Middelalderrådhus, Sct. Peders Kirkeplads 5
25/3 2005 kl. 12.20 © pelo

Middelalderrådhus

Sct. Peders Kirkeplads 5

Kernen er en munkestens­længe fra midt i 1400-tallet i en etage med kamtak­gavle. Den blev o. 1500 forhøjet med en etage og forlænget og udvidet med port­fløjen her mod torvet. I 1800-tallet stod huset gult over­kalket som det stadig ses til gården, og med firkantede vinduer, som det ses på et maleri fra ca. 1825, senere i århundredet også med firkantet port og læsseluge i gavlens tagetage.

Det blev der rådet bod på ved en restaurering 1894 ved arkitekt V. Koch med bistand fra National­museets sagkyndige, professor Henry Petersen. Murer­mester Morten Hansen fjernede facadens pudslag m.m. Finan­sieringen blev delt mellem staten, kommunen og den nye ejer, vinhandler Nønnecke. 1918 blev huset fredet.

1965 blev huset igen istandsat og ombygget, mest indvendig, ved arkitekt Egede Glahn og National­museets arkitekt Hans Henrik Engqvist for Det Danske Missions­forbund med tilskud fra Næstved Kommune og National­museet; nogle kalk­malerier som var kommet frem i den tidligere bytingssal efter en brand nogle år tidligere, blev konserveret og derefter overkalket. Den istand­satte kirkesal blev indviet 12/12 1965.

Det er landets eneste helt bevarede rådhus fra middel­alderen. Det afløste et ældre på Kirke­pladsens vestside, antagelig nu under Vinhuset, måske fra opførelsen, i hvert fald senest 1505. Rådhuset var også ting- og arresthus. Helt kardemomme­bysk opregner folke­tællingerne en husstand bestående af politi­betjenten med familie, tyende og arrestanter. Omkr. 1834-40 er det Christen Knudsen med frue, tjeneste­pige og tre indsatte. 1840 har parret otte indsatte. Omkr. 1845-55 hedder betjenten Henrik Münneke. Han er fra Altona. Her deler han hus med kone, 5 børn, tjeneste­pige og syv arrestanter; de indsatte var mellem 22 og 45 år, alle ugifte, lidt over­raskende var tre af dem kvinder. Münneke fortsatte i det nye ting- og arresthus.

Huset var også ramme om offentlige møder, fester og auktioner, i de sidste årtier ved Niels Chr. Flor (1 side tilbage), og her var offentlig vejerbod.

Disse funktioner, udtagen vejerboden, flyttede 15/8 1857 til Bindesbølls Råd-, Ting- og Arresthus på Hjultorv. Huset her har siden været brugt til skiftende formål:

1893 besluttede byrådet at sælge huset og opstillede 2 modeller: kr. 13.000 uden særlig forpligtelse eller kr.1.000 med forpligtelse til restaurering og bevarelse i overensstemmelse med Nationalmuseets forslag, således at valget imellem disse alternative tilkom byrådet inden forløbet af ca 1 1/2 år. Køberen var vinhandler Fred.V. Nønnecke. Hermed blev her vinhandel med vinstue

Her var værtshus 1912-17 ved Peder Jensen, tidl. Vinhuset, fraflyttet til National.

Alle disse våde varer var en torn i øjet på glarmester J.A. Pedersen, der var aktiv i både afholdsbevægelsen og Sct. Peders Kirkes menighedsråd. Han tog initiativ til og medfinansierede at menighedsrådet købte huset 1917 og indrettede menighedshus i stueetagen. Andre lokaler udlejedes:

Her var stadig beboelse; enkefru Johanne Moustgaard f. Nielsen boede her o. 1925-35.

1944 købte en kreds af socialdemokrater med borgmester R. Kalum i spidsen huset til brug for DSU og DUI. 1951 købte Det danske Missionsforbund huset der blev Rådhuskirken. Da forbundet gik i gang med at bygge Birkebjergkirken, solgte det 1992 huset til Sct. Peders sogn der igen fik sognegård her fra årsskiftet, også med kordegne­kontor.

Som naboen (1 side tilbage, 1 side frem hvis du går byvandring) havde også gården her et hus på den anden side af gaden, op til kirkegården, 1682 omtalt som en liden bod ved Rådhus Porten ejet af Christen Skinder, udlejet til Maren Stenhuggers. 1825 er det vokset. Det er antagelig nedrevet i begyndelsen af 1850'erne ligesom nabohuset.

Middelalderrådhus, østfacade
27/8 2001 kl. 13.56 © pelo

østfacade

stueetage fra første halvdel af 1400-tallet, 1. sal fra begyndelsen af 1500-tallet

Middelalderrådhus, nordgavl
7/6 2007 kl. 17.42 © pelo

nordgavl

mod gården Axeltorv 7, Kirkestræde 1

Dobbeltblændingen i midten markerer gavlens højde før huset blev forhøjet o. eller kort efter 1500.

Hvad skulle rådhuset med sådan en fin blændingsgavl ud mod en snæver og mørk gård? Omgivelserne var anderledes i 1400- og 1500-årene. Dengang stod gavlen frit ud mod gråbrødrenes kirkegård. Selv efter at Hornemanns gård var bygget 1668, var der (delvis) indkig fra Hestetorvet (nu Axeltorv) til gavlen. Først en udvidelse af Hornemanns gård om ved 1700 lukkede næsten af.

-----
Litt.: Palle Birk Hansen: Næstved torve i 850 år, Liv og Levn 4, Næstved Museum 1990
samme: Næstved - by og stad, sst. 8, 1994
Dansk Center for Byhistories side om huset.

22/4 2015