hvem var hvem: K-L

Kalhauge, Peter Chr.

ca. 1829 -
murermester
Ringstedgade 3

kom fra Haderslev, byggede 1857/58 hjørne­huset Hjultorv 1 som han 1867 solgte til manufaktur­handler M.P. Cohen , og Ringstedgade 3 1868/69. PCK drev et kalk­brænderi i Karrebæks­minde som han 1865 flyttede til Sydhaven, vel nær den senere Kanal­gården. 1872 gik han fallit, gården i Ringsted­gade gik på tvangs­auktion, murermester F.C. Sauer overtog kalk­brænderiet.

Kalum, Chr.

1862-1910
gæstgiver
Kattebjerg; Oskarsvej; Kindheste­gade; Ringsted­gade 18

drev 1899 - død virksomhed i Garver­gaarden i Ringsted­gade som han ombyggede med facade i grundmur og mere baghus. Han reklamerede 1904 med 1. Kl.s Salon-Keglebane. Køretøjer udlejes. 1906/07-11 husede restaurationen Den sjællandske Bondestands Sparekasse. 1911 solgte enkefru Anna Kalum (1872 - 1939) til Peter Nørgaard Dinesen der fortsatte - 1955, og blev bestyrerinde af Ringsted Andels­svineslagteri Udsalg, Hjultorv 5.

Kampmann, Hans Peter

ca. 1803 -
bagermester; kæmner, assurandør
Ringstedgade 14; Ramsherred 7

overtog ca. 1830 sin svigerfar Carl Fr. Addits bageri i Ringsted­gade som han stadig drev 1845. 1850 var han flyttet til Ramsherred. Han var kæmner senest 1850 - 1865, repræsenterede o. 1854-66 Brand­assurance­foreningen for rørlig Ejendom i Sjællands Købstæder og o. 1866 Sparekassen for Ringsted og Omegn. Fra 1858 var han forligs­mægler, senest 1870 bar han titlen retsråd.

Kann, Ernst Frederik

ca. 1824 -
malermester
Brogade; Ringstedgade 14; Kirkestræde 4; Kattebjerg 1

sad i Industribankens første bestyrelse 1866 - mindst 1890.

Kauth, Emil

1831-1909
bogbinder, papirhandler
Kirkestræde 4; Hjultorv 3

etablerede sig 1862, købte 1874/75 enkemadam Ross' gård på Hjultorv og flyttede dertil. Han forhøjet forhuset med en etage 1884. 1892 optog han sønnen Herman K (f. 1867) i firmaet, han videreførte det til 1930.

Kiertmann, Hans C.

ca. 1807 -
snedkermester
Hjultorv 4, Ramsherred 1

drev værkstedet fra senest 1838. Fra midt i 50'erne supplerede fru Christine indkomsten med en modehandel. September 1862 gik gården på tvangs­auktion. Køber var en yngre kollega, Christoffer Jensen.

Kjær, Jens Augustinus

1857-1927
tandlæge
Østergade 13; Jernbanegade 6; 5

kom fra København, drev praksis i Næstved 1883 - mindst 1925, fra 1898 i Søeborghus, fra ca. 1910 overfor på hjørnet af Jernbane­gade og Ramsherred.

Klitgaard-Lund, C.L.

1892-1967
direktør, reder
Brogade 2; Vestre Kaj 14; privat: Skyttemarksvej 21; Krumport 12; Ringstedgade 138; Fjordgård

kom fra Jylland (og Siam), 1933/34 direktør i H.O. Birksted A/S, 1934-61 for aflæggeren, det nye Næstved Kul og Koks Kompagni A/S, hvori også Wilh. Smith, Fr. Brandt og Chr. Lorenzen deltog. CLK-L var med i det konsortium der 1933-34 byggede Rampen 8-10, og sammen med sønnen Vald. K-L i rederiet Thor; han sad i handels­stands­foreningens skole­udvalg 1949-1959 (handels­skolens bestyrelse), som formand 1949-53 op til og under nybyggeriet.

