Gl. Ridehus

Gl. Ridehus
29/8 2005 kl. 15.18 © pelo

bygget 1799 til Sjællandske Rytter­regiment og den nyoprettede eksercer­skole ved hofarkitekt Andreas Kirkerup (1749 - 1810).

Statskasernen 1870

Statskasernen 1870
1870, J.F. Busch, original i Næstved Museum

Ridehuset havde opr. højt tegltag der 1872 blev erstattet af et lavt med engelsk filt på for­skalning, dvs. tagpap. I forlængelse af ridehuset opførtes samtidig og ved samme arkitekt et mindre eksercerhus, ligeledes i bindings­sværk. Det blev 1855-56 afløst af Fægtesals­bygningen eller Nye Kaserne, delvis bygget på grund kommunen havde lejet af regiments­dyrlæge Hans Lund i nr. 12 (på foto bagved, tekst nedenfor). 1862 Lund lejemålet af den ham til­hørende Deel af Grunden, hvorpaa det militaire Ride- og Exerceer­huus er opført, til Ryddelig­gjørelse og Aflevering den 1 Mai 1863. Kommunal­bestyrelsen henholdt sig til en skrivelse fra indenrigs­ministeret fra året før: at det ikke er Communens Sag at forskaffe Garnisonen Ride­huus. Ministeriet svarede med et pålæg om ufortøvet at betale Leie­afgiften til Regiments­dyrlæge Lund af den ham til­hørende Deel af Grunden, hvorpaa Ride- og Exerceer­skolen er opført, samt paa bedste Maade søge det gamle Forhold med Eieren gjen­oprettet. Kommunen måtte betale i for­ventning om refusion men anbefalede at militær­etaten købte jorden for en pris som kommunen anså for moderat (NA 14/5, 23/9, 20/11 1862, 17/2 63).

Med gavl mod kasernen ses det tidligere Grønne­gade 12. Ejer og beboer var o. 1837-53 regiments­dyrlæge Hans Lund. Han solgte senest 1855 huset til tømrer og tøffelmager Hans Hansen men beholdt den parcel af grunden han havde lejet ud til kasernen. Hansen boede i og ejede huset - mindst 1870, da billedet blev taget. Han lejede senest 1864 en lejlig­hed ud til skrædder­mester og marskandiser Niels Christian Jensen der boede her med kone og op til 7 børn. Han ejede huset senest 1872 og boede her stadig 1911. Her var også værtshus o. 1876-1911, o. 1890 - 1911 ved Christen P.A. Hemmingsen der også drev købmands­handel. Skrædder­mester Jensens ugifte datter, syge­plejerske Emilie Jensen ejede og boede i huset o. 1916-25. Hun lejede ud til skomager­mester Lars P. Andersen som hun giftede sig med o. 1923. Han solgte 1927 hus og forretning til skomager­mester F.C. Hansen, tilflyttet fra Grønne­gade 12. Ejer og beboer var o. 1837-53 regiments­dyrlæge Hans Lund. Han solgte senest 1855 huset til tømrer og tøffelmager Hans Hansen men beholdt den parcel af grunden han havde lejet ud til kasernen. Hansen boede i og ejede huset - mindst 1870, da billedet blev taget. Han lejede senest 1864 en lejlig­hed ud til skrædder­mester og marskandiser Niels Christian Jensen der boede her med kone og op til 7 børn. Han ejede huset senest 1872 og boede her stadig 1911. Her var også værtshus o. 1876-1911, o. 1890 - 1911 ved Christen P.A. Hemmingsen der også drev købmands­handel. Skrædder­mester Jensens ugifte datter, syge­plejerske Emilie Jensen ejede og boede i huset o. 1916-25. Hun lejede ud til skomager­mester Lars P. Andersen som hun giftede sig med o. 1923. Han solgte 1927 hus og forretning til skomager­mester F.C. Hansen, tilflyttet fra Jernbane­gade 23, der byggede det nye hus 1936.

