Axeltorv 1, Skomagerrækken 1-3, Ramsherred 2, Hjultorv 2

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Axeltorv

var i middelalderen og langt op i 1600-tallet Sct. Peders Kirkeplads. På det nuværende Axeltorvs plads lå Gråbrødre­klostret (franciskanernes kloster), delvis under nuværende Axeltorv 1. 1531 besatte borgerne under ledelse af den adelige Mogens Gøye klostret. Ved nyordningen efter reformationen skænkede kronen klostret til byen, der gradvis rev det ned, sidst kirken 1553. På altrets plads rejstes byens kag (afstraffelses­sted). Pladsen kaldtes nu Heste­marked og henlå længe uden brolægning og ret øde, kun med en brønd i midten. Efter­hånden blev den byens centrale plads og overtog sit navn fra Kirke­pladsen. 1699 - 1887 stod der en militær vagtbygning (Corps de Garde) ud for Skomagerrækken, 1870 - 1957 minde­støtten for Frederik 7., rejst af Præstø Amts 3. valgkreds, midt på torvet. Bilismen gjorde pladsen til parkerings­plads, 1957 blev den endda gravet op og en under­jordisk parkering blev anlagt, også som beredskabs­foranstaltning her under den kolde krig, desuden en benzintank. 1975 blev den fodgænger­område. Der er velbesøgte torvedage med godt udvalg onsdag og lørdag formiddage.

Skomagerrækken

Gadenavnet kendes tilbage til mindst 1787 da skomager Peder Johansen boede her. 1935 bad beboere og ejere byrådet om at ændre det til Rådhusgade, uden held.

Ramsherred

findes i flere byer. Navnet betyder slum. Oprindelig hed en af smøgerne ned mod Suså sådan, men siden overførtes navnet til denne gade, opr. en blindgyde i byens udkant. Senere husede gaden en lokal bank, senere tinglysnings­kontor, så fogedret, nu også TDC og stadig Arrest­huset og en lille håndfuld værtshuse.

Hjultorv

skiftede udseende midt i 1850'erne. Ca. 1853 udstykkede apoteker Langsted* nr. 2 og 1-5 og finansierede vel sit nye forhus med provenuet. Det nye nr. 2 blev bygget 1855-56 ved samme arkitekt som apoteket, tidlig historicisme, nr. 1-5 1854-57/58 i traditionel bieder­meier. Ny Gjæstgiver­gaard der lukkede pladsen mod nordvest, fik nyt forhus 1851-54, også biedermeier.

Pladsen blev nyudformet af arkitekt Urban Hansen-Reistrup* til byens 800-årsdag i 1935. Sammen med billed­hugger Mathilius Schack Elo står han også for vandkunsten med statuetten af Peder Bodilsen, Næstveds officielle grundlægger, der rejstes ved samme lejlighed. Dens snoede søjle er en hilsen til Tinghusets tilsvarende. Pladsen blev nyanlagt i slutningen af 1980'erne i forbindelse med dens og Ramsherreds overgang til sivegader.

22/12 2016