Vinhusgade 2-16, Kindhestegade 15

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Vinhusgade var opr. en del af Møllegade, der førte fra Kirke­pladsen ud til Mølleport og Maglemølle. Senere kaldtes denne strækning for Hellig­trefoldigheds­gade. Fra senest 1850 hed den i daglig tale Vinhusgade efter gæst­giveriet på hjørnet af Kirke­pladsen, nu hotel. Det navn gjorde byrådet 1881 officielt; sært nok blev beslutningen gentaget 1905 efter henvendelse fra gadens beboere. Juli 1992 blev gaden sivegade.

Kindhestegade var tidligere hoved­færselsåre mellem Storebro og Slagelse- og Karrebækvej i den ene ende og Ringsted­gade og Ringsted Port i den anden. I dag er den sivegade.

På de to sidste sider afgrænses blokken af Axelhus­parkeringen, åbnet 1980, og dens fodgænger­passage til Kirkepladsen.

Vinhusgade 1876

Vinhusgade 1876
1876, ukendt fotograf, privatfoto, NæstvedArkiverne B 295, udsnit

Fotoet er taget fra yderste 1. sals vindue i Wittusens købmands­gård. En kopi er for nylig indleveret til Næstved­Arkiverne. Det offentlig­ggøres for første gang her. Gade­billedet er karakteristisk for den før­industrielle købstad: brolægning med hestepærer, overkalkede bindingsværks­huse i 1½ etage med udvendige trapper.

nr. 16

helt t.v. er det eneste forhus på den side af gaden der stadig står.

nr. 14

stod sådan til 1907; sidehus i 2 etager (ikke vist) for snedker A. Høyer 1876; fra 1867 nævnes locum, fra 1875 jernpost med redskab.

Skomager Andreas Carlsen ejede og boede i gården o. 1801-18. Her var snedkeri med møbel- og ligkiste­magasin ved den i faget kendte familie Høyer* senest 1834-1888:

Her var sadelmageri o. 1860-81, 1862-81 ved Christen Martin Jensen (d. 1881). Her var ekviperings- og marskandiser­forretning 1888 - 1907

Senest 1908- var her kobber­smedje og blikken­slageri, ved Rasmus Christensen der var begyndt 1889 i Brogade 1 men o. 1901-06 havde boet i nabo­gården (1 side tilbage); han byggede 1907 en etage på.

nr. 12

(med rundbuet port nærmest) er den Uldallske Gård. Forhuset, 15 fag med port, mistede førstesalen o. 1700. Kammerråd, fra 1843 justitsråd og told­kasserer Vilhelm August Uldall* ejede og boede i gården senest 1834 - død 1852, hans enke Hanne Louise Nellemann - død 1865. Ved auktion 8/9 samme år købte Næstved Kommune gården og erstattede 1866 et baghus med et nyt til realskolen. Forhuset blev lærerbolig:

Fra 1932/33 var her ikke længere beboelse i forhuset. 1932 blev der folkeregister og skattekontor, tilflyttet fra Jernbanegade 13, indtil det nye rådhus blev taget i brug 1940.

1962 solgte kommunen gården til Sv. Aage Nielsen, Svends Møbler. Næstved Tidende 6/7 resonnerede: Forbygningen er, såvidt vides, underkastet visse frednings­bestemmelser, men vist ikke værre, end at sådanne eventuelt kan ventes ophævet. Sidst på året rev Nielsen gården ned undtagen bag­huset.

nr. 10

Det ældste kendte forhus, 1682, var et bindingsværk­shus på 12 fag i 2 etager, vel et omfang nogenlunde som nu. 1736 var det reduceret til 10 fag og 1 etage, og sådan stod det endnu 1875. Der var en del udenoms­bygninger bagtil. 1801 nævnes locum, 1827 post, 1867 locummer og post med jernpumpe­redskab - en ret høj sanitær standard.

