Børnehaven Grønnegade

Børnehaven Grønnegade
18/4 2004 kl. 12.12 © pelo

Grønnegade 14, bygget 1887-88 af murermester Morten Hansen og tømrermester Lorentzen efter tegning af arkitekt Fr. Wilsbech for Nestved Kjøbstads Asyl for Smaabørn. Det oprindelige hus i pyntelig stationsby­stil med murmønster og slank fronti­spice er ombygget flere gange, sidst 1951-52 ved arkitekt H.C. Friis-Jensen der også udbyggede bagud (neden­for). Huset blev revet ned sommeren 2004 i for­bindelse med opførelsen af Kvægtorvs­centret på DEFOR-grunden.

Nestved Kjøb­stads Asyl for Smaa­børn er oprettet 1836 af en privat kreds af borgere med institut­bestyrer cand.theol. Jens Andreas Mølsted (1807-80) som initiativ­tager. Han fik kritik i Kjøbenhavns­posten 1838 (nr. 259) for at have lånt 100 rbd. af asyl­foreningen; det lokale Nestved Ugeblad så intet forkert i det (28/9). Samme år forlod Mølsted byen. Han afløstes som forstaqnder af Kammerraad og Toldinspecteur Fanøe.

Blandt de 226 Contribuenter (bidrag­ydere) var kron­prinsesse Caroline Amalie af Augustenborg (1796 - 1881, Christian 8.s dronning 1839-49) der gav 25 Rbd. og blev asylets protektrice. Hun førte an i den ny bølge af følsom velgøren­hed og kaldtes Fattig­børns Fostermoder. Vedtægten: Asylets nærmeste Bestemmelse er, at lette den arbeidende Classe Tilsynet med deres yngre Børn, og ved en fornuftig Vei­ledning at give disse en passende For­beredelse til at gaae over til det egentlige Skoleliv.

Asylet åbnede 7/11 1836 i en Interims-Leilighed hos købmand Chr. Bonnesen* der 1834 boede i Ringsted­gade 7, 1840 på hjørnet af Hjultorv og Kindheste­gade. Asylet blev styret af en damekomité. Bestyrer­inden, senere kaldet asyl­moder, skulle under tilsyn af en komité af byens damer sørge for at Børnene nyde moderlig Pleie og behandles med Forstand. Hun aflønnedes med 80 rbd. årligt foruden bolig, brænde og udbytte af haven, pigen skulle hun indtil 1838 lønne selv. Kl. 9, når alle børn var mødt, begyndtes med en times Morgen­bøn, Psalme og Bibel­historie, kl. 6-7 afsluttedes dagen med Aftenbøn og Psalme, og derpaa leges. Med et rente­frit lån fra dronning Caroline Amalie købte asylet 1840 grunden her af murermester, senere jernstøber Hermansen der året efter byggede et mindre hus bagude på grunden efter tegning af arkitekt Georg Kretz.

Bemidlede forældre betalte for deres børn, pr. 1/9 1838 22 ud af 75. 1855 bekendtgjordes: Da Asylet ved hvert Aar har større Vanskelig­hed ved at bestaae, har Forstander­skabet, i det Haab at Forældrene selv ville ansee det for et Gode, at deres Børn kunne besøge Asylet for en billig Betaling, seet sig nødsaget til at vedtage: at der herefter for 1 Barn erlægges 8 s. maaned­lig, for 2 Sødskende 12 s. maanedlig, hvormod det 3die Barn af samme Familie ligesom hidtil frit kan besøge Asylet. Betalingen, der tager sin Begyndelse med først­kommende November Maaned, erlægges til Mad. Willadsen den første Løver­dag i hver Maaned. I Tilfælde af at Betalingen udebliver vil Forstander­skabet see sig nødsaget til at udskrive de paagældende Børn af Asylet. (NA 3/11).

1887-88 byggede man det nye hus, indviet 25/9 1888. På kvisten havde asyl­moderen lejlighed, huset havde indlagt gas og vand (vand­værket åbnede det år). Derefter blev det gamle hus revet ned. Samme år overtog kron­prinsesse Louise af Hessen-Kassel (1817-98, Christian 9.s dronning 1863 til sin død) protektoratet og bifaldt navnet Kronprinsesse Louises Børneasyl med ordene: hvilket Andragende det behagede Hds. Kgl. Højhed naadigst at bevilge, navnlig paa Grund af, at Hans Kgl. Højhed Kron­prindsen i sin Tid havde gjennem­gaaet Kavalleri­skolen her i Byen. Samtidig tilstod hun asylet en årlig støtte på 100 kr.

