Kirkepladsen 14

Skolen på Kirkepladsen
5/7 2002 kl. 8.23, © pelo

Næstveds først moderne skole, bygget for Næstved Kommune 1881

Næstved Avis på indvielses­dagen:

.. en ny Friskole­bygning med Gymnastik­huus og en Lærer­bygning, er nu fuldendt ... Skifertag ... I Kjælderen er Centralvarme­apparatet anbragt .. præsenterer sig som Stueetage, set fra Gaarden .. endvidere Bolig for en Lærerinde og for Skole­betjenten. I Skole­bygningens 2 andre Etager findes 8 Klasse­værelser ... Pigernes Indgang bliver i Forfacaden, altsaa fra Gaden, med Legeplads foran Bygningen, medens Drengenes Indgang bliver i Bagfacaden, udfor hvilken deres Legeplads findes, afsluttet bagtil af Gymnastik­huset. Hele den midterste Deel af Bygningen indtages af de rummelige Trapper, særskilte for hver Køn. ... I en 2-Etages Tilbygning, der ligeledes har Facade mod Gaden .. findes Bolig for 2 Lærere, og er Indkjørslen til Skolens Gaard anbragt i denne Bygning ... Alle Arbeider ere udførte af Haand­værkere heri Byen og gjøre saavel disse enkeltviis som Entre­prenøren, Hr. Sauer, megen Ære. ... den nye Kommune­skole staar i Høide med det Bedste paa dette Omraade, og at Byen har erhvervet sig et Aktiv, hvorover den har Ret til at være tilfreds. Enhver, der føler Interesse for Skole­gjerningen, har god Grund til at paaskjønne den Liberalitet, med hvilken Byen har indfriet sine Forpligtelser mod den opvoxende Slægt ..

I pedelboligen i den høje kælder:

Lærerindeboligen sst. blev nedlagt 1892 og rummene blev overdraget til Foreningen for Friskole­børns Bespisning, stiftet 1888, der hidtil havde brugt et lokale på Svendehjemmet.

I sidefløjen t.h. var der 2 lærer­boliger. På 1. sal boede over­læreren / skole­inspektøren

Herefter blev inspektør­boligen nedlagt.

1898 begyndte Fælles­organisationen aftenskole for arbejdere; 1899-1909 havde handels­skolen lokaler her, tilflyttet fra Teknisk Skole, fraflyttet til Realskolen. Det lod sig gøre fordi handels­skolen kun drev aften­undervisning.

Skolen lukkede i sommeren 1987. Oktober samme år indviedes Næstved kommunale Musikskole her. Den flyttede 1912/13 til Skellet og afløstes her 2013 af Næstved-Egnens Turist­bureau og Næstved Museums kontorer.

----
Henrik Hagemann (1845 - 1910) tilhører den "europæiske" historicisme. Han er stærkt inspireret af renæssancen. Det er dette hus et godt eksempel på.

T.v. for døren ses Ole Christensens skulptur Kultsten, som Næstved Kommune 1986 lod opstille på den færdig­renoverede kirkeplads. Efter indsigelser fra menigheds­råd og borgere blev den flyttet til denne diskrete placering.

latinskolebygningen 1870
1870, J.F. Busch, udsnit. Næstved Museumsforening udstiller fotoet her

latinskolebygningen 1870

Umiddelbart før opførelsen af den nye skole nedrev man 1881 latinskole­bygningen fra ca. 1500. Det skete på et tidspunkt, da gotik længe havde været betragtet som værdiløst gammmelt bras, men ellers netop var ved at komme til anseelse igen. Det fandt udtryk ved, at prof. H.B. Storck 1880, året før nedrivningen, opmålte og beskrev huset detaljeret. Derfor kender vi det godt. Det kendes også fra dette foto. Med sine 2½ etager, kamtakgavl med høje slanke blændinger og opr. svale mod kirke­gården her må det have dannet en fin pendant til det tilsv. Vesthus i den modsatte ende af den senmiddel­alderlige husrække. På tidspunktet for nedrivningen kaldtes det almindeligvis Peder Syv Hus efter den kendte sprogforsker (1631 - 1702), der var rektor 1658-64 og havde sin tjeneste­bolig her. Latinskolen blev nedlagt 1739, hvorefter Næstved var uden nogen højere skole­uddannelse indtil 1943.

