Kommandantbygningen

Kommandantbygningen, Grønnegades Kaserne
12/5 2006 kl. 11.14 © pelo

også kaldet Kaserne­bygningen, Gamle Kaserne (fra slutningen af 1850'erne) eller Kommandant­boligen (fra 1909), bygget 1806 i fort­sættelse af opførelsen af stalden (1 side tilbage) til Sjællandske Rytter­regiment. Arkitekten kendes ikke, men man kunne gætte på hofarkitekt Andreas Kirkerup der stod for Gl. Ridehus 1799. Huset udnytter terræn­faldet således at den nedre kortere del t.v. er i to etager, den øvre længere del i én.

Venstre del var til officers­værelser, højre Kasserne for de Gemene, dvs. menige. 1845 boede t.v. en løjtnant med kone, to børn og tjeneste­pige; en vagtmester (svarende til sergent) med kone og to tjeneste­piger og en korporal med kone. T.h. boede 64 rekrutter, alle ugifte, 22-23 år (1 dog 24); 63 var født i landsogne, 1 i København. Det passer fint med at værne­pligten indtil 1849 alene påhvilede land­befolkningen. Af de 64 rekrutter her, var de 63 født på Sjælland og Lolland-Falster, 1 i Jylland. 48, dvs. 75%, var fra Præstø, Sorø og Maribo amter. 9 hed Hans, 9 hed Jens, 9 hed Niels, 7 hed Christen eller Christian, alle havde efternavne på -sen.

Det var sådanne lokalt eller regionalt forankrede bonde­sønner og nok især -karle der måtte tage det første stød i krigen om Slesvig fra 1848. 4. Dragon­regiment blev straks sat ind i kampen. Mindes­mærket ved Sct. Mortens Kirke over faldne Soldater fra Næstved og Omegn 1848-50 viser samme fordeling mellem land og by: Af 28 er kun 1 fra Næstved, resten fra landsogne. 4. Dragon­regiment var 1852-64 stationeret i Gottorp til erstatning for det frafaldne 2. dragon­regiment der kom på genopdragelse her. Den korte 2. slesvigske krig 1864 var blodigere: Tabene på minde­stenen er 39, heraf 7 fra købstaden. Efter nederlaget kom de sjællandske dragoner tilbage hertil 1864.

Folketællingen 1801, ca. tidspunktet for plan­lægningen af dette byggeri, angiver iflg. F. Michelsens opgørelse et personel på ca. 140 officerer, under­officerer, menige og rekrutter, næsten alle privat indkvarterede. Måske var tallet da forhøjet på grund af krigen mod England, men sammen­holder vi med 1845 da der var 1 officer, 2 under­officerer og 64 rekrutter i huset her, er det klart, at der stadig var brug for indkvartering ude i byen, styret af en kommunal indkvarterings­kommission, o. 1854-64 med købmand Holger Aa. Hansen som for­mand. 1854- blev det praktiske vare­taget af en lønnet bilettør, også Holger Aa. Hansen. Borgerne beklagede sig over byrden ved ind­kvartering af drogoner og især deres heste. Den foregik efter­hånden mere i private kaserner. 1855 etableredes den nærliggende Sorterups kaserne. Udvidelsen af huset her med sidefløjen (nedenfor) ændrede ikke på dette. 1877 opførtes Sanders kaserne, 1887 den større Brandts kaserne. 1909 fik regiments­chefen bolig t.v. i huset her.

Garnisons­kommandanten, regiments­chefen med rang af oberst­løjtnant, lejde sig ind ude i byen, 1885-98 i Købmager­gade 9.

1807 rykkede den engelske besættelses­magt ind her. En skrivelse fra kommandanten given at our Head Quarters at Nestved the 4th Day of September kom vel fra huset her.

29. august 1943 overgav kommandanten, oberst­løjtnant Riis Lassen, kaserne og våben uden kamp - i lighed med de fleste kaserne­kommandanter, men til forskel fra oberst­løjtnant Fog på Gardehusar­kasernen som han sorterede under. Resten af krigen residerede Næstveds tyske militær­diktator her, fra 15/9 1944 kaptajn Kampmann, i 1945 major Hokkerup der boede her med kone og datter. Tysk politi der ikke havde fast adresse i Næstved, havde lokaler til forhør her.

Mindesmærket foran huset, granitsten, kanonløb og -kugler, blev opstillet på initiativ af De Sydsjællandske Soldater­foreninger og De Danske Forsvars­brødre der indviede det ved en parade 5. maj 1995, 50-årsdagen for befrielsen.

Kommandantbygningen
11/11 2001 kl. 14.01 © pelo

4. Dragonregiment hvis initialer ses nederst, var stationeret her 1842-1923, men går tilbage til 1790. Da hed det Sjællandske Rytter­regiment og var stationeret her indtil 1807 og igen 1814-16, da det ændrede navn til Sjællandske Lansenér­regiment for i 1842 at blive til 4. Dragon­regiment. Det blev nedlagt 1923. Herefter blev kasernen brugt til Rytteriets Befalingsmands­skoler, fra 1951 Panser­troppernes Befalingsmands­skoler, deraf facadens PBS, indtil 1969, da de flyttede til Oksbøl.

Så brugte Gardehusar­regimentet den til rekrutskole indtil 1977.

Det store delingsmærke i midten består af en karabin og en ryttersabel anbragt overkors under en dragonhjelm, det hele lagt på en kronet laurbær­krans. Dets centrale motiv er bygget over rytteriets våbenmærke fra 1904 med tilføjelse af dragon­hjelmen. Det repræsenterede 1951 General­inspektøren for Rytteriet, 1951 - 1967 for Panser­tropperne, den kronede bladkrans symboliserer hans autoritet, fra 1974 Hærens Kampskole.

Kommandantbygningen
4/7 2006 kl. 7.35 © pelo

Sidefløjen øverst bagtil er lige som Nye Kaserne (1 side frem) bygget ca. 1855-57, også ved arkitekt, oberst­løjtnant F.F. Ramlau til 2. Dragon­regiment. Foran­ledningen var vist en ny bestemmelse om at hver soldat skulle have sin egen seng. Den blev fuldt gennemført for alle ind­kvarterede 1862 med en Udgifts­forøgelse til Deling imellem Stats­kassen og Communen af 2 Rd. pr. Mand (NA 24/6 1861, 14/5 1862).

Kommandantbygningen
30/8 2005 kl. 16.56 © pelo

sidehus og bagside mod Kvægtorvet

En gevinst ved nedrivningen af Børnehaven Grønnegade og anlæggelsen af Kvægtorvet er den fri udsigt til Kommandant­bygningen. Måske i den anledning fik den en istand­sættelse, bl.a. med nyt tag.

Kommandantbygningen
1/5 2006 kl. 15.53 © pelo

gavl mod Grønnegade

Regiments­bøssemageren boede ude i byen, fra senest 1880 overfor i Nygade 12. Andre service­personer boede på kasernen, men betjente også civile borgere:

9/1 2017
Tak til eksperter på dk.videnskab.historie.lokalhistorie