948.

Nr. 35, Villa Banely, 2½ etage historicisme med 2 lejligheder. Her boede o. 1901 jernbane­restauratricen enkefru Christensen der også ejede huset, o. 1911-16 jernbane­restauratør Jens H. Bruun*, 1916 med kone, kokkepige og tjeneste­pige, tilflyttet fra Grønnegade 5 hvor han havde været snedker­mester. Omkr. 1921-48 ejede tandlæge Stefana Andresen huset hvor hun boede og havde klinik. Den Alternative Kosmetolog­skole med Næstved Hudpleje­klinik flyttede op til nedrivningen over vejen.

2008 nr. 31 der kun stod knap 20 år

T.h. (sydøst) for posthuset blev nr. 43-51 revet ned ca. 1970 til fordel for parkering:

9/7 2016