Henrik Gotschalks Boder og Vesthuset

Henrik Gotschalks Boder og Vesthuset
20/5 2007 kl. 8.38, © pelo

nordfacade, Sct. Peders Kirkeplads 8, Næstved Museum

Henrik Gotschalks Boder eller bare Stenboderne (t.v., sammen­bygget med Mogens Tuesens, og frem til nedløbs­røret) er Bodernes ældste hus. Dateringen er usikker, men kan bredt angives til ca. 1400. Længden er 13,7 m. Henrik Gotschalks Boder er ikke som Mogens Tuesens opkaldt efter bygherren, men efter den tidligste kendte beboer, præst og notar (byskriver, nævnt 1441), der nævnes som nu afdød i Mogens Tuesens gavebrev 1484. Huset var opdelt i 3 ens boder, mindre end Mogens Tuesens, ca. 22 kvm, hver med en dør og et todelt vindue her i nordfacaden. Kælderen / underetagen var tilsvarende tredelt. 1579 sammenlægges bod 2 og 3 (længst mod øst, t.v.), derefter anvender kirken huset som velgørende stiftelse, kældrene til oplag af bygge­materialer. 1731 sælges huset til rådmand Hans Klingberg og indgår fra samme år sammen med Vesthuset (t.h.) i Hans Klingbergs Gård.

Vesthuset (t.h.) er en 8 m lang tilbygning, opr. i 2½ etage, fra engang midt i 1400-tallet. Det kaldes også Niels Brobys Hus efter beboeren i første halvdel af 1600-tallet. Huset har opr. haft udvendig trappe til den nu forsvundne overetage her på nordfacaden. Det har rummet én eller to lejligheder med indgang gennem den nu blændede dør og todelt kælder/underetage der måske har udgjort selv­stændige handels­boder eller lagerrum. Sct. Peders Kirke lejede senest 1603 huset ud til kræmmer Niels Pedersen Broby der antagelig boede i det - død 1652. Længe efter kaldtes det Niels Brobys Hus. Herefter brugte kirken huset til oplag af bygge­materialer, i kælderen kalk. 1726 solgte kirken huset. En ny ejer, handelsmand Rasmus Jensen Friis, rev 1730/31 førstesalen med kamtak­gavl ned og gav huset det afvalmede tag (med hældning også mod gavlen) som var mode på den tid. 1731 solgte han huset videre til rådmand Klingberg, hvorved det sammen med Stenboderne indgik i Hans Klingbergs Gård. Rådmand Hans Klingberg døde 1744, hans bo solgte gården til kordegn Christen Hersom, der 1795 solgte den til købmand Hans Henrik Witte. Klingberg og Hersom havde selv boet i gården, Witte og flg. ejere brugte den til udlejning.

1867 rummede det tre lejligheder. Blandt beboerne:

En mindre restaurering af Vesthuset gennem­førtes i beg. af 1930'erne. De to huse blev restaureret som de første 1966-67, ved arkitekterne Arne Nystrøm og Jens Vestergaard Jensen. Vinduerne i Vesthusets nordfacade her er rekonstrueret temmelig frit. I Henrik Gotschalks Boder lod man 1800-tallets vinduer være. Vinduet sidder hvor der opr. var dør, døren hvor der var vindue. Den brede vinduesbue har tidligere været tolket som én bred muråbning hvilket sammen med mis­forståelse af ordet "bod" har fået nogle til at opfatte huset som handels­boder med diske mod gaden, eller rettere kirke­gården. Nu tolkes buen som det øverste af en dobbeltbue til to små vinduer. I Vesthusets blændede dør anes den plakette, som Europa Nostra i 1987 belønnede den samlede restaurering af boderne med.

