elværk og badeanstalt

Elværk og badeanstalt
ca. 1950'erne, foto ved Lejder E. Olsen, Sydsjællands Social-Demokrat, original i NæstvedArkiverne

Kompagnistræde 12, hjørnet af Havnegade (t.v.). Fotoet er nok taget fra gasværkets kulbro.

vandværket

lå først her. Det var fra 1888, i drift fra 1/12. Den mellemste sidelænge er en udvidelse af dette 1899-1900 da det også fik ny højere skorsten. 1915 flyttede det over Kompagni­stræde til nr. 11.

badeanstalten

forreste sidelænge, er fra 1900. Bygmester var tømrer­mester A.P. Jørgensen, ing. Friis stod for installationerne. Sydsjællands Social-Demokrat 29/11: Anstalten er delt i to Afdelinger - a og b - en finere og en simplere. I Afdeling a, hvortil Indgangen er i Gavlen til Gaden, findes 2 Brusebade og 2 Karbade. I Afdeling b er der 6 Brusebade og kun 1 Karbad. Til denne Afdeling er Indgangen i Gavlen ud imod Aaen ... Prisen er i Afdeling a for Brusebade 20 Øre og for Karbade 50 Øre, i Afdeling b Brusebade 10 Øre og Karbade 25 Øre.

Byrådet opslog 1900 Pladserne som Bademester og Badekone ledige (SS-D 19/10). Bademestre:

elværket

den øvrige bygnings­masse, er bygget ved arkitekt Julius Smith 1909, sat i drift 1/10, men først afleveret 8/9 1910. Den nyetablere mester Jens Peter Larsen murede. Hovedlængen er forlænget mod sydøst (t.h.) 1923-24 med bevarelse af den oprindelige gavl.

I den nordvest­lige ende af hovedlængen, fra 1909 i et mindre baghus var der bolig for maskin­mesteren, senere elektricitets- og vandværks­bestyreren

El er ikke bare lys men også kraft. Da værket havde kørt i 4 dage, tændte Georg Jensen, Dampmølle­gården, Næstveds første elektro­motor.

Næstved var pænt fremme med gas- og vandværk, men sendrægtig med elværk, der vel blev set som en konkurrent til gasværket. Der var voksende pres fra erhvervsliv og modernister.

I byrådet pressede især jernstøber Poulsen og bogtrykker, bank­direktør Christensen på. Byrådet vedtog anlæggelsen 13/8 1908.

Kompagnistræde 10

hvis gavl ses bag bade­anstalten, blev revet ned sidst i 1980'erne.

1980'erne

elværket i 1980'erne
1980'erne, ukendt fotograf, tak til NæstvedArkiverne

Den forreste bil kører ud på Havnegade fra Bredstræde­parkeringen, åbnet 3/12 1968 og igen fjernet 2000, den bageste fra Kompagni­stræde, afskåret 1999/2000 ved Susåens frilægning.

Badeanstalten ophørte ca. 1970. 1981 besluttede Næstved Kommune at flytte elværket ud til Ærøvej, 1991 var bygningerne tømt, forfald og hærværk satte ind. 1993 gik Bevarings­foreningen i panik som det ses af dens indlæg i Ugebladet 24/8:

Riv badeanstalten ned! Det er med beklagelse vi gennem den sidste tid har set, hvorledes det gamle elværk, Bade­anstalten og gasværks­grunden efterhånden har udviklet sig. [...] vil vi opfordre kommunen til at neddrive elværk og badeanstalt - skønt vi egentlig finder dem bevarings­værdige, som det også er vist i kommune­atlasset.

Året efter svarede byrådet nej på en fore­spørgsel fra Skov- og Natur­styrelsen om man ønskede bygningerne fredet, med 17 stemmer mod 1. Elværket blev revet ned i maj 1995, bade­anstalten okt.-nov. samme år. 2000 frilagdes Suså gennem tomten. Det var et plaster på såret, men ikke begrundelsen for nedrivningen; Suså-planen kom først 1997.

Badeanstalten have en senmiddel­alderlig forgænger, Mogens Tuesens badstue. Den lå får skridt t.h. for denne. Efter Susåens frilægning har Næstved Museum markeret den med en stensætning i anlægget ned mod åen.

-----
Litt.:
Jens Olsen: Næstved elværk - vandværk, badeanstalt og elværk 188-1991, Liv og Levn 7 - 1993, s. 16-19

21/6 2018
290