Vinhusgade 2-16, Kindhestegade 15

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Vinhusgade var opr. en del af Møllegade, der førte fra Kirke­pladsen ud til Mølleport og Maglemølle. Senere kaldtes denne strækning for Hellig­trefoldigheds­gade. Fra senest 1850 hed den i daglig tale Vinhusgade efter gæst­giveriet på hjørnet af Kirke­pladsen, nu hotel. Det navn gjorde byrådet 1881 officielt; sært nok blev beslutningen gentaget 1905 efter henvendelse fra gadens beboere. Juli 1992 blev gaden sivegade.

Kindhestegade var tidligere hoved­færselsåre mellem Storebro og Slagelse- og Karrebækvej i den ene ende og Ringsted­gade og Ringsted Port i den anden. I dag er den sivegade.

På de to sidste sider afgrænses blokken af Axelhus­parkeringen, åbnet 1980, og dens fodgænger­passage til Kirkepladsen.

Vinhusgade 1876

Vinhusgade 1876
1876, ukendt fotograf, privatfoto, NæstvedArkiverne B 295, udsnit

Fotoet er taget fra yderste 1. sals vindue i Wittusens købmands­gård. En kopi er for nylig indleveret til Næstved­Arkiverne. Det offentlig­ggøres for første gang her. Gade­billedet er karakteristisk for den før­industrielle købstad: brolægning med hestepærer, overkalkede bindingsværks­huse i 1½ etage med udvendige trapper.

nr. 16

helt t.v. er det eneste forhus på den side af gaden der stadig står.

nr. 14

stod sådan til 1907. Skomager Andreas Carlsen ejede og boede i gården o. 1801-18. Her var snedkeri med møbel- og ligkiste­magasin ved den i faget kendte familie Høyer:

1862-81 var her sadelmageri ved Christen Martin Jensen (d. 1881). Det må være Høyers og Jensens forretnings­skilte på billedet.

Her var ekviperings- og marskandiser­forretning 1888 - 1907

Kobbersmed og blikken­slager Rasmus Christensen der var begyndt 1889 i Brogade 1 men o. 1901-06 boede i nr. 16, forhøjede forhuset 1907 og flyttede hertil.

nr. 12

(med rundbuet port nærmest) er den Uldallske Gård. Forhuset, 15 fag med port, mistede førstesalen o. 1700. Kammerråd, fra 1843 justitsråd, og told­kasserer Vilhelm August Uldall ejede og boede i gården senest 1834 - død 1852, hans enke Hanne Louise Nellemann - død 1865. Ved auktion 8/9 samme år købte Næstved Kommune gården og byggede 1866 et baghus til den nye realskole. Forhuset blev lærerbolig:

1962 solgte kommunen gården. Næstved Tidende 6/7 resonnerede: Forbygningen er, såvidt vides, underkastet visse frednings­bestemmelser, men vist ikke værre, end at sådanne eventuelt kan ventes ophævet. Året efter blev forhuset revet ned.

nr. 10

Det ældste kendte forhus, 1682, var et bindingsværk­shus på 12 fag i 2 etager, vel et omfang nogenlunde som nu. 1736 var det reduceret til 10 fag og 1 etage, og sådan stod det endnu 1875. Der var en del udenoms­bygninger bagtil. 1801 nævnes locum, 1827 post, 1867 locummer og post med jernpumpe­redskab - en ret høj sanitær standard.

Ejere og beboere var da også længe folk med høj status: o. 1682 kgl. maj. tolder Kay Langlohr, o. 1781-87 borgmester Jacob Wallund med hustru, skriverkarl og tjeneste­pige, o. 1791 - 1810 told- og konsumptions­inspektør, kammerråd Jens Bugge, o. 1827-40 tre velhavende søstre Krone med en tjeneste­pige, o. 1845-50 ritmester Christian Frederik Ferdinand Flindt.

Ved den tid blev beboerne mere jævne, og gården kom til at rumme 2-3 husstande

1875 overtog Garveri Jensen og Hvalsø og åbnede læderhandel. Hvalsøe boede her 1880 med en husstand på 12 personer, A.W. Jensen* boede her senest 1890 - 1901 da han solgte gården og forretningen til V. Agerskov*, 1926 eller kort før afløst af Frederik Knudsen*, der 1935 flyttede til Ringstedgade 10.

Omkr. 1911-30 boede barbermester Aksel Jensenius Olsen i for- og sidehuset, tilflyttet fra Kindheste­gade 15 (3 sider tilbage); o. 1921-30 drev fru Marie Olsen trikotage­handel.

nr. 8

Var opr. en renæssancegård, iflg. dørhammer bag porten bygget 1637 af en Jost Althaus og fru Mergrete Andredætter.

Tilbage i tiden har den været ganske statelig:

Siden har ejendommen, i en periode sammen med nr. 6, haft lang tradition for bageri:

De to sidstnævnte er eksempler på datidens små­borgerlige husholdninger: Også en eller to svende, evt. en lærling, en eller to tjeneste­piger og en tjeneste­karl boede og spiste hos mester. Langhoff er lidt atypisk: Han fik børn med og giftede sig med sin husjomfru Marie Sophie Frederikke Hansen.

Bagermester Jacob Frederik Langhoff åbnede 8/3 1881 fotografisk atelier oven på bageriet. Ved hans død året efter overtog broderen Jørgen atelieret, senere samme år broderen Edvard der i april 1889 solgte atelieret til Charles Løvstrøm (1854 - 1937), 3. generation drejermester med forretning og værksted skråt overfor i nr. 3. Løvstrøm drev begge forretninger indtil januar 1899, atelieret her ved bestyrer N.A.Th. Nielsen, indtil han maj 1903 solgte det til malermester Carl Christian Nielsen (1870 - 1955) der lukkede det i 1907 for at indtræde i atelieret Christensen & Co., Farvergade 7.

Det nye hus blev bygget 1957. Bageriet fortsatte her til ca. 1997.

Bagest i Vinhusgade skimtes omridset af nr. 2, hjørnet af Kødtorvet (Kirkepladsen). Huset blev bygget helt om 1962-63, men stod med samme omrids indtil 2003.

Bag dette Kirkestræde 3, Kirke­pladsen 3 der stadig står, smukt restaureret.

Helt bagest, tværs på gadelinjen Vinhusgade Kirke­pladsen, ses det gamle militære sygehus - mig bekendt ikke kendt fra andre fotos. Funktionen flyttede 1853 til Helligånds­huset hvorefter Næstved Kommune lejede huset her ud, 1869-86 til Tegne- og Skriveskolen der 1886 blev til Næstved Tekniske Skole. Huset blev 1912 erstattet af brdr. Johannsens* nygotiske hus.

Forrest t.h. Vinhusgade 13, Brogade 1 der stadig står ret uforandret, dog med pudset facade.

24/1 2017