Bredstræde

St. Bredstræde ca. 1918
postkort ca. 1918

eller Bredstræderne, Store og Lille, omfattede ca. 10-12 ejendomme. 1787 boede her 41 personer, 1896 72. 1884 opstillede kommunen den første gaslygte her. 1892 var der kolera på Sjælland. En udmærket foran­staltning er bleven truffet af Vandværks­udvalgets dygtige Formand Doktor Hansen, idet en Opstander er bleven opstillet i Bredstræde til gratis Afbenyttelse ... da kun ganske faa Beboere i Bredstræde har Vandindlæg (NT 4/9). Det havde ry som slumkvarter. Det passer, men er måske lidt ensidigt.

Her ses Store Bredstræde. Huset hvis gavl ses t.v., nr. 4, var vist bygget engang i 1870'erne, måske for øl- og detail­handler Christoffer Madsen der ejede det o. 1880-1921 og brugte det til udlejning. Her boede 2 familier, fx. o. 1911-30 enken Vilhelmine Therese Jensen. 1911 er hun bælgetræder, vel ved orglet i en af kirkerne, og bor her med 2 halvvoksne børn, 1916 bor hun her med en ugift søn der er arbejds­mand, 1921 med en anden søn der er gartner, 1925 og 30 er hun aldersrente­nyder.

På havestykket foran, bag vasketøjet, lå tidlige en længe direkte langs med strædet. Næstved Kommune erhvervede den engang mellem 1818 og 1827 og brugte den til bolig for byens 4 vægtere. 1854 bad de kommunen om en istand­sættelse; kommunal­bestyrelsen vedtog 1/6 at da disse kun ere maadelige og derfor ikke kunne repareres ordentlig uden større Omkostninger, kun derpaa at foretage de høist nødvendige Reparationer indtil det bliver afgjort om de skulle sælges (NA 12/6). Sagen var oppe igen 1866 og 1869, stadig uden at finde en løsning. Men 1870 ser det ud til at huset ikke var beboet, o. 1880-90 brugte kommunen det som fattighus. Derefter blev det solgt til farver Jacobsen der vel straks rev det ned.

T.h. nr. 5, 7 og 9. Omkr. 1787-1860 var det 2 ejendomme. Her boede 2-4 familier, bl.a. vævermester Niels Larsen senest 1834 - død 1855 da han ejede begge. Farver og klæde­fabrikant A.V. Hansen oppe bagved i Farvergade 5 købte husene 1866, byggede til og brugte dem til personale­boliger. 1870 var her 14 lejemål med 52 personer, bl.a. 6 væver­svende, 1 farver­svend, 1 spinder, 1 dugmager­svend og 2 fabriks­koner. A.V. Hansen gik fallit 1877. Derefter boede her faglærte, ufaglærte - især papir­arbejdere - og modtagere af fattighjælp og alderdoms­understøttelse. 1921 var her 10 lejemål med 21 personer.

I baggrunden ses sidehuset til Stenboderne. Det blev i 1920'erne udvidet med en grundmuret tilbygning. T.v. skimtes Vinhusets gavle og baghus fra 1906.

Se samme motiv ca. 1935!

T.h., parallelt med Store Bredstræde, mellem dette og Kompagni­stræde, løb:

Lille Bredstræde ca. 1963

Ll. Bredstræde ca. 1960
ca. 1963, efter A. Randrup Frederiksen 1983

set ned mod Havnegade, i baggrunden skimtes dlg's silo. Numrene går fra venstre mod højre. Nogle udlejnings­huse overgik til selveje.

