Torvestræde 10

Torvestræde 10
8/6 2004 kl. 8.18, © pelo

hjørnet af Riddergade (t.v.). Det traditionelle forhus i én etage med skråt hjørne (nedenfor) blev ombygget flere gange:

Kontantforretningen fortsatte

Selv om der ikke er fuld dækning for det, hygger jeg med med at tilføje: F. Fleisners Eftfl., grl. 1838.

t.h. mod Torvestræde

fortsatte

og ny kom til

gården 1867-1927

Riddergade 2, Torvestræde 10, 1886
1886, annonce i Nestved Tidende bl.a. 14/12

genopbygget efter en brand 1867 for købmand C.F. Petersen*, i reduceret omfang idet Næstved Kommune benyttede lejlig­heden til at købe en del af grunden for at gøre Torve­stræde bredere. Brand­taksationen 23/8 beskriver det som 45 fag mod gaden og 31 fag mod gården, 1 etage, grundmur og tegltag. 21/12 præciseredes indretningen: værelser, butiker, kamrer, køkkener og spise­kamre, 7 lofts­værelser, 7 skor­stene, 18 kakkel­ovne, 5 komfurer. Facaden lignede Riddergade 8, med sit skrå hjørne også genboen, daværende Torvestræde 15, så at de to huse dannede en harmonisk indgang til Torve­stræde indtil 1927/28.

I hjørneforretningen var der urtekram 1869 - mindst 1898:

Manufakturhandler Søren Jensen fra Slesvig grundlagde 1900 i Bolwigs* tildligere hjørne (nedenfor) Kontant­forretningen, et nyt koncept der tilbød lavere priser til gengæld for kontant betaling i stedet for det dengang udbredte system med løbende kredit. 1912 solgte han til Hans Asmussen (1886 - 1826). 1926-30 var inde­haveren Johannes Jørgensen.

andre

1867 annoncerede C.F. Petersen: I min ny opførende Bygning paa Hjørnet af Ridder­gade og Torve­stræde bliver tilleie fra October Flyttedag d.A. 2 større og 3 mindre Boutikker med tilhørende Beboelses­leiligheder (NA 24/6)

De 2 sidste fortsatte i det nye hus (ovenfor).

gården før 1867

var en større bebyggelse, længe med forhus mod Ridder­gade og sidehus mod Torve­stræde. Grunden omfattede også Torvestræde 6-8 (1 og 2 sider frem). Den var det en statelig ejendom med adelige og militære ejere:

Derefter bliver ejerne jævnere. Ved folke­tællingen 1860 boede her i alt 45 personer, inkl. side- og baghuse, desuden var her butikker og værksteder. Siden 1838 har gården tradition for tekstil og beklædning.

Trine

Frantz Fleisner*, en indvandret schweizer der kom til Næstved fra København, etablerede sig her 1838. 1840 var han 42, kaldte sig bomulds­væver og havde 3 svende og 3-4 lære­drenge i sin husstand. 1845 kalder han sig tøj fabriquer. Han har ikke længere sit personale i huset, er vel gået over til en mere moderne organisation med lønarbejde, også 1850 som tøjfabrikør. I 1840'erne drev han også et teater i en del af den lang­strakte gård. 1840 er han enkemand med tre børn på 12 10 og 8, alle født i København. Han har ansat tjeneste­pigen Trine Svendsen på 21 der også kom fra København. 1845 er hun avanceret til husholderske - og moder til Eva på 4 og Theresia på 1, men er stadig ugift. Det er der rådet bod på i 1850 med avancement til hustru - og parret har fået yderligere tre børn. 1864 faldt Frantz' og Trines 19-årige søn Thala Aleksander Macedonius Fleisner i 2. slesvigske krig, i kamp mod andre unge der talte hans fars sprog. Hans navn står på mindestenen over for barndoms­hjemmet. Det oplevede faderen ikke. Han døde ved nytår 1851/52. Trine, nu enke­madam Fleisner, overtog gården som hun værnede om med vind­skibelighed: 5/10 1854 behandlede kommunal­bestyrelsen et Andragende fra Madam Fleischner om Godt­gjørelse for et Plankeværk der havde staaet paa den hende af Byen afkjøbte Plads i Torvestrædet.

Ved samme tid giftede hun sig anden gang med den fem år yngre Conrad Ferdinand Petersen* fra Stubbe­købing, der senest 1855 ejede gården. 7/10 1854 åbnede han en Ny Kjøbmands­handel ... med Urte-, Hør- og Isenkram, Viin, Cigarer, Tobakker m.m. Det var efter tidens skik en alsidig forretning, men vægten må stadig have været på manufaktur: 1855 reklamerede han med Bomulds­tøier (af eget Fabrikata) og averterede: 2 Tøimager­svende kan strax erholde Arbeide i Nestved hos C.F. Petersen. 1857 satte han 4 væve til salg, lukkede både tøj­fabrikken og forret­ningen og flyttede fra Næstved, men han var tilbage igen fra 1866, nu vist mest med kolonial. 1870 blev han beskikket som mægler og averterede ikke længere for sin Boutik men for sit Contoir. 1896, få dage før sin død, solgte han gården til sin svigersøn, købmand Niels Hansen*. 1901 sad enkefru Petersen, alias Trine, tilbage nu 83 og selv med tjeneste­pige.

andre

Både Fleisner og Petersen lejede ud til andre erhvervs­drivende, fx. var her 1857 5 butikker, foruden håndværk i gården

Gården brændte ned 23.-24. marts 1867. C.F. Petersen byggede straks en ny (ovenfor).

5/6 2018
105(a), gl. 36(a)