Knudsen, Carl Henrik

1817-1889
tobaksfabrikant
Axeltorv 6; 11

begyndte 1842 i Gøyernes gård med butik mod torvet. 1854 købte han nr. 11 og flyttede derover. I 1860 omfattede hans husstand 16 personer: Knudsen med frue, 8 børn, 2 svende, 2 lærlinge, 2 tjeneste­piger. 1870 var han byens tredje­største skatteyder, kun overgået af Wittusen og Sander, og beskæftigede 10 mand fast og op til 30 løst. Han sad i byrådet og dets bygnings­kommission 1864-70. Sønnerne Carl Henrik (f. 1851) og Frits Herman (1855 - 1922) førte virksom­heden videre til den lukkede i 1916. Samme år solgte de gården til manufaktur­handler Jens Rye.

Knudsen, Frederik

1893-
læderhandler
Vinhusgade 10; Ringsted­gade 10

overtog 1925 eller kort før V. Agerskovs forretning, flyttede 1935 til Ringsted­gade. Knudsens Læderhandel flyttede 1850 til Ramsherred 23, 1859 til Sct. Mortensgade 13 hvor den fortsatte til 1991.

Knudsen, Knud

1882-1959
ekviperings- og manufaktu­rhandler
Vinhusgade 13; Grønnegade 37, Ringsted­gade 14

kom fra Herning-kanten, overtog 1910 enkefru Pedersens forretning, længe J.H. Pedersens Eftf., flyttede nytår 1934/35 til den nye Stålgården hvor han stadig var 1959.

Knudsen, Knud Chr.

1881-1972
fotograf
Axeltorv 2

overtog Niels Christiansens atelier 1905, drev det sammen med fru Jenny Olivia K, senere også datteren Clara Marie K (1907-72). I det mindste omkr. 1. verdenskrig havde de også Udsalg af Foto Artikler. 1972 overtog meda­rbejderen fotograf Gurli Petersen forret­ningen og flyttede den til Ringstedgade 27. Nu er adressen Ringsted­gade 21.

Knudsen, Peter

1819-1903
læge, fysikus
Ringstedgade 22; 29

var 1869-99 sygehusets chef. 1875/76 byggede han sig en villa i Ringsted­gades Forl. nær sygehuset. PK sad i byrådet senest 1869 - 1897 hvor han tilhørte det patriarkalsk-konservative flertal. Han fandt længe anlæg af vandværk over­flødigt, engagerede sig i social- og især skole­politik og arbejdede aktivt for bygningen af kommune­skolen på Kirke­pladsen 1881 og den nye fattiggård i Sydhaven 1882-83. Hans artikel om Næstved 1869-84 (NT 19/12 1884) er en læseværdig kilde selv om den også er et partsindlæg. Den gamle hædersmand kom grueligt af dage juleaftens­dag 1903 i jernbane­overskæringen mellem sin villa og bymidten.

Knæckenborg, Søren

1794-1868
købmand, mægler, lotteri­kollektør
Riddergade 8

ejede gården i Ridder­gade senest 1821. Skønt SK ikke var blandt de rigeste købmænd, var han i en årrække måske Næstveds mest indflydelses­rige mand:

Da en gruppe købmænd 1847 dannede Pram- og Dampskibs-Interessent­skabet, blev SK dets første expeditør 1847-53/54, en ansvarsfuld post idet det påhvilede ham at styre pramningen af købmændenes ladninger til og fra Karrebæks­minde. Efter uro i selskabet 1854 indtrådte SK i direktionen og blev igen expeditør 1857-59.

Ved hans guld­bryllup 1864 satte medborgere ham en erindrings­tavle i Sortebrødre­anlægget hvor den stadig er.

Koch, Christen No Tang

1875-1926
isenkræmmer
Torvestræde 6

overtog 1904 Ferd. Bahnsens forretning og drev den - 1926.

Kock, Niels Rasmussen

ca. 1770 -
handskemagersvend; værtshus­holder, brændevins­brænder
Ringstedgade 22; Riddergade 7

overtog 1794 Hans Christian Hansens værtshus og gård i Riddergade, udvidede med brændevins­brænderi, byggede det nye forhus 1802.

Krag, Henrik M.