Bestyrer­inde, fra ca. 1870 forstander­inde, fra ca. 1888 asylmoder:

velgørenhed

Asylet fattedes penge, trods royal støtte og bruger­betaling. Pastor P.A. Thomsen (d. 1853) testamenterede det 300 rd. Dame­komitéen arbejdede ulønnet. Arkitekt Georg Kretz (d. 1857) under­viste ulønnet i sang, trompeter ved Sjæll. Lansenerreg. Kieme liegså i gymnastik. Jacobsen farvede gratis de i Aylet for­færdigede Strømper (NA 18/9 1838). Pastor P.A. Thomsen (d. 1853) testamenterede asylet 300 rd. Hs. Excell. Overdirektør Grev Danneskjold-Samsø til Gissselfeld skænkede jævnligt 20 Rdl. til Børnenes Juleglæde (NA 22/12 1868). Til støtte arrangeredes ind­samlinger, basarer og dilettant­forestillinger, bakket op af 2det Dragon-Regiments Musik­korps. Aktiviteten udstraktes til andet veldædigt Formaal (NA 30/3 1869):

.. For at bidrage til at lindre den Trang og Nød, som den koldere Aarstid og den dermed følgende Arbeidsløs­hed i Almindelig­hed frem­kalder iblandt den fattige Samfunds­klasse, har under­tegnede Damecommittee for Næstved Asyl forenet sig om igjennem disse Linier at opfordre vel­gjørende Med­borgere og Medborger­inder til enten ved større Gaver engang for Alle, eller ved ugentlige smaae Bidrag, i Form af en Fiirskillings­subscription, at tilveiebringe en temporær Bespiisnings­anstalt, i hvilken fattige Familier i det Mindste een Gang ugent­lig kunde erholde varm Middags­mad ... om muligt kunde tage sin Begyndelse i Januar Maaneds første Uge
Gaver til Bespiisnings­anstalten: ..
(NA 23/12 1861)

Indtægten af den for værdige Trængende her i Byen givne Forestilling vil fra idag af blive uddeelt til de Familier og enkelte Personer, som af Committeen dertil ere fundne værdige, og kunne af disse afhentes hos A.P. Bang.

fra asyl til børnehave

Asylet havde altid været konservativt og gik i stå pædagogisk. 1920 etableredes en lands­dækkende Folkebørnehave­forening der samme år på initiativ af overlærer Johs. Søegaard (d. 1948) åbnede Næstved Folke­børnehave med mere tidssvarende pædagogik. Den boede i et baghus Jernbane­gade 23. 1924-25 fusionerede de to til Børne­haven for Næstved og Omegn, fra foråret 1925 i huset her. Søegaard blev formand i en årrække. Den blev længe drevet som selv­ejende institution med stigende kommunalt tilskud, og endte med at blive kommunal under navnet Børnehaven Grønnegade. Juni 2004 flyttede børn og pædagoger til det nye Børnehuset Grønnebakken.

Under besættelsen var Viola Kiehn leder af børnehaven. Hun var også medlem af DKP. Det var formentlig hende der 1943 anskaffede en duplikator der blev brugt til mangfoldig­gørelse af illegale blade. Det skete her i huset, nabo til kasernen hvis tyske vagt patruljerede udenfor.

Grønnegade 14
9/6 2002 kl. 18.13

sidehus

Grønnegade 14
11/5 2003 kl. 10.48

sidefløj fra 1951-52 ved arkitekt H.C. Friis-Jensen. Bygge­sager trak ud i de år. Planerne gik tilbage til 1943. Arkitekt Knud Andersen leverede 1944 et udkast, men om det har præget resultatet vides ikke. Huset stod kun i 52 år.

Litt.:
Børge Jensen (red.): Børnehaven f Næstved og Herlufsholm, 1836 - 7. november - 1961; 1961
V. Kiehn: Børnehaven i dag
F. Michelsen: Glimt fra gamle dage
Rasmus Nielsen: Næstved Børnehave, serie i NT juni 1937

14/1 2017