nr. 1

Købmand Fuglede ejede huset o. 1860-80. Han lejede ud til 2-3 familier. Handske­mager, senere arbejdsmand Christen Jensen Thunø boede til leje o. 1855-70. NT 9/8 1855: For 3 Uger siden ramte det Uheld min Kone, at hun brækkede sin Arm ved at rulle Tøi, saa at hun for længere Tid aldeles er ude af Stand til at fortjene Noget; og da jeg i flere Aar har været upasselig, bede vi gode Mennesker om lidt Under­støttelse i vor haarde Trang. Hr. Bogtrykker Bang har godheds­fuld lovet at modtage hvad der maatte blive tilstillet os. Christen Jensen Thunø, boende i Bredstrædet. Arbejdsmand Jens Carlsen ejede og boede i huset o. 1890-1906, snedker Carl Adolf Jensen o. 1911-16, 1911 med Carlsens enke som lejer.

nr. 3

var Kommunehus eller Fattighus o. 1860-1925. Omkr. 1840-55 boede her 2-4 enheder der modtog fattighjælp, derefter en familie under fattig­forsorg. Kommunen udbød huset til salg 1900, men ejede det altså stadig 1925. Arbejdsmand på fattighjælp, enkemand Chr. Larsen boede her o. 1906-25. 28/8 1929 bad fattig­udvalget byrådet om midler til istand­sættelse saaledes, at der kunde blive en Lejlighed til Udleje, men mødte ikke forståelse: Johansen havde ikke længe set noget lignende som denne Ejendom. Det var en Skandale at den var brugt til Menneske­bolig. På et flg. møde vedtog byrådet at lade huset udgå af fattig­væsnet og søge det udlejet til fx. lager. Det var da heller ikke beboet 1930.

nr. 5

var ejet af enkemadam Harboe - 1853; hun lejede ud. Arbejds­mand Simon Petersen ejede huset o. 1860-1901 og boede i det o. 1860-90. Fyrbøder, først ved jernbanen så hos kbmd. Brandt, Hans Jørgensen ejede huset o. 1906-30 og boede her med familie; senest 1921 var han aldersrente­nyder. Både Simon Petersen og Hans Jørgensen ejede også nr. 7 som de brugte til udlejning.

nr. 9

Købmand Christoffer Galle ejede huset senest 1860 - død 1886, hans bo stadig 1890. De lejede ud. Skomager­mester Fr. Holm med familie boede til leje o. 1860-70. Træsko­mager med alderdoms­understøttelse Jens Sørensen ejede og boede i huset o. 1901-11, hans enke stadig 1916. Landpost, senere arbejds­mand Hans Emanuelsen ejede huset o. 1921-30 og boede her med kone og 2 børn.

nr. 11

var o. 1901 ejet af tømrersvend Ole Knudsen der boede her med kone og 6 børn. Tobaksspinder­svend hos Knudsen Christian Theodor Wollander med familie boede i huset o. 1901-16 og ejede det o. 1906-11. Sønnen, maler Carl Wollander (f. 1879) ejede huset o. 1916-25 og boede i det 1916; o. 1911-25 ejede han også Bredstræde 5-9, 1917 købte han Kirkepladsen 8-10 og flyttede ind i nr. 8. Hans 2 ugifte søskende blev boende i huset her:

nr. 13

var -1855 ejet af enkemadam Gjelff der lejede ud. Arbejdsmand Anders Jensen ejede og boede i huset o. 1860-70, tømrersvend Ole Knudsen o. 1906-11, tilflyttet fra nr. 11, banearbejder Niels Sørensen o. 1925-30.

summa

Ja, her boede socialt udstødte, men også folk med fast arbejde, en del faglærte, mange med stabile familie­forhold.

nedrivning 1963

mødte nogen modstand i den lokale presse. Man møder stadig det synspunkt at Bredstræderne burde have været bevaret. En landsby i købstaden? En tabt idyl? Måske. Bremens Schnoor i Næstved-format? Nej! Kvarteret mistede Suså ved Havnegade-projektet 1936/37. Husene var ikke af en kvalitet der tåler sammen­ligningen. Kommunen havde ret i at de var sundheds­farlige og sanerings­modne. Kunne man gøre dem tids­svarende uden at de var blevet ren kulisse?

16/7 2016