Ejere og beboere var da også længe folk med høj status: o. 1682 kgl. maj. tolder Kay Langlohr, o. 1781-87 borgmester Jacob Wallund med hustru, skriverkarl og tjeneste­pige, o. 1791 - 1810 told- og konsumptions­inspektør, kammerråd Jens Bugge, o. 1827-40 tre velhavende søstre Krone med en tjeneste­pige, o. 1845-50 ritmester Christian Frederik Ferdinand Flindt.

Ved den tid blev beboerne mere jævne, og gården kom til at rumme 2-3 husstande

1875 overtog Garveri Jensen og Hvalsø og åbnede læder­handel. Hvalsøe boede her 1880 med en husstand på 12 personer, A.W. Jensen* boede her senest 1890 - 1901 da han solgte gården og forretningen til V. Agerskov*, senest 1925 afløst af Frederik Knudsen*, der 1935 flyttede til Ringstedgade 10. Enkefru Hansine Agerskov byggede det nye forhus og ejede og boede i gården -1942, fraflyttet til det nye Østergade 30.

Senest 1911 - 1935/36 boede barber­mester Aksel Jensenius Olsen i for- og sidehuset, tilflyttet fra Kindheste­gade 15 (3 sider tilbage), fraflyttet til Hjultorv 7; i det mindste i begyndelsen var hans baberstue overfor i nr. 7; o. 1921-30 drev fru Marie Olsen trikotage­handel, vel i huset her.

nr. 8

Var opr. en renæssancegård, iflg. dørhammer bag porten bygget 1637 af en Jost Althaus og fru Mergrete Andredætter.

Tilbage i tiden har den været ganske statelig:

Her var bageri senest 1781-, måske med en pause ca. 1790 - 1820, i en periode sammen med nabohuset (1 side frem), haft lang tradition for bageri:

De to sidstnævnte er eksempler på datidens småborger­lige husholdninger: Også en eller to svende, evt. en lærling, en eller to tjeneste­piger og en tjeneste­karl boede og spiste hos mester. Langhoff er lidt atypisk: Han fik børn med og giftede sig med sin husjomfru Marie Sophie Frederikke Hansen.

Bagermester Jacob Frederik Langhoff åbnede 8/3 1881 fotografisk atelier oven på bageriet. Ved hans død året efter overtog broderen Jørgen atelieret, senere samme år broderen Edvard der i april 1889 solgte atelieret til Charles Løvstrøm*, 3. generation drejer­mester med forretning og værksted skråt overfor i nr. 3. Løvstrøm drev begge forretninger indtil januar 1899, atelieret her ved bestyrer N.A.Th. Nielsen, indtil han maj 1903 solgte det til malermester Carl Christian Nielsen (1870 - 1955) der lukkede det i 1907 for at indtræde i atelieret Christensen & Co., Farvergade 7.

I et baghus boede bogbinder Valdemar Jensen senest 1906 - 1938/39 med familie og logerende. Senest 1904 - 1920 drev havde han eget værk­sted i Kindhestegade 1-3, i det mindste o. 1930 var han bestyrer for E.L. Demuth*. Logerende senest 1921 - 1930 var urmager Marcus Marcussen, fraflyttet til Farimagsvej 11.

bagest

i Vinhusgade skimtes omridset af nr. 2, hjørnet af Kødtorvet (Kirkepladsen). Huset blev bygget helt om 1962-63, men stod med samme omrids indtil 2003.

Bag dette Kirkestræde 3, Kirke­pladsen 3 der stadig står, smukt restaureret.

Helt bagest, tværs på gadelinjen Vinhusgade Kirke­pladsen, ses det gamle militære sygehus - mig bekendt ikke kendt fra andre fotos. Funktionen flyttede 1853 til Helligånds­huset hvorefter Næstved Kommune lejede huset her ud, 1869-86 til Tegne- og Skriveskolen der 1886 blev til Næstved Tekniske Skole. Huset blev 1912 erstattet af brdr. Johannsens* nygotiske hus.

Forrest t.h. Vinhusgade 13, Brogade 1 der stadig står ret uforandret, dog med pudset facade.

12/9 2018