Huset rummede efter­følgende Den Danske Skole, efter skoleloven 1814 Friskolen bestående af Sct. Peders og Sct. Mortens skoler. De blev lagt sammen her hen ved 1830.

Lærer Christian Handrup der også var kirke­sanger, senere kordegn, boede i huset med familie senest 1834 - død 1863.

Friskolen havde også lokaler i en bindingsværks­gård fremme t.v., Mester Hanses Gård. Ejer og beboer var o. 1787 oberst­løjtnant, kammerherre Carl von Keyserling, o. 1801 hans enke, f. Kaas. Omkr. 1817-27 var ejeren pastor Sørensen der senest 1930 solgte gården til Næstved Skolevæsen. Her blev så tjeneste­boliger:

og 2 med mere uvis tilknytning til skolen:

Gården blev revet ned samtidig med latinskole­bygningen.

Et stillingsopslag efter Handrups død 1863:
Et Lærerembede ved Friskolen i Næstved er ledigt, med hvilket Tjenesten som Chordegn ved St. Peders Kirke sammeseteds er forenet ... Dets Indtægter ere angivne at være: 126 Rd. i Penge samt 50 Rdr. Byg betalte efter Kapitelstaxten; fri Bolig for en Familie med Have; 4 Favne Brænde til eget Brug (NA 19/9).

Til friskolen var knyttet en hånarbejdsskole, ledet af en lærerinde, der vist ikke boede her.

Skolen havde ringe appel til det bedre borgerskab: Den herværende Almueskole er nemlig, skjøndt den koster Byen omtrent 600 Rbd. aarlig, ikke andet end en Fattigskole, og Middelstanden har derfor aldeles ikke kunnet benytte den, hvorimod man har søgt at afhjelpe Savnet af en Realskole eller høiere Borgerskole ved Engagements af private Lærere eller Institutbestyrere (SSA 26/6 1840).

Beslutningen om nedrivning traf byrådet 1880. Den mødte indsigelser: Direktionen for de antikvariske Mindesmærkes Bevarelse ønskede bygningen bevaret, dens og Nationalmuseets chef J.J.A. Worsaae gik selv ind i sagen. Storcks opmåling var udtryk for samme reaktion, navnet Peder Syvs Hus måske også. Men byrådet var enstemmigt:

Huset selv modbeviste den ene påstand ved at yde betydelig modstand under nedrivningen. Forløbet minder påfaldende om kampen om Kompagnihuset 45 år senere, blot var de centrale frednings­myndigheder da stærkere, og også om senere tragedier.

De gamle huse blev bortauktioneret til nedrivning. Iflg. en sen tradition vandt murermester P. Hansen* latinskole­bygningen og genbrugte munkestenene i Brandtsgade 4; et konsortium med bl.a. kæmner, sagfører Chr. Hansen vandt friskole­bygningen og genbrugte materialerne i Brandtsgade 5 (SS-D 19/10 1931).

Næstved Tidende 23/7 1887 hyldede fremskridtet: Peder Syvs Hus med sine uhyggelige støvede Rum, med sin Atmosfære, der al Tid ledte Tanken tilbage i Munketiden, med sit brøstfældige Annex af Skolebygninger, der var i en Tilstand, som kun lidet passede for det 19de Aarhundrede, findes ikke mere. Hvor det stod, optages Pladsen nu af en kommunal Skolebygning, der med Hensyn til Bygningsmaade og Indretning kan maale sig med de bedste i Tiden. Munkedisciplinen og Klosterlatinen, Opdragelsen i Frygt og Bæven, med Ferlen og Riset som Opdragelsesmidler, den absolutte Underkastelse i Troen og i Staten har veget Pladsen for en Institution, hvor Drenge opdrages, som engang frit kan vælge, hvad Tro de ønsker, frit kan dømme i alle Samvittighedsspørgsmaal og være med til at træffe Afgjørelser i alle deres Kommunes og deres Lands Anliggender.

Skolen på Kirkepladsen
18/6 2002 10.22, © pelo

Skolen på Kirkepladsen

Navnet over døren blev monteret på forventet efter­bevilling: Byrådet vedtog 1/12 1881 at den saakaldte "Friskole" nu maa benævnes "Kommune­skole", hvilket sidste Navn allerede er anbragt over Indgangs­døren til dens nye Bygning. Næstved Kommune­skole rakte indtil 1912 da Skolen på Jernbane­gade blev taget i brug, derefter hed den Skolen på Kirke­pladsen.

