20/8 2004 kl. 10.58
facader mod øst: kor og tværskibe
Den var en romansk korskirke, tværskibene havde hver to apsider (halvcirkelformede afslutninger) her mod øst, koret vel også en. 1261 hærgede en brand klostret og i ukendt omfang også kirken, især koret, der nybyggedes, bredere og med den lige afslutning, der ses i dag. Bortset fra det senmiddelalderlige tårn beholdt kirken sit romanske præg indtil J.D. Herholdt restaurerede eller ombyggede den i nygotisk stil 1861-63. Kamtakgavlens blændinger og det trefagede vindue med blænding er hans nygotik uden grundlag i den middelalderlige kirke. Den lille tavle af mormor der anes under vinduet, minder om restaurereringen (lidt upræcist angivet til 1862-63), for så vidt med god grund som den reddede kirken fra et forfald så fremskredent at sammenstyrtning truede.
Hovedrummet er enskibet og udmærker sig ved Danmarks bredeste kirkeskib fra middelalderen, 10,75 m. Ved ombygningen udvidedes koret til samme bredde.
Kirken er en seværdighed i international klasse, ikke ved sit ydre som ellers er emnet her, men ved sit rige inventar:
hovedskibets sydfacade mod klostergården
Spor af romansk vindue og dør. Døre og vinduer er ændret flere gange. Ved ombygningen op mod 1300 overhvælvedes skibet, en del vinduer var i vejen og måtte flyttes. Nuværende vinduer: nygotik v. arkt. J.D. Herholdt 1861-63.
