Grønnegade 2-4, Ramsherred 25-31, Jernbanegade 7-15

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Grønnegade var købstadens yderste gade der forløb under Sandbjerget. I middel­alderen var den en blindgyde, Pugestræde, der førte fra Ringsted­gade mod Sand­bjerget. Men den del af gaden der hører til karréen her, frem til Johannebjerg­stien, var del af Gaasegade, fra 1879 Sct. Mortensgade, først engang i 1880'erne blev den del af Grønnegade - enderne nåede samme senest 1822, måske 1799 med opførelsen af Ridehuset ...

Jernbanegade blev anlagt som Jernbane­vejen ved åbningen af jernbanen 1870. Man måtte grave sig gennem Sandbjerget - dog med en kurve og ikke dybere, end at man stadig skal over en anselig bakke for at komme til Banen. Læs mere her.

Ramsherred findes i flere byer. Navnet betyder slum. Den forbandt Hjultorv med Gaasegade (senere Sct. Mortensgade Grønnegade) hvor den endte.

Sorterups ejendomme

Snedkermester Hans Sorterup* anlagde Johannebjerg­stien som adgangsvej langs kasernen til sit nye hus Johanneberg lidt oppe ad Sand­bjerget, bygget 1854, nedrevet ca. 1960. 1870 fik den forbindelse til Jernbane­vejen og blev genvej fra bymidten til banegården. Stien gav fra begyndelsen problemer: Byrådet måtte 13/7 1855 og senere forholde sig til at Spildevand fra hans [Sorterups] Bygning paa Banken kommer ud paa Gangstien langs Exercer­skolens Have (NA 20/9, 20/10 1855). Det var vand (sic) mod den senere ballade om Johannebjerg­stien (nedenfor).

Sorterup byggede også Grønnegade 2 og 4, nr. 4 først færdig efter hans død 26/12 1857. Enkefru Johanne Sorterup f. Meden (d. 1863) giftede sig ca. 1859 med købmand N.C.J. Nielsen* som dermed overtog ejen­dommene. 1919/20 købte Næstved kommune dem af boet efter Nielsens enke af 2. ægteskab Rasmine.

Eddeliens Have

3/2 1870, mens Jernbanegade endnu var under udgravning, behandlede byrådet en skrivelse fra smedemester Schou Clausen* i Gaasegade ligefor Ramsherred, nu Ramsherred 25, om Tilladelse til, at han ved Gjennem­skjæring baner sig direkte Adgang fra sin Eiendom til Banegaards­veien. Det blev nok til den smøge eller fodgænger­passage der kom til at forbinde Ramsherred - Gaasegade med Jernbanevejen. 7/1 1875 imødekom byrådet Kmd. Rodings* og Smedemester Clausens Andragende om Overdragelse af en Strimmel Jord ved Jernbanevei udfor deres resp. Eiendomme; Roding ejede daværende Sct. Mortensgade 8. Samme år indledte Clausen en tvist med Roding om udmålingen af en omtvistet lille Triangel, som byrådet 7/8 noget ringeagtende kaldte den ubebyggede grund (NA 18/8).

Her blev gartneri fra 1879, indtil mindst 1895 ved Th. Eddelien* i kompagni med gartner Larsen, Runddelen i Bårse, så ved hans efter­følgere. Bolig og forretning var i Schou Clausens tidligere baghus, det senere Ramsherred 27, der kaldtes Eddelienshus. Eddelien ejede gården og jorden senest 1890.

Henrik Boeck* drev den tilbage­værende del af gartneriet o.1903-06, selv om han vist ikke boede her, men 1901 i Fixhus, 1906 i sit nybyggede Hjultorv 6. Han deltog senere i festen her (nedenfor).

Konsortiet

En gruppe ejendoms­besiddere i Ramsherred

købte 1896 hus og jord af gartneriet. De initiativ­rige herrer, herefter i lokal­pressen kaldt Konsortiet, fremsendte 30/5 1897 en plan til byrådet om forlængelse af Ramsherred hen over deres grund op til Jernbanegade. Marts 1898 nåede parterne en aftale: Konsortiet skulle nedrive bygningerne langs Sct. Mortensgade - Grønnegade, Næstved kommune skulle derefter makadamisere den nye strækning. Ramsherred­gades Forlængelse åbnede 5/11 1898. Ved samme tid blev hele gaden opgraderet til Ramsherred­gade, et navn der var almindeligt men ikke enerådende det næste halve århundrede. Konsortiet udstykkede efter­følgende grundene - dog stod gartner Boeck* 1906 som sælger af grunden Jernbane­gade 9.

bebyggelse 1903-13

Med undtagelse af Jernbane­gade 9 kendes evt. arkitekter ikke. Det var store moderne lejligheder, nogle øjensynlig med pigekammer. De første beboere tilhørte det bedre borgerskab - selvstændige og ledende funktionærer, selv om den sociale standard aftog på kvisten og bagud.

Krigsstien 1904-07

Grundejerne ville have fuldt udbytte af deres ejendom. April 1904 spærrede gartner Boeck* Johannebjerg­stien ved Jernbane­gade. Folkevidet, eller bare Sydsjællands Social-Demokrat (29/3 1905), kaldte den Krigsstien. April 1905 blev den genåbnet, men samme sommer spærret igen, nu af købmand Krag* der ejede nr. 17 og med støtte fra land­inspektør Barfoed hævdede at stien førte over hans grund. Sommeren 1906 overtog hotelejer Nielsen*, Bellevue, afspærringen der med afbrydelse varede til sommeren 1907, da støbning af en betonmur sikrede hotellet gård op mod stien.

Sagen kompliceredes af at Krigs­bestyrelsen havde tinglyst ret til at anlægge vej fra Jernbane­gade ind til stats­kasernen her, en ret den i sommeren 1905 meddelte ikke for Tiden at gøre Brug af. 1906 krævede 50 beboere stien genåbnet.

Byrådet forholdt sig igen afventende, hvilket oppositionen udnyttede; referat fra mødet 13/7 1905: Jernstøber Paulsen*: I Brolægnings­kommissionen sad Satterup*, der var ligeglad, og Christiansen*, som selv var medlem af Konsortiet (SS-D 14/7). Problemet var rod i matrikulering og dokumentation. Sommeren 1906 tilbød gartner Boeck og hotelejer Nielsen at byen købte deres del af stien for 25 øre pr. kvadratalen. Det mødte først afslag, så forhandling og blødt forlig

2/4 2016