1843/44-1906
urtekræmmer
Riddergade 4

kom fra fra Nyk.F., overtog 1869 den alsidige købmands­forretning og også gården hvis forhus han fornyede 1901. HK var bestyrelses­medlem i Diskonto­banken 1895 - død. Sønnen Oscar K (f. 1875) flyttede tilbage fra Jernbane­gade 17 og førte forret­ningen videre til 1920. 1920/21 blev den delt: Vald. Pedersen (f. 1878) fortsatte engros- og grovvare­handelen, indtil den 1949 indgik i Wilh. Smith A/S. Detail­forretningen fortsatte til 1975.

Kragh-Müller, A.C.

brygger
Indre Vordingborgvej 11

drev efter byggeri 1890-91 Nestved Bryggeri 1891 - konkurs 1898. Virksomhed og bygninger gik på tvangs­auktion og blev overtaget af Bryggeriet Føniks A/S der fortsatte -1955.

Kretz, Georg

1810-57
arkitekt, tegnelærer

kom fra Kbh. 1833, fandt straks ansættelse som forstander og lærer ved Næstved Tegne- og Skrive­skole, senere teknisk skole, en post han beholdt til sin død, fra 1841 suppleret med stillingen som tegnelærer ved Herlufs­holm, fra 1851 også direktør ved Musik­foreningen. Kretz var desuden tegner og akvarel­maler. Det kneb mere med opgaver som arkitekt. Han tegnede udkast til den Ostenfeldtske Stiftelse og hjørnet Østergade Riddergade, men de blev vist ikke til noget. 1838 engagerede byens havne­væsen Kretz til at tegne bebyggelses­planen for det nye Karrebæksminde på Longshave. 1855 restaurerede han Sct. Peders Kirke som konduktør for N.S. Nebelong og var med til at fuldføre Skole­bygningen på Herlufsholm som stand-in for F. Meldahl.

Kristensen, Anton M.

1870-1938
typograf; forretnings­fører; redaktør; borg­mester

stod bag udgivelsen af Sydsjællands Social-Demokrat 1899-, dens første forretnings­fører, redaktør 1913/14 - død. AMK var initiativ­tager og første formand for Arbejdernes Fælles­bageri, stiftet 1909, i drift 1913-. Han sad i byrådet 1906 - død og var Næstveds første demokratisk valgte borg­mester 1919 - død. Hans største projekt blev den nye havn, taget i brug 1937, indviet året efter.

Kruse, Catrine Vilhelmine

1826-
skoleholder
Kindhestegade 22; Grønnegade 14; Sct. Mortensgade 11; Østergade 21

enke efter regslager Fr. Kruse, asylmoder o. 1880-90, drev privat skole senest 1895 - sammen med 4 ugifte døtre der var lærerinder. 1900 købte de gården i Østergade, byggede til bagude og flyttede året efter dertil. Enkefru KK boede der stadig 1906, 4 døtre o. 1911, 3 o. 1916-21, 2 o. 1935-30. Eleverne var Børn af jævne Folk. Senest 1911 var Kruses skole stats­anerkendt og modtog det år 735 kr. over finansloven. Den lukkede december 1922 da elevtallet var faldet til 16.

Kruse, Rasmus

1852-1918
malermester
Jernbanegade 1

var svend, 1885- kompagnon hos sin stedfar Chr. Petersen. 1897 arvede han virksom­heden og gården som han forlængede 1911-12. Enkefru Anna K boede der stadig 1930.

Krygell, August

1838-
slagtermester
Riddergade 6; 8

drev virksomhed o. 1870-90, flyttede 1871 til nr. 6 som han ejede senest 1877 - 1905, 1878/79 byggede han nyt forhus. J.P. Johansen videre­førte slagteriet - mindst 1925. AK investerede i fast ejendom, senest 1890 ejede han Axeltorv 1, som han begyndte at ombygge 1893 og solgte til isen­kræmmer Scheel-Bech 1898-99.

Kraa, Harald

1879-1940
viktualiehandler
Østergade 4

hed -1904 Harald Jensen og var måske søn af Chr. Jensen hvis forretning han overtog 1906. Han drev Slagter- og Paalægs­forretning, Næstved Fiskehalle, Pølse­fabrik, Røgeri, Kreatur­handel og Vildt- og Fjerkræ­handel -1924.

Kähler, Carl F.

