Kommandantbygningen

Kommandantbygningen, Grønnegades Kaserne
12/5 2006 kl. 11.14 © pelo

også kaldet Kaserne­bygningen, Gamle Kaserne (fra slutningen af 1850'erne) eller Kommandant­boligen (fra 1909), bygget 1806 i fort­sættelse af opførelsen af stalden (1 side tilbage) til Sjællandske Rytter­regiment. Arkitekten kendes ikke, men man kunne gætte på hofarkitekt Andreas Kirkerup der stod for Gl. Ridehus 1799. Huset udnytter terræn­faldet således at den nedre kortere del t.v. er i to etager, den øvre længere del i én.

Venstre del var til officers­værelser, højre Kasserne for de Gemene, dvs. menige. 1845 boede t.v. en løjtnant med kone, to børn og tjeneste­pige; en vagtmester (svarende til sergent) med kone og to tjeneste­piger og en korporal med kone. T.h. boede 64 rekrutter, alle ugifte, 22-23 år (1 dog 24); 63 var født i landsogne, 1 i København. Det passer fint med at værne­pligten indtil 1849 alene påhvilede land­befolkningen. Af de 64 rekrutter her, var de 63 født på Sjælland og Lolland-Falster, 1 i Jylland. 48, dvs. 75%, var fra Præstø, Sorø og Maribo amter. 9 hed Hans, 9 hed Jens, 9 hed Niels, 7 hed Christen eller Christian, alle havde efternavne på -sen.

Det var sådanne lokalt eller regionalt forankrede bonde­sønner og nok især -karle der måtte tage det første stød i krigen om Slesvig fra 1848. 4. Dragon­regiment blev straks sat ind i kampen. Mindes­mærket ved Sct. Mortens Kirke over faldne Soldater fra Næstved og Omegn 1848-50 viser samme fordeling mellem land og by: Af 28 er kun 1 fra Næstved, resten fra landsogne. 4. Dragon­regiment var 1852-64 stationeret i Gottorp til erstatning for det frafaldne 2. dragon­regiment der kom på genopdragelse her. Den korte 2. slesvigske krig 1864 var blodigere: Tabene på minde­stenen er 39, heraf 7 fra købstaden. Efter nederlaget kom de sjællandske dragoner tilbage hertil 1864.

Folketællingen 1801, ca. tidspunktet for plan­lægningen af dette byggeri, angiver iflg. F. Michelsens opgørelse et personel på ca. 140 officerer, under­officerer, menige og rekrutter, næsten alle privat indkvarterede. Måske var tallet da forhøjet på grund af krigen mod England, men sammen­holder vi med 1845 da der var 1 officer, 2 under­officerer og 64 rekrutter i huset her, er det klart, at der stadig var brug for indkvartering ude i byen, styret af en kommunal indkvarterings­kommission, o. 1854-64 med købmand Holger Aa. Hansen* som for­mand. 1854- blev det praktiske vare­taget af en lønnet bilettør, også Holger Aa. Hansen. Borgerne beklagede sig over byrden ved ind­kvartering af dragoner og især deres heste. Den foregik efter­hånden mere i private kaserner. 1855 etableredes den nærliggende Sorterups* kaserne. Udvidelsen af huset her med sidefløjen (nedenfor) ændrede ikke på dette. 1877 opførtes Sanders* kaserne, 1887 den større Brandts* kaserne. 1909 fik regiments­chefen bolig t.v. i huset her.

Garnisons­kommandanten, regiments­chefen med rang af oberst­løjtnant, lejde sig ind ude i byen, 1885-98 i Købmager­gade 9. 1909 - mindst 1948 boede chefen i en lejlighed her i huset, nu også med funktion af karserne­kommandant.

1807 rykkede den engelske besættelses­magt ind her. En skrivelse fra kommandanten given at our Head Quarters at Nestved the 4th Day of September kom vel fra huset her.

29. august 1943 overgav kommandanten, oberst­løjtnant Riis Lassen, kaserne og våben uden kamp - i lighed med de fleste kaserne­kommandanter, men til forskel fra oberst­løjtnant Fog på Gardehusar­kasernen som han sorterede under. Resten af krigen residerede Næstveds tyske militær­diktator her, fra 15/9 1944 kaptajn Kampmann, i 1945 major Hokkerup der boede her med kone og datter. Tysk politi der ikke havde fast adresse i Næstved, havde lokaler til forhør her.

Mindesmærket foran huset, granitsten, kanonløb og -kugler, blev opstillet på initiativ af De Sydsjællandske Soldater­foreninger og De Danske Forsvars­brødre der indviede det ved en parade 5. maj 1995, 50-årsdagen for befrielsen.

Kommandantbygningen
11/11 2001 kl. 14.01 © pelo

4. Dragonregiment hvis initialer ses nederst, var stationeret her 1842-1923, men går tilbage til 1790. Da hed det Sjællandske Rytter­regiment og var stationeret her indtil 1807 og igen 1814-16, da det ændrede navn til Sjællandske Lansenér­regiment for i 1842 at blive til 4. Dragon­regiment. Det blev nedlagt 1923. Herefter blev kasernen brugt til Rytteriets Befalingsmands­skoler, fra 1951 Panser­troppernes Befalingsmands­skoler, deraf facadens PBS, indtil 1969, da de flyttede til Oksbøl.

Så brugte Gardehusar­regimentet den til rekrut­skole indtil 1977.

Det store delingsmærke i midten består af en karabin og en ryttersabel anbragt overkors under en dragonhjelm, det hele lagt på en kronet laurbær­krans. Dets centrale motiv er bygget over rytteriets våbenmærke fra 1904 med tilføjelse af dragon­hjelmen. Det repræsenterede 1951 General­inspektøren for Rytteriet, 1951 - 1967 for Panser­tropperne, den kronede bladkrans symboliserer hans autoritet, fra 1974 Hærens Kampskole.

Begge mærker stammer fra 1960 da gamle dragoner samledes i anl. af regimentets 290års jubilæum. Kobber­relieffet er udført af Arthur Hansen, Vejlø.

Kommandantbygningen
4/7 2006 kl. 7.35 © pelo

Sidefløjen øverst bagtil er lige som Nye Kaserne (1 side frem) bygget ca. 1855-57, også ved arkitekt, oberst­løjtnant F.F. Ramlau til 2. Dragon­regiment. Foran­ledningen var vist en ny bestemmelse om at hver soldat skulle have sin egen seng. Den blev fuldt gennemført for alle ind­kvarterede 1862 med en Udgifts­forøgelse til Deling imellem Stats­kassen og Communen af 2 Rd. pr. Mand (NA 24/6 1861, 14/5 1862).

Kommandantbygningen
30/8 2005 kl. 16.56 © pelo

sidehus og bagside mod Kvægtorvet

En gevinst ved nedrivningen af Børnehaven Grønnegade og anlæggelsen af Kvægtorvet er den fri udsigt til Kommandant­bygningen. Måske i den anledning fik den en istand­sættelse, bl.a. med nyt tag.

Kommandantbygningen
1/5 2006 kl. 15.53 © pelo

gavl mod Grønnegade

Regiments­bøssemageren boede ude i byen, fra senest 1880 overfor i Nygade 12. Andre service­personer boede på kasernen, men betjente også civile borgere:

29/4 2020