Nestved høiere Borgerskole

var her 1843-66. Det var den realskole Næstved Kommune iht. til kgl. resolution 1838 oprettede 1843. Som første­lærer ansattes en kateket:

I forbindelse med en bred kritik af borger­skolen for at være for dyr, gammeldags og præste­styret, etablerede cand.philos. Georg Lindelof 1862 en konkurrerende privat i realskole i Grønne­gade 16. 1864 blev han beskikket til lærer ved den højere borger­skole med forpligtelse til at overtage sammes bestyrelse. Han ledede skolen med titel af inspektør, selv om Kragerop beholdt sin titel som første­lærer. Lindelof lukkede sin konkurrerende privat­skole men fort­satte med at give supplerende privat­undervisning.

Dertil et mindre antal lærere, 1957 nævnes 3, alle kandidater. Et stillings­opslag 1864: Embedets Regningssum er 377 Rd. Indtægterne ere: 300 Rd. i Penge, 50 Td. Byg betalte efter Kapitels­taksten, frie Bolig for en Familie (istedet­for denne, som ikke haves, har den afgaaede Lærer erholdt 70 Rd. aarlig i Huusleie­penge), 4 Favne Brænde til eget Brug, og Andeel i Skole­penge (NA 14/1).

1854 var de månedlige skolepenge 1 Rdl. 3. Mk. - 2 Rdl. 3 Mk. efter klassetrin, med Moderation, naar flere Brødre samtidigen søge Skolen - piger optoges ikke; taksterne forhøjedes løbende; der var et mindre antal fripladser som kunne søges når de blev ledige. Skolen fik 1866 eget hus i Vinhusgade, hvor den fra 1881 også officielt hed Real­skolen. Her i huset annoncerede M. Bentzen og cand.phil. Th. Thorning i efter­året 1871 en privat realskole til den lille Præliminær-Examen; dens videre skæbne kendes ikke.

løverne

der flankerer indgangen til Næstved Museums afdeling her, er udført i beton af K. Hansen Reistrup* 1908 til håndværker­udstillingen i Industri­bygningen. Derefter flankerede de indgangen til Teknisk Skole derefter til naboen Teknisk Skole. Der måtte de vige for en udvidelse af gaden ca. 1850. De skjulte sig så en årrække i Helligånds­husets have i Ringsted­gade, indtil de efter restaureringen slog sig ned her. Reistrup fremstillede flere eksemplarer, hvoraf nogle står andre steder i byen.

Vesthuset
25/3 2007 kl. 16.55, © pelo

Vesthuset

vestgavl. Førstesalen havde opr. kamtakgavl med blændinger. Den blev taget ned sammen med førstesalen 1730.

Midt i 1800-tallet blev der åbnet en dør i gavlfacaden her. Gavlfacaden blev som den eneste restaureret allerede 1930, udførelsen var iflg. en nutidig vurdering korrekt.

facader mod sydvest

Vesthuset og Henrik Gotschalks Boder
30/3 2007 kl. 16.20, © pelo

i baggrunden t.h. de bredere Mogens Tuesens Boder

Til forskel fra Mogens Tuesens Boder havde disse to huse ikke døre i overetagen og altså heller ikke svaler og trapper ned. Bl.a. af den grund har man foreslået, at underetagen ikke hørte til lejlighederne ovenover.

Henrik Gotschalks Boder

Henrik Gotschalks Boder
16/6 2002 kl. 15.41, © pelo

udsnit af sydfacade: to af de tre boder. Hans Klingberg påbyggede 1731 et sidehus i bindingsværk her. Det blev i 1920'erne udvidet med en grundmuret tilbygning for malermester Wollander.

Sidehuset blev revet ned 1966 som led i restaureringen, der i vidt omfang er en fri rekonstruktion, dog er vinduernes opr. placering fastslået og fulgt.

Henrik Gotschalks Boder
30/4 2004 kl. 17.17, © pelo

Under restaurerings­arbejdet 1966 fandt man i jorden foran huset denne munkesten med indridset figur i den brede flade der normalt dækkes ved opmuring. Man indmurede den i hjørnet op mod Mogens Tuesens Boder knap 2 m oppe.

Måske har en senmiddel­alderlig teglværks- eller bygnings­arbejder holdt frikvarter. Måske er han blevet forstyrret inden han fik givet figuren arme ...

15/7 2016