1850-1920, søn af Herman J. K
pottemager
Kindhestegade 6

overtog 1872 potte­mageriet efter faderen, flyttede gradvis til Kbh. (Kähler & Ahrens, fra 1898 Carl. F. Kähler, 1920- Carl. F. Kählers Eftf. A/S) og afhændede 1896 værkstedet i Kindheste­gade til Oluf Holm, Kählers Eftfl., der flyttede hen i nr. 20 hvor han lukkede 1902.

Kähler, Herman A.

1846-1917, søn af Herman J. K
lerbrænder, fabrikant
Kindhestegade 6; Kählers­bakken 5

overtog 1872 ovn­produktionen efter faderen, byggede sit nyt "værk" ud på den fjerne side af Sand­bjerget, på Engelsø­marken, kaldet "Skidt­parken". Her var han i gang med en mere alsidig produktion fra 1875. 1901 indtrådte 3. generation, sønnen Herman H. C. K (1876 - 1940), i virksom­heden, der 1913 omdannedes til aktie­selskabet Herman A. Kähler. 1940 overtog 4. generation, brødrene Herman J. (1904-92) og Nils J. K (1906-79) driften. Familie­strid tog livet af værket. 1969 udtrådte brødrene Kähler af arbejdet, og efter et kortvarigt forsøg ved 5. generation afhændede familien aktierne i 1974. Siden er værkstedet ført videre i reduceret omfang af andre indtil konkurs 2008. Mærket er genoplivet på anden adresse.

Kähler, Herman J.

1808-84
pottemager
Brogade 3-5; Kindheste­gade 6

kom fra Holsten, var 1838-39 fabrikant hos købmand Hatting på Brotorv der drev kakkelovns­fremstilling, overtog 1839 J.M. Baades værksted i Kindhestegade, først som forpagter, 1843 som ejer. 1872 overgik det til sønnerne Herman A. K og Carl F. K.

Lange, Chr. Suhr

ca. 1813 - 1881
sadelmagermester
Østergade 23-33; 26; Sct. Mortensgade 5

drev virksomhed senest 1845 - død, købte Peter Elgstrøms gård og værksted i Sct. Mortensgade hvor han også drev en omfattende udlejning, fortsat af enkefru Elise L - død 1895.

Lange, Julius

1844-, søn af Chr. Suhr L
cigar- og tobaksfabrikant
Hjultorv 5; Brogade 1; Ramsherred 31

drev virksomhed 1882 - mindst 1911.

Langhoff, Carl

ca. 1808 - 1868
bagermester
Vinhusgade 6-8

overtog før 1845 bageriet i Vinhusgade og drev det - død. Enkefru Marie L fortsatte det -1875, 3 sønner: Jørgen Christian Lauritz (1845-97), Jacob Frederik (1851-82) og Edvard Christen L (1854-1900) -1892.

Langsted, Frantz Joachim

ca. 1809-
apoteker 1851-63
Hjultorv; Axeltorv 12

overtog apoteket efter sin far, om- eller ny byggede 1853 forhuset så at indgangen flyttede fra Hjultorv til Axeltorv, udstykkede samtidig dele af gården mod Hjultorv, nu nr. 2 og 1-5 så at Hjultorv helt skiftede karater, bl.a. med nyt rådhus.

Larsen, Axel S.

1880-1955
detailhandler
Brogade 9

overtog 1908 Chr.M. Ditlevsens detail­handel som han drev -1919. 1914 etablerede han A/S Dansk Engelsk Benzin & Petroleums Co.s Oplag, senest 1943 del af Dansk Shell A/S. Han boede der stadig 1953.

Larsen, Christian

1846-
detailhandler; gæstgiver
Kindhestegade 1-3; Brogade 7; Kirke­pladsen; Kindheste­gade 13; 7; 6

begyndte 1874, købte 1883 købmand F.W. Beekens gård på Brotorv og byggede det nye forhus samme år. 1887 afstod han gården og forret­ningen til Carl Albers. 1889 købte han Kindheste­gade 13 hvor han overtog et eksisterende gæstgiveri efter Chr. Larsen. 1893 solgte han gården dér til mejerist Larsen. 1885 åbnede han viktualie­handel i nr. 7. Ved årsskiftet 1898/99 købte han nr. 6. I begyndelsen af 1899 var han detail­handler her, men senest maj samme år gæstgiver på Central-Kafeen der.