Skolen på Kirkepladsen
1/6 2008 kl. 15.53, © pelo

Stålankrene i trappe­husets facade er fra begyndelsen af 1970'erne da huset slog revner, måske som følge af anlæggelsen af Bredstræde-parkeringen 1968

Indvendig er huset symmetrisk omkring længdeaksen, inkl. hovedtrappe til begge sider. Det skyldes adskillelse af kønnene. Mod gaden var pigerne, her bagtil drengene. Lidt inde i det 20. århundrede anbefalede kultus­minister (1901-05) I.C. Christensen at man nu underviste piger og drenge sammen.

1888 gik Lærerne og Lærerinderne ved Kommune- og Realskolen sammen i utilfredshed over Beregningen af deres Løn i Byg. 6/12 imødekom byrådet deres ønske, at hver Tønde Byg maatte beregnes til 10 Kr. Da Næstved Kommune pr. 1/1 1893 oprettede et nyt Embede som examineret Lærerinde, blev lønnen fastsat:

hvilket gav en reguleringssum på 792 kr.

gymnastikhus

Skolen på Kirkepladsen
23/9 2001 kl. 18.24, © pelo

senere koncerthus, siden 2013 udstillings­lokale for Kunst­foreningen, tilflyttet fra Amtsgården

Skolen på Kirkepladsen
25/3 2005 kl. 12.16, © pelo

2003/04 blev koncertsalens facade ændret, bl.a. med nyt indgangs­parti (t.h.) ved CASA Arkitekter. Facade før ændring:

Musikskolen
28/9 2001 kl. 18.25, © pelo

Facade før ændring

politik

I byrådet stemte ingen imod byggeriet. Næstved Avis på indvielses­dagen:

Skoleudvalgets Medlemmer, d'Hrr. Kjøbm. Borchsenius*, Kjøbm. Brandt* og Physikus Knudsen*, paa alle Stadier af Foretagendet have offret dette baade Tid og Kræfter, men særlig har dog Hr. Brandt været utrættelig, idet han under hele Bygge­arbeidet har ført dagligt Tilsyn.

Næstved Tidende fandt 7/12 denne ros utidig: Bygningerne har en høist uheldig Beliggenhed i Forhold til deres Kostbarhed og Udstyrelse, og dertil overstiges Bygge­summen med ca. 10.000 Kroner.

Kritikken fortsatte og blev imødegået, fx. af byråds­medlem fysikus Knudsen (NT 19/12 1884): Naar man nu seer Skolen, som den staaer - er den saa ikke altfor rummelig og luxuriøs udstyret? Det kan være man kunde have sparet nogle faa Tusinde - men jeg mener, at naar det Offentlige bygger, skal det bygge saaledes, som en Privat vilde have gjort i lignende Tilfælde, og at Bygningen seer saa imponerende og pyntelig ud, skyldes særlig Stilen [...] Skolen blev bygget med 8 Klasse­værelser; da vi har Halvdags­underviisning, er der altsaa Plads til 16 Klasser. Fra Nytaar har vi 14 Klasser, saa der kun er Plads til 2 til.

I artiklen 23/7 1887 (ovenfor) har Tidende taget skolen til sig.

Kritikken minder om social­demokraternes holdning til den nye Realskole en snes år senere. Bønderbørn måtte typisk helt til 1958 nøjes med den ringere landsby­skole. Venstre blev i disse år dominerende i folketing, sogneråd og andels­bevægelse, men var uden indflydelse i byråd.

Byrådet var upolitisk, i hvert fald som det blev set af det patriarkalske flertal: Borgmesteren var formand og kgl. embedsmand, ikke valgt, han fandt støtte og vejledning hos storborgere som de 3 nævnte; de velstående favoriseredes af ordningen med toklassevalg.

Diskussionen om skolen her viser for første gang politisk splittelse omkring byrådet. Den slog åbent ud året efter i sagen om den nye fattiggård. Oppositionen i byrådet blev især repræsenteret af buntmager Michelsen*, støttet af Næstved Tidende. Den var liberal, i det mindste i den forstand at den ønskede streng sparsomme­lighed med de kommunale udgifter.

Næstved Avis støttede det social­konservative flertal der anklagede oppositionen for at politisere byrådet. De to dagblade tilsluttede sig hhv. Venstre og Højre, men positionerne i byrådet var foreløbig hverken faste eller erklæret parti­politiske.

12/5 2017