Grønnegården

Grønnegården, Indre Vordingborgvej 6
5/9 2006 kl. 11.55 © pelo

Brandts Kaserne (nedenfor), bygget 1887 ved arkitekt Fr. Wilsbech for købmand Fr. Ludv. Brandt, Østergade, til indkvartering af en del af 4. dragon­regiment. Her Indre Vordingborg­vej 6, mandskabs­fløjen, til 60 dragoner. 4. Dragon­regiment blev nedlagt 1923.

I de første år efter kasernens ned­læggelse blev forhuset brugt til husvilde­bolig. 1/12 1925 vedtog Næstved byråd at købe husene og i to etaper ombygge dem til 30 lejligheder, heraf 5 i forhuset her. Beslut­ningen blev truffet med 7 stemmer mod 6, idet der var bekymring for ghetto­dannelse. Ombygningen var færdig 1926 (sidefløjen, nedenfor) - 1927 (forhuset) ved arkitekt Ludvig Beldring. 1930 boede 5 familier, over­vejende funktionærer, her i forhuset.

Lejlighederne blev moderniseret 1975. 1993-94 gennem­førtes en restaurering ved arkitekt­firma Holkjær & Weitemeyer, afløst af Kastor, med Anne Galster som konsulent. Herunder indrettedes to store tag­lejligheder, og kvistene påbyggedes.

På hjørnet mod Ostenfeldtsvej (i baggrunden, t.h.) en nedlagt kælder­butik

Grønnegården
19/1 2003 kl. 10.18 © pelo

Blandt beboerne:

Brandts kaserne ca. 1915

Brandts kaserne ca. 1915
ca. 1915, postkort, ukendt fotograf

Porten mod hjørnet Vordingborg­vej (t.v.) Ostenfeldts­vej forsvandt efter at Næstved Kommune 1926 overtog husene og ombyggede dem til lejlig­heder.

Planen gik tilbage til 1881 da Næstved Byråd opfordrede til tilbud på Opførelsen af et Kaserne­etablissement. Der kom tilbud fra købmand Brandt og murermester Sauer, kommunen valgte sidstnævnte. Men sagen døde i krigs­ministeriet. 1886 tog byrådet sagen op igen idet Indkvarterings­byrden er meget ubehagelig for Borgerne, naar de skulle opfylde den ved at modtage Heste og Dragoner i Kvarteer (NT 23/10). Sauer var i mellem­tiden gået konkurs, og byrådets indkvarterings­kommission udpegede Brandt der selv sad i byrådet, som en Mand,som vil paatage sig Opførelsen af et saadant Etablissement (NT 4/9). Efter bemyndigelse lod kommissionen arkitekt Wilsbech tegne kasernen i samråd med chefen for 4.dragon­regiment, oberst Tønder. Finansieringen skete ved et lån fra krigs­ministeriet til kommunen der så ville medfinansiere projektet med 75 % af byggesummen til en rente af højst 4 %.

21/10 1886 udskrev byrådet licitation. Som ventet kom eneste tilbud fra Brandt. Det lød på 85.000 kr. uden grund. Tilbudet blev antaget 2/12 1886 selv om 4 byråds­medlemmer stemte imod; de og Næstved Tidende der først havde fundet at Kaserne­sagen fik en efter vor Formening meget fornuftig Ende (23/10), kritiserede de uheldige Forhold for en offentlig Licitation (4/12); Tidende antydede aftalt spil mellem indkvarterings­kommissionen og Brandt. Bygherren sikrede sig reelt på forhånd leje­kontrakt med Næstved Kommune om indkvartering for 4. dragon­regiment: op til 60 dragoner her i forhuset, 70 heste i staldlængen (gavl helt t.h.).

Entrepriserne gik til lokale mestre, murer­arbejdet til Larsen & Christiansen, Sauers efterfølgere, tømrer­arbejdet til A. Aaris. De afleverede det færdige byggeri 1/9 1887. Anlægget var den typiske rytter­kaserne: tre længer omkring en eksercer­plads med ridebane; som Statskasernen i Grønnegade og i mindre størrelse Sanders Kaserne i Ringsted­gade.

1890 var belægningen 20 dragoner, vel i forhuset, og 16 heste­passere, vel i stald­længen (nedenfor). Stabs­sergenten med familie havde lejlighed i forhuset. Omkr. 1906-11 hed han Hans Danholt. Efter sin pensionering boede han o. 1916-39 omme i Brandtsgade 19.

Indkvarteringen her ophørte endeligt ved årsskiftet 1922/23, 4. Dragon­regiment blev nedlagt 1923.

private kaserner i Næstved

Jammeren over den byrdefulde tvangs­indkvartering af soldater og især deres heste er en lang linje i Næstveds historie. Alligevel har der altid været borgere der kunne få en forretning ud af ind­kvartering. Brandts kaserne var den nyeste og største private rytter­kaserne, men den havde forgængere:

Sanders og Brandts kaserner kan vel også ses i sammenhæng med forfatnings­kampen: Under 1870'ernes og 80'ernes visne­politik og provisoriske finanslove var det svært at finde dækning for offentlige anlægs­udgifter, ikke mindst militære.

1893 betalte kommunen Brandt pr. dag 7 øre pr. hest, 18 øre pr. mand om sommeren, 22 øre om vinteren - til fortrydelse for Sander, der måtte nøjes med 6, 17 og 20 øre. Forskellen begrundedes med at Konsul Brandts Kaserne efter Udtalelse af Oberst Tønder var den bedste Kaserne i Landet baade for Folkene og Hestene (NT 4/11 1893).

1912/13 kom 25. og 26. fodfolks­bataljon til Næstved, 1914 også dele af sikrings­styrken. Der kom private kaserner for infanterister:

Problemet med privat indkvartering, administreret af kommunens indkvarterings­kommission, lettede betydeligt med hærloven 1922 der nedlagde den egentlige garnison i Næstved, og løstes endeligt med Gardehusar­kasernen, færdig 1940.

Grønnegården 2-12

Grønnegården
5/9 2007 kl. 8.34 © pelo

gavl mod Indre Vordingborg­vej og facade mod Ostenfeldts­vej. På den lille beplantning mod hjørnet der skimtes nederst t.v., stod opr. porten, der forbandt kasernens to hovedfløje.

Denne fløj af Brandts Kaserne var stald med plads til 70 heste. Den blev som den første ombygget til lejligheder i 1926 - 24 2-værelsers, heraf 12 kvist­lejligheder; stald­vinduer ændredes, læsseluger erstattedes af kviste. 31/5 samme år døbte byrådet huset Grønne­gaarden. 1930 boede her 24 familier, heraf 23 med børn, over­vejende arbejdere.

Grønnegården
5/9 2007 kl. 8.35 © pelo
Grønnegården
5/8 2007 kl. 11.56 © pelo

Pladsen foran var ridebane, t.h. lå mandskabs­fløjen, t.v. beslag­smedjen:

Grønnegården 14

Grønnegården
19/10 2003 kl. 10.22 © pelo

opr. beslagsmedje m.m.

Her boede og arbejdede kasernens beslagsmed

12/3 2015