Larsen, Christian

1850-1917
sagfører
Hjultorv 10; Kindhestegade 14

havde praksis i Næstved 1883 - død, fra senest 1886 i Kindheste­gade.

Larsen, Christian Sophus

ca. 1836 -
glas- og porcelænshandler
Torvestræde 2

overtog 1870 Nandrups Glas- & Porcellains­handel, afstod den 1885 til J.C. Dall.

Larsen, Ferd.

ca. 1843 -
købmand
Ringstedgade 11

drev forretning 1869/70-97, i begyndelsen som N. Baggers Efterfølger, ejede også gården hvor han drev en betydelig udlejning. FL sad i byrådet 1884-87/88. 1896-97 solgte han gården til C.V. Petersens Sønner der nedrev en mindre del til fordel for deres nybygning 1898, og rejste fra Næstved.

Larsen, Jens

ca. 1819 -
murer; avlsbruger
Grønnegade 29; ca. 9; Nygade 12; Grønnegade 17

købte sammen med et konsortium vel kort efter 1850 jorden til dav. matr.nr. 58 af brændevins­brænder H.F. Hansens enke, udstykkede den og anlagde Nygade hen over den tidl. Munkesø. 1854 nævnes de af murersvend Jens Larsen opførte & solgte bygninger i den nye gade. Ca. 1855 købte JL sammen med 11 andre daværende Ramsherred matr.nr. 80, rev bygningerne ned og og skabte forbindelse med Ramsherred. I alt byggede JL i 1850'erne Grønnegade 11-13 (nedrevet) og 17, alle lige og de fleste ulige numre i Nygade og Ramsherred 5 (nedrevet eller ændret). Larsen blev kritiseret offentligt for byggesjusk, især tilside­sættelse af brand­sikkerheden; det toppede med en uskøn polemik 1858-59 med murermester Johan Michael Meyer der selv måtte tage imod kritik for manglende syns­virksomhed. Uanset datidens kritik har Larsens huse vist holdbar­hed. JL ejede stadig 6 af dem 1880.

Larsen, Jens Vestergaard ("I.V.")

1846-1919
manufaktur- og trikotage­handler
Ringstedgade 5

var omrejsende uldjyde fra egnen mellem Herning og Holstebro, åbnede 1874 en uldvare- og trikotage­forretning der blev en af Næstveds betydelige. 15/2 1907 trak han sig tilbage og overdrog forret­ningen til et aktie­selskab der ansatte Peter "I.V." Andersen (1878 - 1963), også fra Herning, som bestyrer. IV magasinet ophørte 1965.

Larsen, Laura A.

ca. 1827 -
modehandlerske
1864-78: Kirkestræde 4

var enke efter en brygger H.H. Larsen, drev forretning senest 1853 - konkurs 1880-81.

Larsen, Niels Peter

1867-1937
bødkermester
Kindhestegade 11

var bestyrer for enkefru Merkel -1897, derefter indehaver af værkstedet. Sønnen Kjeld Larsen fortsatte til o. 1950.

Larsen, Valdemar

1860-1933
sadelmagermester
Østergade 20; 10

drev forretning, også som tapetserer og læder- og møbel­handler, 1889 - død, købte 1902 Østergade 10 og flyttede derhen.

Lau, Asmus

1832-
væver, fabrikant
Torvestræde 5; Hjultorv 6; Torvestræde 13-15

kom fra Holsten, drev virksomhed i Næstved 1858-1907. 1870/71 købte han gården på hjørnet Torvestræde Sct. Mortensgade, byggede nyt forhus. færdigt 1872, og flyttede dertil. Han byggede om 1879 og 1907/08 da han også tilføjede nr. 13.

Lau, Pauline

ca. 1866 -, datter af Asmus L
mode- og lingerihandler
Torvestæde 13

åbnede 1890 Frk. P. Laus Modemagasin, videreført af søsteren Louise L (1871-) - mindst 1932, fra 1908 i det nybyggede nr. 13. Forret­ningen var var specialist i korsetter fra Duzaine Hansen og i finere hatte, i daglig tale byens hatte­forretning.

