Jernbanegade 13

Jernbanegade 13
10/3 2007 kl. 12.04, © pelo

bygget 1906 af tømrer­mester, entreprenør Carl Jensen*; facaden renoveret ca. 2000 ved arkitekt Jan Høyer Hansen, Erik Jensen Design as, Jyderup.

I klassicistisk tradition var førstesalen finere end andensalen og det fremhævede midterparti finere end resten af facaden, åbenbart også selv om det bare rummer trappe­opgangen.

Carl Jensen solgte oktober 1906 huset til gartner Henrik Boeck* der 1909 solgte den videre til sin svoger, en fabrikant Andersen i København.

Telegrafstationen boede i stuen t.h. 25/10 1906 - 1/1 1922, tilflyttet fra Riddergade 1, fraflyttet til det nye posthus; o. 1921 boede telegrafbud Hans Peter Hansen med kone og 4 børn i et sidehus, 2, telegraf­medhjælpere, frøknerne Mikkelsen, på kvisten.

Avisen Sydsjællands Social-Demokrat købte 1920 huset af boet efter fabrikant Andersen, byggede 1922 et toetagers side-/baghus til trykkeri og flyttede herhen fra nabohuset (1 side tilbage) oktober 1922, trykkeri­kontor t.v., redaktion t.h. Redaktions­sekretær, fra 1935/36 redaktør Carl Hylander med familie boede i huset senest 1924 - død 1938/39. Akvisitions­trykkeriet hed o. 1960-70 Gefion Tryk. Avisen var her til lukningen 24/11 1971.

Kommunens nyoprettede folke­register boede i stuen t.v. 1924-32, fraflyttet til Vinhusgade 12.

Der har været grillbar i stueetagen siden foråret 1969, dengang Bistro Grill Bar, i de senere år Sesam Burger.

20/10 1908 flyttede tand­tekniker Peter N. Mauritzen fra Vinhusgade 7 hertil, 1.th., med klinik og kone, i begyndelse også tjeneste­pige; han var her til 1938/39. Omkr. 1911 boede sten- og billed­hugger Valdemar Handberg* her; sten­huggeriet flyttede rundt mellem ubebyggede grunde ved Jernbane­gade og var senest 1920 på Farimagsvej 32. Omkr. 1911-16 boede mekaniker Hans Offer Andersen* her med familie; hans forretning med symaskiner, cykler og automobiler var i nabohuset (1 side frem), idet mindste fra 1915; 1916 flyttede han og forretningen i eget nyt hus, Ringstedgade 17.

Socialdemokratiet og Social-Demokraten

1885 stiftedes partiafdelingen Social­demokratisk Arbejder­forening i Næstved, 1890 fagforenings­overbygningen Fælles­organisationen for Arbejder­foreningerne i Næstved og Omegn. Ved folketings­valg sluttede social­demokraterne op om venstres kandidat indtil de 1897 opsagde samarbejdet.

A-Pressen udgav 18/12 1898 og fra og med 2/1 1899 Sydsjællands Social-Demokrat. Typograf Anton M. Kristensen* var bladets forretnings­fører, sad i byrådet 1906 - død 1938, var avisens redaktør 1913 til - død og Næstveds borgmester 1919 - død. Redaktør 1905-19 var journalist Niels Andreasen (1877 - 1944), Næstved­kredsens første social­demokratiske folketings­mand 1906-35, medlem af byrådet 1909-16.

Fra begyndelsen konkurrerede Sydsjællands Social-Demokrat lokalt med Højres, senere de konservatives Næstved Avis, Venstres Næstved Tidende og fra 1906 også med det radikale Sydsjællands Venstreblad. Det er det overalt udbredte fireblads­system. Fra 1905 havde Danmark et fireparti­system, og kort efter havde hvert parti etableret sin partipresse. Alle større byer havde 4 aviser så at man hver aften - provins­bladene udkom sidst på efter­middagen - kunne blive bekræftet i sin opfattelse. Social-Demokraten klarede sig længe godt. Den nåede sin storhedstid i mellem­krigstiden, da den som den eneste kunne hamle op med Tidende hvad angik byens, men ikke oplandets, lokalstof. Endnu under redaktør Jac. Ragne 1945-60 var den betydelig, men så gik det rask tilbage. 1960 blev den slået sammen med andre social­demokratiske blade til Sjællands-Posten, 1963 blev den en lokaludgave af Aktuelt, 24/11 1971 gik det ind. Social-Demokraten var ikke eneste offer. Fireblads­systemet faldt sammen, de svageste aviser måtte lukke. Tilbage blev én lokalavis for alle, omnibus­avisen. I Næstved som i mange mellemstore provinsbyer vandt Venstre-avisen.

13/10 2014