Vinhusgade 4
9/4 2004 kl. 10.26 © pelo

Vinhusgade 4

På grunden havde Vinhuset overfor tidligere have og keglebane. 1904 byggede hotelejer Th. Hansen en pavillon her. 1946-48 fik tandlæge Povl Glistrup bygget dette hus ved arkitekt Knud Bonnichsen. Facaden blev ændret 2003 ved arkitekt Helge Jørgensen, Tegnestuen Apostel­gaarden, for sparTrelleborg, snart efter bankTrelleborg, nu Sydbank.

Tandlæge Glistrup flyttede hertil fra Torvestræde 4. Han var her stadig 1960.

Her lejede købmand Gunnar Petersen, bror til Egon Petersen, Strømpe­magasinet, 1947 butik og åbnede herre­ekviperings­forretningen Bristol. 1961-76 bredte den sig til næsten hele husrækken Vinhusgade 2-10 og gjorde gaden til en livlig forretnings­gade. Virksomheden blev videreført af Grey Jensen og John Hansen som del af kæden Tøjeksperten. Den lukkede 2000/01.

Vinhusgade 4, tagterrasse
18/6 2002 kl. 7.35 © pelo

7/3 2015