Laursen, Rasmus M.

1871-1937
hotelejer; tobakshandler
Axeltorv 8; Teatergade 2, Jernbane­gade 6

drev Landmands-Hotel senest 1904 - 1919 da han solgte gården til det større nabohotel og købte Søeborghus hvor han forsatte med udlejning og o. 1921 drev tobaks­handel. Han boede der - død.

Lawætz, Daniel T.

1784-1864
borgmester, by- og herredsfoged
Købmagergade 20

bestred embedet 1838-55.

Lemvig, Jens Bloch

ca. 1806 - 1896
snedkermester
Møllegade 2; Sct. Mortensgade 1-3

drev virksomhed senest 1845 - 1869 da han lejede værkstedet ud. Senest 1850 overtog han gården først i Sct. Mortengade som han også ejede og nybyggede. Her åbnede han 1892 møbel­forretning og drev en betydelig udlejning. JBL ejede senest 1860 også gården skråt overfor, Kattebjerg 1 som han brugte til udlejning; den blev delvis eksproprieret og nedrevet ved anlæggelsen af Jernbane­gade 1870. Resten af 70'erne lå JBL i strid med Det sjællandske Jernbane­selskab og Næstved Kommune; denne gård solgte han 1892 til murer­mester Ole Petersen der straks rev den ned og byggede nyt.

Lentz, Peter

1847-1932
rebslager
Østergade; Riddergade 6; Ringsted­gade 10; Rådmandshaven 7

kom fra Karrebæks­minde, etablerede sig i Næstved 1874, 1882/83 - mindst 1911 i huset i Ringsted­gade som han ejede senest 1890.

Lillegaard, Johan Christian

ca. 1818 - 1863
kobbersmedemester
Ringstedgade 20

drev virksomhed senest 1838 - død, enkefru Marie L fortsatte -1871 da hun overdrog den til Adolph Petersen.

Lillelund, Fritz (Johan Frederik)

1832-1905
købmand
Grønnegade 37, Ringsted­gade 14

drev forretning 1857 - død, købte 1864 gården af malermester Kann, engang i 1880'erne også nabogården nr. 12. FL forhandlede også jern og støbegods og oparbejdede en anselig forretning. 1881 afstod han manufaktur­handelen til sin handels­betjent Rasmus Madsen, reelt en fort­sættelse af forret­ningen i nr. 12. På skatte­ydernes topti var FL nr. 7 i 1870 og nr. 1 i 1901. Enkefru Emilie L førte forret­ningen videre til 1911, da den igen deltes, 1914 stiftedes A/S Sydsjællands Jern­forretning. Enkefru L boede her stadig 1921. 2006 lagde FL navn til den nyanlagte Lillelunds Plads.

Lind, Jens

1871-1934
manufakturhandler
Ringstedgade 2, Hjultorv 18; privat: Ringsted­gade 42

drev forretning 1898-1918. 1913/14 flyttede han til sin nye villa i Ringsted­gades For­længelse, nu Marievej 2. 1918 flyttede han fra Næstved.

Ljungberg, Emil

1834-1910
skomagermestermester
Kindhestegade 4

drev virksomhed 1858 - ca. 1890, videreført af sønnen P. L - konkurs 1898. 1888 fornyede EL forhuset til 2½ etagers grundmur. I 1880'erne sad han i byrådet, o. 1901-06 var han bank­direktør, dvs. -bestyrelses­medlem. 1883 købte han et garveri i Ringsted­gades Forl. og overdrog det til sønnen Chr.A. L der gik konkurs. EL havde kautioneret og blev derfor 1910 ramt af personlig konkurs. Det overlevede han ikke.

Lorange, George

1841/42-1932
vinhandler, grosserer
Axeltorv 5; Ringstedgade 1; Kirkestræde 4; privat: Præstøvej

åbnede vinhandel en gros & en detail 1871 i Fixhus. 1874/75-78 forpagtede han prokurator Thomsens nye Hotel Dania, 1876 flyttede han også vin­handelen dertil. Senest 1877 ejede han gården på hjørnet af Kirke­pladsen og Kirke­stræde, 1878 flyttede han dertil med vin­handelen; der var skænkestue i kælderen og ovenpå restaurant med smørrebrød og kolde retter. 1893 afstod GL forret­ningen der stadig findes under hans navn, 1906 også gården.

