Axeltorv 6-7, 1863

Axeltorv 6-7, 1863
1863, tegning af arkitekt Sophus Petersen, trods teksten

Gøyernes gård

t.v. Det oprindelige forhus var det middelalder­lige stenhus mod Kirke­pladsen. Her mod torvet stod 1682 en bindingsværks­længe, 13 fag, 2 etager. De var forbundet med sidelænger, den mod Pølsen t.v. med indvendige svalegange. Længen mod torvet her fik grundmuret facade mellem 1818 og 1827 for konditor Hansen. Ombygninger 1835 for samme og 1855 for købmand H.Aa. Hansen skabte vel fronton og diskret fremhævede fløje, først kendt fra tegningen ovenfor. Det regnedes så mest som forhus, men der regnedes også jævnligt med 2 forhuse, således endnu folke­tællingen 1925.

Konditor og brændevins­brænder Niels Hansen ejede gården senest 1812 og drev virksomhed her - død 1836. Hans søn og svend Carl Christian Hansen (1809-91) videreførte den, men flyttede senest 1840 over i Axelhus. Værtshus­driften i kælderen her fortsattes af andre

Tobaksfabrikant Carl Henrik Knudsen (1817-89) begyndte sin virksomhed her 1842. 1845 bor han her med kone, tre børn, to tjeneste­piger, en ugift svend og en lærling; en ældre svend boede for sig selv i ejendommen. 1850 har parret fire børn, to tjeneste­piger, en svend og to lærlinge. Produktionen forgik iflg. mundtlig overlevering i et kælderrum et sted i gården, men Knudsen havde også butik her mod torvet. 1854 flyttede familien og virksom­heden skråt over torvet til nr. 11. Men her var stadig eller igen tobaks­virksomhed, 1860-70 ved tobaks­fabrikant Adolph Ulrik Bott.

December 1842 købte købmand Holger Aagaard Hansen ovre i nr. 8 gården af Det venskabelige Selskab og flyttede herover. 1845 omfattede hans husstand familien, handels­betjent, lærling, 2 karle og 2 piger. Senere overlod han forret­ningen eller en del af den til andre:

Men Holger Hansen blev boende i gården, o. 1860-70 mod Kirke­pladsen. Han ejede den - død 1872, hans enke Sofie Amalie - død 1891.

Hornemanns gård

Købmand Hans Hornemann byggede sin store bindingsværks­gård 1668: forhuset her mod torvet med 11 fag, der levnede en passage mellem dette og Gøyernes Gård mod rådhusets gavl, og en tilsvarende længe mod Kirke­stræde, begge i 2 etager. Før 1736 forlængedes huset her til 14 fag forneden, 15 foroven, så der kun var en smøge ind til rådhuset, Rådstue­gangen; således også 1863 (ovenfor). Passagen var en del af det gamle rådhus' grund og tilhørte kommunen. Fuglede (nedenfor) havde brugsret til den for en årlig leje af 25 rdl. Han købte den 1866 for 500 rdl. og inddrog den i gården.

En fyldholdt der op til nedrivningen sad mod Kirke­stræde (.t.v.) bar indskriften: Am Gottes Segen / ist alles gelegen. / Hans Hornemand / Christense Rasmus D.B. / 1668. (NT 4/12 1898)

Hans Hornemann kom fra Tyskland, vistnok Lübeck. Han døde 1680. Hans epitafium findes i Sct. Peders Kirke. 1682 ejede hans enke Christendtze Rasmusdatter Bacher (d. 1698) gården. Sønnen Vilichen Hornemann (1661 - 1719) og oldebarnet Wilken Hornemann (ca. 1721-91) var også købmænd i Næstved.

----
Her kan vi for en gangs skyld komme bag om grundtaksten 1682: 1581 lå her Sct. Olufs Hus, en Sct. Peders Kirkes gård og bolig. Antagelig har det før reformationen tilhørt Sct. Olufsgildet. Måske var det et stenhus af samme type som Peblinge­gildets hus, nu bedre kendt som Kompagni­huset. Omkr. 1581 brugte kirken det til udlejning.

----

Helt t.v. anes gavlen af Axeltorv 5 og indgangen til Pølsen, nu Gråbrødrestræde.

