Nestved Kommunes Udvikling i de sidste 15 Aar.
Foredrag af Fysikus Knudsen i Nestved Industriforening den 17de Decbr. 1884.

Nestved Tidende 19/12 1884

[..] hvad jeg selv har oplevet; [...] 1ste Januar 1869 ind­førtes den nye kommunale Ordning [...] Fore­draget vil derfor også væsentlig beskjæftige sig med Byraadets For­handlinger [...] efter­haanden som tiden gaaer, vil Byraadet mere og mere forstaae at værne om Byens Tarv [...]

Byen i 1870 fik Jernbanen. I 1869 taltes der næsten ikke om Andet end Jernbanen; men Byen var jo ogsaa inter­esseret i denne med 30.000 Kr., som den skulde betale for at faae Stationen, hvor den nu ligger, og for at faae Sand­banken gjennem­gravet. Banens Aabning gjorde en stor Forandring i Omsætnings­forholdene, og det varede ikke længe, før Mange, som havde længtes efter Banen, fik en anden Mening om denne. Mang­foldige Mennesker fik et saa alvorligt Smæk ved de med eet Slag for­andrede Forhold, at de ønskede: Gid vi aldrig havde faaet Banen! Men dette er nu ogsaa forsvundet, saa der nu næppe er nogen, som ønsker Dag­vognenes og Fragt­mændenes Dage igjen. Ind­førselen ad Søveien fik et ordent­lig Smæk ved Banen. Medens Havne­pengene i 1869 udgjorde 13.000 Kr., sank de fra de Dage, vi fik Jernbanen, saaledes, at de i 1874 kun udgjorde 7000 Kr. Derefter vil man kunne forstaae, at naar Skibs­farten omtrent var sunket ned til det Halve, saa maatte de Handlende og de Folk, som ernærede sig ved Havnen, lide et betydeligt Knæk. De Handlende kæmpede efter bedste imod, og efter 1874 er der igjen skeet et Opsving, saa at Havne­pengene i de sidste Aar have udgjort omtrent 10.000 Kroner. Da de have holdt det samme Beløb i en Aarrække, viser det sig, at den Omsætning, der nu er naaet, er den, som bør holdes, og som kan holdes, naar man ikke lægger Skibs­farten utilbørlige Hindringer iveien [...]

Indbyggertallet. Dette udgjorde i 1870 4260 og i 1880 4792. Altsaa er Indbygger­tallet i disse Aar steget med 12 pCt. [...] Nestved er ikke nogen Industriby; den lever ude­lukkende af Omsætningen med Landboerne og har et begrændset Opland [...] Land­mændenes Produkter ere forøgede, saa vi ere tilførte større Masser, saa at der i det hele har været en større Omsætning. Et af de vigtigste Kjende­tegn paa Fremgang er Husenes Indretning. Den, som trives vel i økonomisk Hen­seende og har Raad dertil, vil boe bedre - det seer vi tydeligt heri Nestved. Man kan bedømme det deraf, at Huus­skatten i 1869 var 4000 Kr., i 1884 over 6000 Kr.; men mere synligt bliver det, naar vi kommer til Assurancen. I 1869 var Eien­dommenes Antal heri Byen 333, i 1874: 348, i 1879: 378 og i 1884: 412. Men vil heraf see, at Eien­dommenes Tal er steget omtrent i samme Forhold som Befolkningen; denne var jo steget med 12 pCt. - hine omtrent med 14 pCt. I 1869 var Bygnings­assurancen her for Byen 3.400.000 Kroner, i 1884: 5.500.000 Kroner. Assurance­beløbet er saaledes steget langt betyde­ligere end Eien­dommenes Tal og Befolkningen. Grunden herti er at Eien­dommene ere blevne ny opførte i rumme­ligere Skikkelse og gjort 2-Etages [...] Imidler­tid er det Tegn paa at man er gaaet frem, naar man boer dyrere og har bedre, mere rummelig Plads.

Det er naturligt, at Udgifterne, navnlig til Skole- og Fattig­væsenet, stiger med Indbygger­tallet. [...] i de første 10 Aar var Skatten stærkt stigende, mens den har holdt sig i de sidste 5 Aar paa samme Stade [...] Udgifterne til Fattig­væsenet steg stærkt i de første 10 Aar, medens de i de sidste 5 Aar har holdt sig paa samme Størrelse. Skole­udgifterne ere derimod stegne i de sidste Aar ved Over­tagelsen af den nye Bygning m.m. Man seer heraf, at de første Aar vare en Stilstands- for ikke at sige Tilbage­gangs-Periode: der var Arbeidsløs­hed, og Fattig­ufgifterne steg, saa det blev ligefrem truende, da det ikke nær stod i Forhold til Folke­mængdens Stigen [...]

Det var almindelige Bemærk­ninger, nu gaaer jeg over til en mere detailleret Skildring, hvorved jeg benytter Byraadets Forhandlings­protokol for de sidste 15 Aar [...]

I de første 10 Aar seer man af denne, at der har hersket en over­ordent­lig trykket Stemning: man vendte og dreiede Skillingen flere Gange, før man gav den ud.

