Torvestræde 2-10 Axeltorv 4-5, Sct. Peders Kirkeplads 9-13, Købmagergade 3-17, Riddergade 4-16

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Axeltorv var i middel­alderen og langt op i 1600-tallet Sct. Peders Kirkeplads. På det nuværende Axeltorvs plads lå Gråbrødre­klostret (franciskanernes kloster). 1531 besatte borgerne under ledelse af den adelige Mogens Goye klostret. Ved nyordningen efter reformationen skænkede kronen klostret til byen, der gradvis rev det ned, sidst kirken 1553. På altrets plads rejstes byens kag (afstraffelses­sted). Pladsen kaldtes nu Heste­marked og henlå længe uden brolægning og ret øde, kun med en brønd i midten. Efter­hånden blev den byens centrale plads og overtog sit navn fra Kirke­pladsen. Fra slutningen af 1600-tallet til 1887 stod der en militær vagtbygning (Corps de Guarde) ud for Skomager­rækken, fra 1870 til 1956 minde­støtten for Frederik 7., rejst af Præstø Amts 3. valgkreds, midt på torvet. Bilismen gjorde pladsen til parkerings­plads, 1957 blev den endda gravet op og en under­jordisk parkering blev anlagt, også som beredskabs­foranstaltning her under den kolde krig, desuden en benzintank. 1975 blev den fodgænger­område. Der er velbesøgte torvedage med godt udvalg onsdag og lørdag formiddage.

Sct. Peders Kirkeplads er anlagt i middel­alderen som Sct. Peders Kirkegård, Tingstedet og Axeltorv. Hen i 1700-tallet blev heste­markedet ved siden af til Axeltorv, 1826 blev kirke­gården lukket og dens mure revet ned i 1840'erne. Nu kaldtes pladsens nordlige del Kjødtorvet. Fra middel­alderen er foruden kirken også Boderne og rådhuset bevaret, fra o. 1600 Oberst Schwanes gård.

Axeltorv og Kirke­pladsen forbindes af Gråbrødre­stræde, en fodgænger­passage uden adresser. Navnet kendes fra middel­alderen, nævnt 1410, og er genindført 1913 til minde om det skændede kloster. I mellem­tiden hed det Pølse­stræde eller bare Pølsen.

Købmagergade nævnes 1315 på latin som "platea mercatorum", 1471 på dansk som "Købmanne­gadhe". Den var vel byens hovedstrøg. Det fornemmer man ikke rigtig i dag. Den udmærker sig ved udsigten til Sct. Peders Kirkes kor. Se den også som den så ud i 1860.

Riddergade kendes også tilbage til middel­alderen, men ikke under sit ellers middel­alderligt klingende navn. Dengang hed den "koninges stræde" (1424) eller bare "den gade ad hvilken man går fra Købmager­gade til Sankt Mortens Kirke" (1451). Den er kendt for sin velbevarede husrække på østsiden, opført ca. 1510-1845, især Apostel­huset fra 1510-20 med de enestående figurknægte: udvendige træskærer­arbejder med Jesus og de tolv apostle som hovedmotiv.

Torvestræde er anlagt efter reformationen som forbindelse fra det nye torv "op til Sandbjerget". Det blev kun langsomt bebygget, på denne sydvestlige side var der endnu o. 1800 kun to gårde med forhuse mod hhv. Axeltorv og Riddergade. Nu er det vel byens hovedstrøg, selv om det ikke gør meget væsen af sig. Det blev gågade i 1969, byens første.

karréen 1822
1822

karréen 1822

Udsnit af kort 1822, roteret så at nord er opad. Fra oven, mod uret: Axeltorv, Pølse­stræde (nu Gråbrødre­stræde), Købmager­gade og Riddergade fremtræder sammen­hængende bebygget, mens det midterste af Torvestræde endnu er ubebygget.

En middelalderlig hoved­færdselsåre gik fra Sct. Peders Kirkeplads (øverste venstre hjørne) ad Købmager­gade og Riddergade. Således kom man fra Storebro Port til Østerport.

21/7 2016