Gøyernes Gård

Gøyernes Gård, Axeltorv 6
27/4 2004 kl. 8.29 © pelo

Axeltorv 6, bygget 1958 ved arkitekterne Friis-Jensen & Jørgensen for landsrets­sagfører Jørgen H. Nielsen efter nedrivning af Gøyernes Gård (nedenfor), senere Satterups Gård. Her har vi Næstveds sørgeligste sanering blandt mange, Den Store Nedrivning. Ellers er gårdens historie parallel til Fixhusets ved siden af.

Landsretssagfører Jørgen H. Nielsen, der havde praksis i huset, lod arkitekterne Friis-Jensen & Jørgensen, der havde tegnestue i huset, tegne nyt og moderne. Projekteringen gik tilbage til 1947/48, det nye hus blev taget i brug 1958.

Tobakshandler Vilhelm Knippel fra det gamle hus fortsatte i det nye; 1/2 1976 solgte han til sin medarbejder siden 1964 Alice Olsen der drev forretningen indtil oktober 1989. Fra det nedrivnings­dømte Fixhus flyttede Dahlberg Sko hertil og er her stadig, ligeledes Werner Kahles renseri og farveri der var her til mindst 1970.

Fra begyndelsen til mindst midten af 80'erne var der parfumeri helt t.h., først Parfumeri Springer, tilflyttet fra Kirkestræde 3, til mindst 1970, så Petit Fleur ved Hanne Cordes, også i Torvestræde 3. Mod Kirke­pladsen (nedenfor) begyndte Inger Raagaard 1973 sin lingeri­forretning. Hun flyttede 1984 til en placering inde i arkaden, 1995 til andet lokale i arkaden. 1999 åbnede hun aflæggeren Fleur t.h. mod torvet i det tidligere parfumeri. 2006 solgte hun forret­ningerne.

Ovenpå fortsatte arkitek­tfirmaet, fra begyndelsen af 60'erne overtaget af Peter Karstensen der oktober 1979 flyttede til Sct. Mortensgade 1-3.

facader mod Gråbrødrestræde

Gøyernes Gård
4/9 2001 kl. 11.14 © pelo

T.v. var der Café la Place 1985-90/91. 1995 flyttede Inger Raagaards lingeri­forretning tværs over Gråbrødre­stræde hertil.

Gøyernes Gård
1/5 2006 kl. 15.47 © pelo

facade mod Kirkepladsen

Gøyernes Gård
13/6 2004 kl. 11.16 © pelo

tidligere Kirkepladsen 7, bygget i 1957-58 efter nedrivning af Gøyernes Gård (nedenfor). Trods det mere traditionelle udtryk er huset en del af den nye Gøyernes Gård.

T.h. var der mønt­vaskeri fra begyndelsen til mindst 1990. T.v. åbnede Inger Raagaard 1973 lingeri­forretning der 1984 flyttede længere ind i arkaden; 1986 fik nærpolitiet en tid lokale her.

Gøyernes Gård ca. 1920
ca. 1905, udsnit af postkort, ukendt fotograf

Gøyernes Gård ca. 1905

T.h. for middelalder­rådhuset gårdens oprindelige hoved­bygning mod Kirke­pladsen, nr.. 7. Det var de højadelige Gøyers bygård. Vi kender den fra rigs­hofmester Eskild Gøyes testamente 1505: to længer, et stenhus i to etager mod Kirke­pladsen, der ses her, og et hjørnehus i bindingsværk mod Pølsen, nu Gråbrødre­stræde, hvis tagryg anes. Bagsiden lukkedes af Gråbrødre­klostrets kirkegård. Senere voksede gården og blev firelænget, alt i to etager, de tre længer i bindings­værk. I 1700-tallet mistede længen mod vest (mod rådhuset) overetagen, som flere bindingsværks­gårde på den tid.

Pensioneret admiral Ole Judichær (1661 - 1729) boede i gården i ca. 1½ år indtil sin død. Omkr. 1761 ejede major von Kaas gården og boede i den. Omkr. 1781-1810 var ejeren kammer­herre, cancelliråd og amtmand Johan Rudolph von Bielke der boede her med fru Anne Frideriche, født von Numesen. 1787 havde de 8 tjeneste­folk, 1801 9 foruden et opfostrings­barn med opdrager frk. Roepstorf. I det nye århundrede blev ejere og beboere mindre fornemme: 1812-36 konditor og brændevins­brænder Niels Hansen (d. 1836), 1842/43 - 1872 købmand Holger Aagaard Hansen. 1845 omfattede hans husstand foruden familien også en handels­betjent, en lærling, to tjeneste­piger og to -karle. Men nu boede der flere husstande i gården.

Ved midten af 1800-tallet blev baglængen mod torvet erstattet af et grundmuret hus. Det regnedes så mest som forhus, men der regnedes også jævnligt med 2 forhuse, således endnu folke­tællingen 1925. Holger Hansen boede o. 1860-70 her mod Kirke­pladsen. Han ejede gården - død 1872, hans enke Sofie Amalie (d. 1891) til 1891. Købmand Satterup havde bagindgang / bagbutik her. Enkefru Meta Satterup (f. 1850) boede her o. 1916-25 med datteren, enkefru Charlotte Satterup Nielsen som husbestyrerinde. Hun arvede gården og boede her - død 1942. Hendes søn, købmand Arne Satterup, Sorø, arvede gården.

1945 noterede Turistforeningen med lrs. Hugo Juulsgaard sig krigens store tab af kultur-, især bygningsværdier ude i Europa. Også under indtryk af restaureringen af nr. 3 (2 sider tilbage) henvendte foreningen sig Foreningen til gamle Bygningers Bevaring der opfordrede Satterup til at sætte fløjen her i stand. Det førte ikke til noget, vel fordi det fremskredne forfald gjorde opgaven umulig for ejejen. I stedet solgte han 1949 hele gården til A/S Gøyernes Gaard, Næstved der rev den ned og byggede nyt.

Planen om at rive gården ned og erstatte den med en moderne forretnings­ejendom går tilbage til 1947/48 og blev meget konkret i midten af 50'erne. Der berettes ikke om modstand i byrådet og kun spredt udefra; således ville arkitekt Johs. Tidemand-Dal gøre borger­skabet klart, hvad det er man er ved at miste. Man ødelægger noget i øjeblikket og langt ud i fremtiden. Tænk, hvilket bygnings­værk den gård kunne blive, hvis man kunne rejse de nødvendige penge. (NT okt. 1956). Ind­sigelserne var så hørbare at borgmester Th. Tidemand (S) svarede: At bygningen skal rives ned står fast (sst.). En vigtig grund havde Tidemand-Dal selv peget på: Bevaring og restaurering koster mange penge. Man lagde ud nov. 1956 med at nedrive middelalder­huset mod Kirke­pladsen, og mens man opførte den nye fløj blev huset mod Axeltorv nedrevet. Ved arbejdet medvirkede National­museets arkitekt Hans Henrik Engqvist. Tabet af Gøyernes Gård er en uoprettelig katastrofe. Det er en ringe trøst at man under nedtagningen nummerede delene i den mægtige østfløj i bindings­værk som man nu har genopført i Den Gamle By i Århus, indviet august 1982.

Kirkepladsen 9

hvoraf gavlen mod Pølsestræde ses bagest t.h., var baglænge til Axeltorv 5.

25/4 2015