T.h. ses Kirkestræde og Axeltorv 8-9. Nr. 9 er Wulfs Gård, senere desværre ombygget og nu Axelhus. I baggrunden Sct. Peders Kirke.

Satterups forretning 1883

Satterups forretning 1883
1883, fra annonce i Næstved Avis 9/10 og senere

Axeltorv 6. 1868 åbnede Aagaard Hansens kommende svigersøn Chr. Satterup (1838 - 1914) forretning med støbegods og isenkram her. Satterup boede i forhuset, først i stueetagen, o. 1901-06 på 1. sal, med familie, 1901 også 2 kommiser, lærling, 2 tjeneste­piger og en karl, 1906 kommis, 2 tjeneste­piger og en karl. Han var en driftig mand, aktiv i handelsstands­foreningen, medlem af dens skoleudvalg (handels­skolens bestyrelse) 1886-1904 og medlem af byrådet. Hans forretning spændte også vidt. At han i høj grad betjente oplandet, viser hans tilbud på Hyppeplove og Leer (1895). Han reklamerede også med Galanteri­varer & Bygnings­beslag, Børnevogne, Børnemøbler, Salon­bøsser og Pistoler, Revolvere, Krudt og Ladninger. Ved den tid blev også cykler en stor vare. Satterups butiks­facade bredte sig også til facadens højre parti.

Beværtningen fortsatte i Satterups Kjælder hvor beværteren også boede med sin husstand:

1909 solgte Satterup forretningen. Hans efter­følgere: Fra 1909 Lorentz Nielsen, der igen solgte til A. Rud Haagensen 1914. Begge kaldte sig C. Satterups Efterf. og forret­ningen blev sikkert stadig kaldt Satterup(s). 1933 overtog DANSK SVENSK STAAL A/S den. Haagensen fortsatte som leder til nytår 1935 da han erstattedes af Vilhelm Knippel. Op til nedrivningen flyttede forretningen til Kirke­stræde 2 hvor den fortsatte til midt i 1990'erne.

Satterups gård 1892

Satterups gård 1892
1892, fra annonce for Schous nye butik, NT 29/11 og senere

Axeltorv 6. 1878 erstattedes den diskrete fronton af en rigtig fronti­spice med trekantet tympanon. Gøyernes Gård blev til Satterups Gård selv om han først købte den af sin svigermor 1891, få uger før hendes død - for 50.700 Kr. og Forbehold af et Værelse for Livstid (NA 12/5 1891). Der stod C. SATTERUP under fronti­spicens vinduer (men lejeren Schou ignorer i sin annonce ejerens skiltning). Det blev stående husets tid ud. Stueetagens vinduer blev erstattet af store butiks­ruder, først rundbuede.

Cigar- og tobaks­forretningen fortsatte også:

I venstre facadeparti drev cand.pharm. Edvard Schou (f. 1861) forretning 1892 - 1909. Han reklamerede som Urtekræmmer og Delikatesser, men også Material­handel, Medicinal­handel og Kolonial­handel. Sortimentet omfattede cigarer, vin, spirituosa, krydderier, salver og vaskesvampe. Privat boede han i sidehuset mod Pølsen, senere også i en del af huset mod Kirke­pladsen, med familie. 1901 også 2 tjeneste­piger, 1906 kommis og tjeneste­pige. Han og forret­ningen flyttede 1909 til det nye Torvestræde 11, 1925 til Dania. Nu er den i Ringsted­gade 2. I lokalet fulgte o. 1914-30 Musikhallen ved boghandler Børner i nr. 7; fra 6/3 1937 Axeltorvs Farve­handel, fra 1941 ved Kurt Rasmussen, der 1954 eller kort før flytter til Torve­stræde 3.

