Næstved 1822

kort over Næstved 1822

Bemærk pilen: Nord er kl. 2. Hvis du har svært ved at læse tegneforklaringen t.v.:

Statens Arkiver har et interessant og lidet kendt kort over Næstved 1779.

Det her er det næste nogenlunde præcise kort over Næstved jeg kender. Det er egentlig et konsumtions­kort der viser konsumtions­distriktet og de fire toldboder, markeret med mørkere rød, ved byportene. Kortet ses ikke ofte, tit nævnes Traps fra 1859 som det ældste pålidelige. Det blev gen­fundet på Rigsarkivet og udgivet som særtryk af Næstved Distrikts­toldkammer 1985 i anledning af Næstveds 850-års jubilæum. Mig bekendt har det aldrig været i fri handel. Det har været gengivet sort-hvidt i Næstved Museums hefte Bygnings­registrering fra 1986, og By- og Egns­historisk Arkiv udstillede tidligere et eksemplar.

Hvad bebyggelsen, markeret med rødt, angår, er kortet ikke præcist i alle detaljer. Toldboden i Ringsted­gade er på dette tidspunkt flyttet over på den anden siden af gaden, jeg kan ikke få øje på Kompagni­huset. Grønnegades Gamle kaserne fra 1805-06 burde også have været med, Præstø Amts Sygehus falder vist også akkurat inden for rammen.

Nederst giver kortet et godt indtryk af Sandbjerget mens en tilsvarende markering på Lille Næstved-siden af Suså er mindre forklarlig.

Krumport (øst, nederst) havde ingen konsumtions­bod, vejen endte som en markvej på Sand­bjerget. Enkelte andre markante bygninger er navngivet: de to kirker, Sortebrødre­(gård), Hellig Gejst Hospital (Helligåndshuset), Excercerer Huset og vagthuset på Axeltorv som 1822 stadig blor hedder Torvet, uden for byen Magle Mølle. Uden for byen er angivet med blyants­skrift, hvem der havde lodderne i bymarken, men det er også svært læseligt på mit papir­eksemplar.

Kirkerne er endnu omgivet af kirkegårde, kirke­pladserne delvis bebyggede.

Der er endnu åbninger i husrækken langs centrale gader: Torvestræde, Ramsherred og Grønnegade. Mellem de to sidst­nævnte er Nygade endnu ikke anlagt, det lavt­liggende fugtige område er haver. Byen slutter brat langs Sand­bjerget ved Sct. Mortens Kirke, der er endnu længe til Jernbane­gade.

22/5 1838 præciserede borgmester, by- og herredfoged C.A. Bluhme, gengivet i Nestved Ugeblad 29/5:

Consumptionslinien omkring Nestved Kjøbstad er bestemt saaledes: Susaaens nordlige Bred danner Linien mod denne Side af Byen; derefter strækker den sig fra Consumptions­contoiret ved Mølle­porten langs Haugerne til Bygning­erne der ligger i Mølle­gaden, Kindheste- og Ringsted­gaden indtil Consumptions­contoiret ved Ringsted Port, hvorefter den følger den sydlige og vest­lige Side af den saa­kaldte Farimags­vei indenom Lille-Mølle ad Præstø Lande­veien til Øster­port og udenom den nye Kirke­gaard; derfra videre paa den inderste Grændse af Sorte­brødre Vænge, Hauge og Grund, dog udenom Huset som beboes af Madame Storck og Sko­mager Mikkelsen, udenom Huset Matr.Nr. 244 a & b og Sanct Karens Kilde til Susaaen .. at de paa forskjellige Steder værende saakaldte Snurrer eller Adgange til Byen, hvor intet Consumptions Opsyn er ansat, ere for Vare­førseler at ansee som utilladelige og under­givne Straffe­bestemmelserne.

Området er udvidet mod øst siden 1822. Det er den tidligeste forekomst af Farimags­vej jeg kender. Huset Matr.Nr. 244 a & b ses t.v. på kortet tæt ved Susaa, der hvor Det Gule Pakhus blev bygget 3 år senere.

1/1 2017