GL investerede i ejendomme:

Lorck, Lorentz

1840-1926
læge
Sct. Mortensgade 1-3; Købmager­gade 9; Kirke­pladsen 12; Ringsted­gade 22; Farimagsvej 1; Østergade 26

var sygehusets øverste læge 1879-82/83. Senest 1990 boede han i en villa på hjørnet af Ringsted­gades Forl. og Farimags­vej. 1913 solgte han den til Wilh. Smith og flyttede til Østergade hvor han drev paksis -1924.

Lorentzen, Niels

ca. 1823 - 1875
maskin- og møllebygger
Kattebjerg 3

byggede 1855 forhuset på Kattebjerg i 1 etage grundmur; enkefru Ane Christine L solgte senest 1877/78 gården til skomager­mester C.C. Nielsen der forhøjede forhuset så at det blev omtrent som nu.

Lorentzen, Peter Theodor

1869-
detailhandler
Møllegade 18; 12; 10

overtog 1900/01 forældrenes forretning, byggede 1906 nr. 12 og flyttede derhen, nr. 18 solgte han til papir­fabrikken. Forret­ningen overdrog han 1914 til P. Larsen. 1912 byggede han nr. 8-10 som han stadig ejede og boede i 1916. Hen ved 1920 overtog papir­fabrikken huset.

Lorenzen, Christian F.

1881-
købmand
Brogade 7, 6

var senest 1906 prokurist hos sin onkel Niels Hansen, fra 1912 kompagnon i Niels Hansen og Co.. Firmaet havde senest 1916 også forretning i nr. 6 med kolonial. Her erstattede han 1931-32 de gamle forhuse med en stor forretnings­ejendom der stod til udvidelsen af Centerring og Fønix-krydset 1971-73. CFL drev kolonial­forretningen i nr. 6 -1942, andre -1972; andre drev støbegods­forretningen i nr. 6 -1954, som hvidevare­forretning -1990.

Lorenzen afløst 1929 Wilh. Smith som handelsstands­foreningens repræsentant i byrådet hvor han sad som den borgelige gruppes formand - 1942. Han var formand for buntmager Michelsens gamle Kommunale Forening 1946 - nedlæggelse 1951.

Lunau, Heinrich

1828-1917/18
vagtmester; ølhandler, værtshus­holder, vognmand
Købmagergade 17; Kirke­pladsen 8; Købmager­gade 20

kom fra Holsten til Næstved 1853 som soldat, måske med det frafaldne 2. dragon­regiment. 1860 var han avanceret til vagtmester. Senest 1870 nedsatte han sig på Kirke­pladsen 8 som værts­husholder, øl- og brændsels­handler, senest 1865 også grovvare­handler og vognmand, så ivrig at postholderen følte sig sat ud af funktion (NA 25/7 1865):

1877 købte han Den Gamle Borgmester­gård hvor han fortsatte sin vognmands­forretning. Lunau udstykkede den store grund ved Slagkilde­vej. Mellem 1901 og 06 afstod han vognmands­forretningen til Niels Axel Aage Friis, 1909 solgte han gården til tømrer­mester Simon Jensen, men han beholdt et sidehus hvor han boede - død. sønnen Otto Lunau drev detail­handel i sidelængen o. 1890-1904.

Lund, Gustav Emanuel

ca. 1811 -
urmager, købmand
Østergade 14-16; 17; 1

ejede senest 1857 Østergade 17 hvor han havde værksted, 1864- også købmands­handel, - fallit 1866. 1867 - mindst 1880 forsatte han begge forret­ninger som lejer i nr. 1. Fru Christiane Cathrine L, f. Soldath, (d. 1892) drev Mad. T. Lunds Mode­handel på skiftende adresser i Østergade.

Lund, Johan C.

1824-1901
guldsmed
Torvestræde 10; Sct. Mortensgade 1-3; Ramsherred 11

drev virksomhed 1857 - mindst 1890, senest 1870 - i Ramsherred hvor han om- eller nybyggede gården 1879.