Ved årsskiftet 1898/99 aftalte byrådet med købmand Ferdinand, den nye ejer af nabogården t.h. (nedenfor), at facaden til hans nye forhus rykkede 4 fod tilbage mod Kirke­stræde og tilsvarende frem mod Axeltorv. Satterup protesterede mod denne formindskelse af hans ejendoms værdi og forlangte erstatning for krænkelse af ejendoms­retten. Han forlangte ca.6000 kr. til at bygge en Veranda foran hans Ejendom så at facaderne igen kom på linje. Byrådets formand, borgmester Dithmer i mødet 6/4 1899: retsligt Krav paa noget som helst havde Satterup ikke, men maaske man af Billigheds­hensyn burde yde ham en Erstatning. 4/5 vedtog byrådet med 6 stemmer mod 5 at give ham 2000 kr., man var jo blandt venner og ligemænd. Påbygningen, realiseret umiddelbart efter, gav plads til smalle altaner på side­partiernes førstesal, med smedejerns­gitre og hjørne­stolper med plante­krukker. Samtidig blev butikkernes vinduer og døre moderne firkantede.

Satterup ejede gården - død 1914. Enkefru Meta Satterup ejede den til mindst 1925 og boede o. 1916-25 i det gamle forhus mod Kirke­pladsen. Datteren, enkefru Charlotte Satterup Nielsen, ejede så gården og boede sst. - død 1942. Hendes søn, købmand Arne Satterup, Sorø, arvede gården. Han solgte den 1949 til A/S Gøyernes Gaard, Næstved der rev den ned 1957 og året efter erstattet med den nye Gøyernes Gård.

Fugledes gård, 1880

Fugledes gård 1880
1880, fra annonce i Næstved Tidende 14/6 og senere

Axeltorv 7, Kirkestræde 1. I 1700-årene blev der værtshus og brændevins­brænderi - også her, o. 1761 ved Christen Larsen Møller, o. 1787-1827 ved Henrik Pedersen Møller. 1829 blev gården overtaget af brændevins­brænder og købmand Niels Fuglede gift med Karen Mari Møller, de nu gamle sviger­forældre boede her stadig 1834. 1845 er husfaderen 42, husmoderen 39, de har 2 børn (16 og 10), svigermor bor her stadig, desuden en husjomfru, en handels­betjent, to tjeneste­piger og to -karle; den hollandske kobber­handler Jan Dame bor for sig i gården med en medhjælper o. 1834-50.

1850 er Karen Mari blevet enke, 1860 er sønnen Christian Fuglede (30) handels­fuldmægtig, 1867 ejer han gården og forret­ningen. Han har nu opgivet brænderi­virksomheden, sortimentet var mest klæde og manufaktur. Engang i 70'erne flyttede købmand Fuglede hjemmefra, 1880 boede han i Købmager­gade 5 som han også ejede, familien boede her i gården med handels­betjent Jean Tissot (1851 - 1936) der fra samme år blev Fugledes Eftf., med skrædderi og herre­ekvipering. 1890 boede han her med kone, 3 børn, svigermor 2 kommiser og 2 tjeneste­piger. 1896 flyttede han til Torve­stræde 3.

Chr. Fuglede forsøgte forgæves at udleje forretningen, men matte overtage den selv. Skiftet foregik næppe i fuld gensidig forståelse, som 2 annoncer i Næstved Tidende 1896 lader forstå:

Christian Fuglede, Axeltorvet .. overtager atter sin Forretning, der i flere Aar har været udlejet (19/8)

Husk at min Herre-Ekviperings-Forretning, som jeg i 16 Aar har dreven i Hr. Fugledes Ejendom paa Axeltorvet, ikke er over­draget til nogen anden, men henflyttet til min ny Ejendom i Torve­stræde ... Tissot (20/10)

I kælderen var der beværtning

Fuglede og arkitekt G.E. Andersen planlagde 1896 at omlægge og tildels nedrive gården. Byrådet ville have ham til ar rykke den tilbage fra Kirke­stræde - på tegningen ses at facaden dengang flugtede med Oberst Schwanes Gård bagved. Men da Fuglede ikke var at formaa til at trække sin Byggelinje tilbage fra Gaden, strandede projektet. I stedet solgte Fuglede 1898 gården til genboen, købmand L.P. Ferdinand. Han rev februar 1899 det hele ned og byggede samme år sin nye gård, efter aftale med kommunen om ny byggelinje både mod torvet og strædet.

Det hele? Nej. Et baghus i toetagers bindings­værk blev stående og findes stadig. Udskårne bindingsværks­knægte og fyldholter er bevaret på Næstved Museum og National­museet.

19/4 2015