Bagved, tilbage­trukket bag poplerne, lå Nestved Kjøb­stads Asyl for Smaa­børn. Længere bagude anes jern­støber Hermansens forhus.

Overfor, på den anden side af Grønnegade, fra v.:

Gl. Ridehus
2/7 2004 kl. 13.19 © pelo

Gl. Ridehus

Den udvendige afstivning er oprindelig. Den var nødvendig på grund af rummets bredde, og fordi man ikke ønskede indvendige støtte­piller. Da man byggede Ny Ridehus 1888, kunne problemet løses med bærende konstruktion i stål.

Gl. Ridehus
18/4 2009 kl. 11.06 © pelo

Ridehuset blev brugt til valg­handlinger 1848-87: valget til den grundlov­givende forsamling 5/10 1848 og 24 følgende folketings­valg. Efter at Ny Ridehus stod færdigt 1888 blev valgene for det meste holdt dér. I nogle byer blev valgene holdt på torvet, men i Næstved gik man altså under tag. Men proceduren var den samme overalt. Indtil 1915 holdtes flertals­valg i enkeltmands­kredse, der var ingen tillægs­mandater. Der stemtes først ved hånds­oprækning (kåring), men derefter kunne 50 vælgere forlange skriftlig afstemning, således at alle vælgere offentligt tilkendegav deres valg der så førtes til protokol. 1901 indførtes hemmelig afstemning.

For Næstved som for de fleste købstæder gjaldt at oplandet var større end byen. Derfor blev Bonde­vennernes, senere Venstres kandidat altid valgt. Ved 10 af de nævnte 25 valg var der kun opstillet en kandidat der så valgtes ved kåring. Købstadens kandidat, når en sådan over­hovedet blev opstillet, efter­hånden tilknyttet Højre, fik typisk højst halvt så mange stemmer som Venstre-kandidaten selv om han vandt stort i selv købstaden. Det gjaldt buntmager A.J. Michelsen 1869 og 1873, adjunkt Mossin 1884 og 87 og så fremdeles. Om valgte 27/5 1853 berettes: Af Købstadens Vælgere var maaske næppe mødt en Snes; om valget 25/4 1876 at byboerne afstår fra at deltage.

Til suppleringsvalget 2/2 1876 opstillede Social­demokraterne Poul Geleff, en af partiets 3 stiftere, i Næstved. Han talte selv sin sag her i Ridehuset, men opnåede kun 75 stemmer, heraf kun 14 i købstaden. Da social­demokraterne igen optrådte fra sidst i 80'erne støttede de Venstres kandidater indtil de 1897 opsagde samarbejdet og selv opstillede. 1906 erobrede de Næstved-kredsen, ved redaktør Niels Andreasen, og sådan har det været siden. Men med forholdstals­valg siden 1915 kan andre partiers stemmer også give mandater.

Huset blev også brugt til velgørenheds­basarer og til under­holdning, fx. Circus Gymnasticus i Ridehuset .. med kongelige aller­naadigst Tilladelse (NA 10/3 1855). Bag den formulering lå vel at den militære anvendelse havde forrang - en begrænsning der motiverede Industri­foreningen til at bygge sit eget hus 1876-77; Næstved Tidende 27/12 1871: Paa Næstved Industri­forenings halvaarlige General­forsamling i Fredags Aftes meddeelte Bestyrelsens Formand, at efterat en iaar paatænkt Bazars Afholdelse var strandet paa den Omstændighed, at man ikke kunde faae Ridehuset overladt til Afbenyttelse, og det i det Hele taget havde viist sig, at man ikke med Sikkerhed kunde paaregne Afholdelsen af de for Foreningen saa vigtige Udstillinger og Bazarer, saalænge man ikke til enhver Tid kunde disponere over et dertil passende Lokale, var der hos Bestyrelsen opstaaet den Tanke, at Foreningen burde anskaffe sig en egen Bygning.

Efter Næstved Kommunes overtagelse og istandsættelse af kasernen bruges Gl. Ridehus til udstillinger og større møder, og igen til valgsted.

6/1 2017