En af de første Sager, som forelaae, var udbetalingen af de 30.000 Kr. til Jernbanen; Alle sagde, at det beløb kunde vi have sparet, Kritiken gjorde sig gældende, og Byraadet trykkede sig ved at lukke op for Pungen. Det nægtede at betale Beløbet. Saa anlagde Jernbanen Sag, som varede i 2-3 Aar, og Byraadet blev dømt til at betale de 30.000 Kr. Heldigviis var der en Feil ved Jernbane­veien, saa at man slap for at betale Renter, hvilket kunde gaae lige op med Proces-Omkost­ningerne [...]

I Oktober 1878 vedtoges det at optage paa Budgettet en Sum til Kjøb af Brosteen til Omlægning af Kindheste­gade, Viinhuus­gade og Brogade. Ved "Foreningen"s Stiftelses­fest i Novbr. Maaned blev der udbragt en Skaal for at der endelig var truffet en Foranstalt­ning i Byens Favør. Saa sagde En: Men er I viis paa, at Gaderne bliver brolagte? Det vakte Latter - men det varede 2½ Aar, inden Bro­lægningen kom, før fik man ikke Raad til at gjøre Neget ved Sagen! [...]

Saa kom vi til de sidste 5 Aar. Skole­væsenet begyndte disse med Rum saa slette og over­fyldte, at det er ubegribe­ligt, Børn og Lærere have kunnet finde sig tilrette i 2 af de mørkeste Rum. Fattig­væsenets Lokaler er ligeledes kjendte, og man veed, at det var et Dag­driver­liv, der førtes i disse; ligeledes var Fattig­væsenets Sygestue saa daarlig, at man i alvorlige Tilfælde maatte benytte Amts­sygehuset. Ved Begyndelsen af de 5 Aar forestod ligeledes Kirke­restaurationen; Brolægningen var begyndt, men man var end­videre begyndt at tale om et Kloak­anlæg. Et saadant kunde ganske vist være nødvendigt for Grønnegades og Nygades Ved­kommende, i det hele for de Eien­domme, som ligge paa den tidlige Munkesøes Plads.

Det var nødvendigt at optage Laan for at faae alle disse Fore­tagender løst [...] De for­skjellige Sager bleve nu forelagte.

1) Skolesagen; den gik temmelig glat [...] Naar man nu seer Skolen, som den staaer - er den saa ikke altfor rummelig og luxuriøs udstyret? Det kan være man kunde have sparet nogle faa Tusinde - men jeg mener, at naar det Offent­lige bygger, skal det bygge saaledes, som en Privat vilde have gjort i lignende Tilfælde, og at Bygningen seer saa imponerende og pyntelig ud, skyldes særlig Stilen [...] Skolen blev bygget med 8 Klasse­værelser; da vi har Halvdags­underviisning, er der altsaa Plads til 16 Klasser. Fra Nytaar har vi 14 Klasser, saa der kun er Plads til 2 til. Om disse ville blive tagne i Brug, mener jeg beror paa, om vi faaer større industrielle Anlæg, da Nestved ellers ikke kan faa nogen synderlig Udvidelse, uden at de materielle Kaar for­ringes.

Naar man var bleven enig om, hvormange Personer Fattig­gaarden skulde bygges til, var dennes Størrelse dermed ogsaa givet, idet Loven fore­skriver, at der skal være 500 Kubikfod Luft til hver Person samt 750 paa Syge­stuerne og 1000 Kubikfod for de epidemiske Syge. Der var et enkelt Medlem, som havde stillet sig kjøligt til en ny Fattig­gaard, og ved de nye Valg i 1882 kom der 3 Medlemmer til ind, som vare imod en saadan. Det gjordes gjældende, at den fore­slaaede Fattig­gaard var for stor og for dyr, og Følgen heraf var, at den Mand, som havde baaret Fattig­garden frem, faldt ved Valgene. Heldigviis var der kort efter Supplerings­valg, saa han kom ind igjen. Der er ogsaa sagt om Fattig­gaarden, at den var for kostbar, og vi kjende jo alle Anekdoten fra Delegeret-Mødet, da et Medlem, omend i Spøg, sagde, da han saae Fattig­gaarden, at han troede, det var Gaunø. Men den væsentlige Grund hertil var igjen Stilen. Arkitekten havde vidst ved smaa Midler at faae noget Imponerende frem.

Der blev udarbejdet en fuld­stændig Plan for et Kloak­anlæg, men denne Sag faldt for det Argument, at man ikke havde Vand til at skylle Kloakerne ud med.

