elværk og badeanstalt

Elværk og badeanstalt
ca. 1950'erne, foto ved Lejder E. Olsen, Sydsjællands Social-Demokrat, original i NæstvedArkiverne

Kompagnistræde 12, hjørnet af Havnegade (t.v.). Fotoet er nok taget fra gasværkets kulbro. Hvis du véd hvornår den forsvandt, så må du meget gerne skrive til mig.

vandværket

lå først her. Det var fra 1888, i drift fra 1/12. Den mellemste sidelænge er en udvidelse af dette 1899-1900 da det også fik ny højere skorsten. 1915 flyttede det over Kompagni­stræde til nr. 11.

badeanstalten

forreste sidelænge, er fra 1900. Bygmester var tømrer­mester A.P. Jørgensen, ing. Friis stod for installationerne. Sydsjællands Social-Demokrat 29/11: Anstalten er delt i to Afdelinger - a og b - en finere og en simplere. I Afdeling a, hvortil Indgangen er i Gavlen til Gaden, findes 2 Brusebade og 2 Karbade. I Afdeling b er der 6 Brusebade og kun 1 Karbad. Til denne Afdeling er Indgangen i Gavlen ud imod Aaen ... Prisen er i Afdeling a for Brusebade 20 Øre og for Karbade 50 Øre, i Afdeling b Brusebade 10 Øre og Karbade 25 Øre.

Byrådet opslog 1900 Pladserne som Bademester og Badekone ledige (SS-D 19/10). Bademestre:

elværket

den øvrige bygnings­masse, er bygget ved arkitekt Julius Smith 1909, sat i drift 1/10, men først afleveret 8/9 1910. Hovedlængen er forlænget mod sydøst (t.h.) 1923-24 med bevarelse af den oprindelige gavl.

I den nordvest­lige ende af hovedlængen, fra 1909 i et mindre baghus var der bolig for maskin­mesteren, senere elektricitets- og vandværks­bestyreren

El er ikke bare lys men også kraft. Da værket havde kørt i 4 dage, tændte Georg Jensen, Dampmølle­gården, Næstveds første elektro­motor.

Næstved var pænt fremme med gas- og vandværk, men sendrægtig med elværk, der vel blev set som en konkurrent til gasværket. Der var voksende pres fra erhvervsliv og modernister.

I byrådet pressede især jernstøber Poulsen og bogtrykker, bank­direktør Christensen på. Byrådet vedtog anlæggelsen 13/8 1908.

Kompagnistræde 10

blev 1893 erstattet af et nyt hus hvis gavl ses bag bade­anstalten, for politi­betjent Georg Hagen der ejede det 1891 - 1923/24 og også boede i det med 2 ugifte døtre, Henriette og Dagmar, der fra senest 1923 drev broderi­handel på Axeltorv 1. 1925 flyttede familien til Axeltorv 6. Næstved Kommune overtog huset og brugte det til personaleboliger, dels for elværket m.m. der fra begyndelsen af 1930'erne også fik kontor­lokaler her

dels for andre kommunalt ansatte:

Men her boede længe også andre lejere

Huset blev revet ned sidst i 1980'erne.

1980'erne

elværket i 1980'erne
1980'erne, ukendt fotograf, tak til NæstvedArkiverne

Den forreste bil kører ud på Havnegade fra Bredstræde­parkeringen, åbnet 3/12 1968 og igen fjernet 2000, den bageste fra Kompagni­stræde, afskåret 1999/2000 ved Susåens frilægning.

Badeanstalten ophørte ca. 1970. 1981 besluttede Næstved Kommune at flytte elværket ud til Ærøvej, 1991 var bygningerne tømt, forfald og hærværk satte ind. 1993 gik Bevarings­foreningen i panik som det ses af dens indlæg i Ugebladet 24/8:

Riv badeanstalten ned! Det er med beklagelse vi gennem den sidste tid har set, hvorledes det gamle elværk, Bade­anstalten og gasværks­grunden efterhånden har udviklet sig. [...] vil vi opfordre kommunen til at neddrive elværk og badeanstalt - skønt vi egentlig finder dem bevarings­værdige, som det også er vist i kommune­atlasset.

Året efter svarede byrådet nej på en fore­spørgsel fra Skov- og Natur­styrelsen om man ønskede bygningerne fredet, med 17 stemmer mod 1. Elværket blev revet ned i maj 1995, bade­anstalten okt.-nov. samme år. 2000 frilagdes Suså gennem tomten. Det var et plaster på såret, men ikke begrundelsen for nedrivningen; Suså-planen kom først 1997.

Badeanstalten have en senmiddel­alderlig forgænger, Mogens Tuesens badstue. Den lå får skridt t.h. for denne. Efter Susåens frilægning har Næstved Museum markeret den med en stensætning i anlægget ned mod åen.

-----
Litt.:
Jens Olsen: Næstved elværk - vandværk, badeanstalt og elværk 188-1991, Liv og Levn 7 - 1993, s. 16-19

21/7 2015