Lund, Niels Andreas

ca. 1799 - 1858
købmand
Østergade 11

drev forretning 1826 - død, byggede 1831 pakhuset i gården. NAL sad i borger­repræsentationen o. 1840. Sønnen Hans Casper L fortsatte forret­ningen -1870 da han afstod den til Anker Jensen. NAL var eligeret borger / borger­repræsentant og sad i havne­kommissionen o. 1837-40, var med­stifter af Selskab for Byens For­skjønnelse 1839 og medlem af dens første komité.

Lund-Jensen, Jens

1864 - 1946
uldhandler
Ramsherred 15; Axeltorv 8; Ramsherred 25

kom fra Gjellerup, drev Uldvare­forretningen Thor senest 1899 - 1928, 1909- på Axeltorv, 1919 - i Ramsherred 25.

Lundstein, August

ca. 1848- 1886
urtekræmmer, materialist, farve­handler
Hjultorv 8

drev forretning i sin svigerfar A.J. Michelsens gård 1875 - død. Enkefru Anna L fortsatte den -1889.

Lundstein, Carl

1850-1917, søn af Ludvig B. L
urtekræmmer
Møllegade 2, Kindhestegade 26

drev forretning 1877 - død, overtog faderens kontrakt med postvæsnet og var stadig post­kontrahent 1901 , men tilbage var der kun den gule vogn, pakkevognen der kørte mellem posthuset og banen. Samme år var også vognmand Hans Petersens enke Karen M.Petersen på hjørnet Farvergade Kirke­pladsen post­kontrahent.

Lundstein, Fritz Peter

1843-1926, søn af Ludvig B. L
forpagter
Ydernæsgård

sad i byrådet senest 1881 - 1885.

Lundstein, Julius

1848-1920, søn af Ludvig B. L
møller, brødfabrikant
Herlufsholms Mølle (Jægervej 23)

drev virksomheden o. 1873-1923. Senest 1874 kom dampmøllen til. 1899 åbnede brødfabrik med dampbageri. Brødvogne kørte rundt i byen og solgte til private.

Lundstein, Ludvig Boye

1809-71
vognmand, postholder
Møllegade 2, Kindheste­gade 26-28

drev virksomhed 1847-71. Formentlig fra starten, senest 1850 var han postholder, dvs. at han havde kontrakt med postvæsnet hvilket også indebar person­befordring med postvogne eller diligencer. 1870 kom banen til Næstved. Det undergravede LBL's virksomhed. 1874 afstod enkefru Emilie L den betydelige ejendom der også omfattede dele af Møllegade, til sønnerne, Brdr. Lundstein.

Lynge, Niels

vinhandler, gæstgiver
Vinhuset

ejede flere gårde i byen, giftede sig 1754 eller kort efter med Maren Hansteen og overtog dermed Vinhuset og hendes privilegium på vinhandel. Det blev fornyet 1766 med tilføjelse af ret til at modtage rejsende. 1778 fornyedes det igen, nu sådan at det skulle følge gården; derfor er 1778 siden regnet som hotellets fødselsdag. NL drev Vinhuset -1782/83.

Løvstrøm, Carl H.

ca. 1823 - 1898
kunstdrejer
Kindhestegade 15, Vinhusgade 16; Vinhusgade 10; 3; Ringsted­gades Forl. 3

var svend hos faderen Jacob L. på hj. Kindheste­gade Vinhusgade, selvstændig o. 1853-80, -1871 i Vinhusgade 10, så i sin svigerfar Ferdinand Fischers gård skråt overfor som han overtog engang i 80'erne. Han havde butik hvor han reklamerede med Stort Udvalg af Rulle­gardiner, Piber, Stokke m.m. Den blev udvidet med paraply­fabrikation, 1885 - 1890 også garn og broderi. Han overtog også sviger­faderens hus ude ved sygehuset hvor han nød sit otium fra senest 1890.

Løvstrøm, Charles

1854-1937, søn af Carl H. L
drejer; fotograf
Vinhusgade 3, 8

indtrådte 1877 i faderens forretning, overtog 1889 Langhoffs fotoatelier overfor i nr. 8. Hans fine fotos er en vigtig kilde til Næstved i 90'erne. Han drev begge forretninger indtil nytår 1899 da han flyttede fra Næstved.

3/12 2017