bebyggelsen af Jernbanegade 1875-1914

Jernbane­vejen åbnede 1870. Der gik 5 år før det første hus stod, derefter yder­ligere 39 år før gaden var fuldt bebygget. Det skyldes bl.a. at der skulle bort­graves store mængder sand for at bygge­modne grundene.

Næstved Kommune var bygherre 2 gange, medlems­organisationer 5 gange, heraf 3 med kommunal støtte. Der blev 3 erhvervs­ejendomme med beboelse: 1 bank og 2 hoteller. Resten var private byggerier med beboelse og erhverv.

Malermester Chr. Petersen var initiativ­tager til de 4 første huse: 1 til sig selv, 3 til foreninger. Bogtrykker og bank­direktør C. Christensen byggede 1 hus til sig selv og 1 til banken. Tømrer­mester Carl Jensen byggede 5 store huse 1905-08. Øvrige bygherrer var private erhvervs­drivende, mest håndværks­mestre.

Vi kender arkitekter til kommunens, organisationernes og et enkelt privat hus, markeret med *. Resten tegnede bygmestrene nok selv.

Næstved Kommune ejede de fleste af bygge­grundene. Næstved Tidende, der repæsenterede oppositionen, beskyldte jævnligt byrådet for at trække udviklingen i langdrag. I hvert fald i et enkelt tilfælde, nr. 29, forhalede den da også salg i for­ventning om pris­stigning med åbning af jern­banen til Slagelse 1892.

Jernbane­vejen var længe en grusvej, men 1909 vedtog byrådet at brolægge den. Nogenlunde fra den tid blev den kaldt Jernbane­gade. De store moderne lejlig­heder, typisk med pige­kammer, tiltrak familer af det bedre borger­skab der flyttede ud af den gamle bymidte. En beskrivelse af Næstved fra 1917 kalder Jernbane­gade Byens smukkeste Gade med store, flotte, moderne Bygninger. Gaden blev noget nedslidt i takt med at historicisme blev ugleset, men en serie restaureringer af især den indre del o. 2000 gav den igen kvalitet.

28/3 2016