Endelig er der Kirkesagen [...] der var kommet en Stemning op for at foretage en fuldstændig Restauration af St. Peders Kirke, saa den blev bragt tilbage i den oprinde­lige Skikkelse. En Plan blev udarbeidet ved Herholdt paa 55.000 Kr., og Stemningen i Byraadet var een­stemmig for at tage Sagen op, men man tog den Reservation, at Byraadet, naar det skulde garantere de 55.000 Kr., forbeholdt sig Indflydelse paa Arbeidets Ledelse og hele Ordningen ved dette. Imidler­tid gik det op, at 55.000 Kr. ikke slog til; inden man vidste et Ord af det, løb Udgifterne op til 63.000 Kr., og flere tvivlede endda, om dette slog til. Denne pille blev forsødet for Byraadet ved at Kirke­ministeriet lovede at skaffe de 8.000 Kr. som en Gave fra andre mere vel­havende Kirker, men paa Betingelse af, at Byraadet frafaldt sin Reservation. Et Medlem foreslog da at nægte at betale Pengene, men med 8 Stemmer imod 5 vedtoges at staa ved Garantien og tilbyde Kirken Pengene, med den Hen­stilling, at det for­ventedes, at Byens Haand­værkere fik Leilig­hed til at forhandle med Arkitekten om Over­tagelse af Arbeidet. Saa gik et halvt Aat, inden Kirken kom og for­langte Pengene - og uheldig­viis havde man i Mellem­tiden haft nye Valg, ved hvilket Byens Haand­værkere havde sat nye Mænd ind, saaledes at der blev Majoritet for at nægte at betale Pengene. Inden­rigsministeren skrev da til Byraadet, at det kunde ikke gaae, at Byraadet for­kastede den ene Dag, hvad det havde ved­taget den anden - men det hjalp ikke - Byraadet holdt fast ved sin Nægtelse. Senere kom Skrivelse fra Kirke­ministeriet, hvori det, omend ikke ganske bestemt, lovedes, at Ministeriet skulde sørge for at dække Alt, hvad Udgivten vilde overstig 55.000 - men det blev ogsaa forkastet. Ministeriet spurgte da, hvorfor dets Tilbud blev for­kastet, og der svaredes det, at Grunden var den, at der ikke blev taget hensyn til Byraadets Reserva­tion om, at Byens Haand­værkere skulde have Leilig­hed til at deltage i Kon­kurrencen om Arbeidet, ligesom man fandt det uheldigt, at Herholdt kom til at staae baade som Byg­mester og Tilsyns­havende. Saa en skjønne Dag kom en Stævning til Fmd. om at møde til Forlig ang. Udbetalingen af de 55.000 Kr. - og ved at Kniven saaledes blev sat Byraadet paa Struben, bestemte det sig heldig­viis til at betale Pengene til Kirke­ministeriet imod at dette paatog sig hele Arbeidets Udførelse [...]

Byen ofrer nu ikke saa lidt paa Real­skolen, idet den til­flyder lige saa meget som Skole­pengene udgjør; men der er ogsaa 1 Friplads for hver 11 Elever [...]

Ved Skrive- og Tegneskolen forestod der ogsaa en Udvidelse, saa den blev indrettet i Smag med de tekniske Skoler andre Steder. Det var klart, at denne Udvidelse ville koste mange Penge, og da Byraadet havde skjænket Grunden til den nye Bygning og ganranterer for et Laan til denne, med andre ord havde sagt A., maatte det ogsaa sige B. og tilskyde de fornødne Penge.

Dernæst havde vi ogsaa faaet et Svendehjem, som det lod til vilde trives.

Ifjor havde vi Vand­mangel, hvilket jeg meente maatte stamme fra Mangel paa Nedslag, medens andre meente, det stammede fra Magle Mølle. Flere tænkte da paa Vandværk, men jeg mener, at er saadant ikke er nød­vendigt, da det i 1884 har viist sig, at Vand­mængden beroede paa Ned­slaget. I Eien­dommene ved Sandbanken havde man godt Vand.

En vigtig Sag for Nestved er jo Vandveien, der nu i 1883-84 med en Bekostning af 17.000 Kr. er opmudret til 12 Fod i Karrebæks­minde og 7 Fod fra Karrebæks­minde Havn til Nestved. Som man veed, har Byraadet jo bevilget 3000 Kr. til Under­søgelse af Muligheden for at faae opmudret til 12 Fod heelt op til Nestved; men hvis den forøgede Skibsfart ikke kan betale Omkost­ningerne, kan der ikke være Tale om at indgaae herpaa. -

Udgivterne til Fattig­væsenet vare, uagtet de nye Bygninger, blevne lidt mindre, og man spørger ganske naturligt: Hvorledes kan det være? Det kommer af, at Kommunen tidligere ikke havde Plads til alle sine Fattige, saa den maate leie til dem, ligesom den maatte lægge de Syge ind paa Amts­sygehuset - hvilke Beløb nu spares. Dernæst var man tidligere nødt til at lade Mand­folkene gaae og drive, medens de nu anvendtes til Mark- og Have­arbeide, hvilket gav lidt Indtægt. Endelig blev Døge­nigtene borte, da de ikke vilde bestille Noget. Ligeledes faaes der jo Indtægt af de gamle Bygninger [...]

------
Peter A.C.J.E. Knudsen (1819 - 1903) var medlem af byrådet siden 1873. Han var fysikus, dvs. embeds­læge, og dermed syge­husets chef 1869-99.

Mine forkortelser er angivet med [...]. Som det var skik er artiklen skrevet uden afsnit, ind­delingen i afsnit er min. Det samme gælder frem­hævelserne og selvfølgelig linkene.

6/9 2014