Næstved Havn

nedrevne

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Her var vi tidligere i Lille Næstved. Indtil midt i 1930'erne krydsede man ikke kun en kommune-, men også en amtsgrænse (Herlufsholm Kommune, Sorø Amt). Kommunal­reformen 1970 indlemmede hele Herlufsholm Kommune i Næstved.

I gamle dage måtte gods fragtes på pramme fra ladepladsen Karrebæks­minde. Det var noget bøvl, som et øjebliks­billede af Pram- og Dampskibs­farten 1854-57 illustrerer. Dampbåden kunne ikke svare sig og blev solgt 1855. Til- og opmudring af Suså og åhavnen var et stadigt problem. 1857-60 foretoges igen en uddybning, og der blev anlagt en træksti mellem Abbenæs og havnen så at man ikke længere skulle stage prammene. En tid deltog den lille privat­ejede damper Activ i pramningen. 1892 anskaffede Næstved Kommunen damp­slæbebåden Suså der ankom fra Sverige med sin besætning: kaptajn Christen Christensen og maskinmester O.Th. Bergqvist, begge stadig i tjeneste 1921. Samtidig overtog kommunen alle pramme. De havde hidtil været private. Efter overens­komst 1899 med havnens største bruger, A/S De Forenede Papir­fabrikker, gennem­førtes 1900-1902 en større forbedring med uddybning og nye kaj- og krananlæg. 1914 anskaffede kommunen endnu en slæbebåd, Enø. De kunne klappe skorstenen ned for at passere Storebro.

Men det var og blev noget bøvl. Drømmen om at føre havet ind til Næstved var jævnligt til debat, alternativt en jernbane til havnen i Karrebæks­minde. September 1906 bad Næstved Tidende landstings­mand H.B. Tolderlund*, fhv. købmand i Næstved, om en kommentar til nogle højt­flyvende planer som den social­demokratiske avis har bragt til torvs om Næstveds fremtid som søkøbstad, og fik det forventede negative svar.

22/1 1918 forslog arkitekt Beldring* i havne­udvalget at der blev afsat et mindre beløb til under­søgelser vedr. forbedring af søvejen til Næstved under den forud­sætning, at der tilveje­bringes et sejlløb for søgående skibe helt til Næstved. Det blev vedtaget. Under­søgelserne begyndte året efter. Dermed var opgaven sat på dags­ordenen, men dens udførelse blev stadig udskudt på grund af omkost­ningerne.

Verdenskrisen fra 1930 med prisfald og arbejds­løshed gjorde anlægs­arbejdet mere interessant. September indstillede havne­udvalget et projekt til 4 mio.: Sejlrende gennem fjorden og kanal gennem Ydernæs med 6 meters dybde, nyt havne­bassin, rørlægning af Suså fra Storebro til havne­bassinet og et jernbane­spor til havnen. Byrådet vedtog enstemmigt ind­stillingen 27/10. Ministeriet for offentlige arbejder godkendte planen i begyndelsen af 1932 og anbefalede forhandlinger med A/S De Forenede Papir­fabrikker. De trak ud. Noget uortodokst lykkedes det papir­fabrikkernes tekniske direktør Gorm Petersen og Næstveds stads- og havne­ingeniør (1914-56) R. Frandsen at opnå bemyndigelse fra hver deres bagland. I foråret 1933 godkendte begge parter en aftale. Det hjalp nok også, at Lille Næstveds præstegård (Præste­stræde 7) meget belejligt brændte 8/9 1932 hvorved man kunne erhverve arealer der forenklede fabriks- og trafikanlæg. Ændringer som følge heraf vedtoges i havne­udvalget 13/9 1933. Derefter indlemmedes præstegårds­jorden i købstaden, frem til Skellet (med undtagelse af Slagelsevej 1 og 3). Indlemmelsen forlængede først i 40'erne med den jord, købstaden sidst i 1930'erne havde købt af gårdejer og møller Morten Hansen. Matriklerne fik efter­navnet Ll. Næstved, Næstved Jorder.

Arealkøb og væsentligste ekspropriationer afsluttedes med udgangen af 1934. 24/10 samme år holdtes licitationer, arbejdet begyndte januar 1935, 9/4 tog borgmester A.M. Kristensen* det første spadestik. Men der skulle to store gravkøer fra firma Carl Jensen i Kolding til, og til det våde de damp­drevne mudder­maskiner "Gymp" og "Labor" og sugeren "Hydra" fra firmaets hollandske under­entreprenør "Den Brien van den Bout". Offent­ligheden fulgte interesseret arbejdet. Men inden det kom så vidt holdt næstvederne en kæmpefest på den kommende byggeplads: Jubilæums- og Lands­udstillingen i Næstved 15/6 - 14/7 1935. Arkitekt Urban Hansen-Reistrup* skabte rammerne med sin futuristiske hvide by, midler­tidige pavilloner bygget af Insulite-plader. På åbnings­dagen, Næstveds officielt vedtagne 800 års fødselsdag, kastede kong Christian 10. og stats­minister Stauning glans over byen og udstillingen med deres besøg. Den over­strålede ganske den samtidige verdens­udstilling i Bruxelles, i hvert fald i næstvedernes selv­forståelse.

I juni 1937 kunne de første skibe gå til papirkajen. 1938 var havnen så vidt færdig at der kunne holdes officiel indvielse 21/5, igen med deltagelse af kong Christian 10. der nu kom ad søvejen med Dannebrog, og stats­minister Stauning. Der var grund til fest: Anlægget var en betydelig teknisk bedrift, ikke mindst rørlægningen af Suså der gjorde mange "sagkyndige" indvendinger til skamme. Og det samlede anlægs­budget holdt.

Kajområdet tiltrak straks erhvervs­byggeri, foruden papir­fabrikken, der vedblivende tegnede sig for den største gods­omsætning målt i tons, Næstved Kulimport, Næstved Kul og Koks Kompagni, Dansk Esso, BP, Wilh. Smith* A/S, Dansk Andels Gødnings­forretning, gasværket med gasbeholder på Østre Mellemkaj 1953, senere Holmegård Glasværk og Superfos. Havnen tiltrak en del industri­virksomheder, også på den anden side af kanalen. På denne side voksede et nyt erhvervs­område op bag Vestre Kaj, på Præstemarken mellem Fabriksvej og Skellet, mod byen afgrænset af Toldbod­gade:

Næstved var med havne­anlægget på vej til et nyt industrielt gennem­brud.

1/1 1985 blev kanal­afgiften ophævet. 1999-2001 blev Suså rykket fri af Havnegade og bragt frem i lyset igen, de tidligere rør blev reservoirer for overflade­vand.

Provins- og især indlands­havne har nu svære tider. Der har i de seneste år været en kraftig kampagne for at nedlægge erhvervs­havnen også i Næstved og åbne for attraktivt bolig­byggeri. Hidtil har byrådets flertal modstået presset.

Konflikten mellem boliger og erhvervs­havn er ikke ny. Den blev særlig akut under 2. verdenskrig: Havnen tiltrak eksport­virksomheder, og eksport i de år var næsten ensbetydende med arbejde for Værne­magten: frysehuset, hestesko­fabrikken og, på den anden side af kanalen, krydsfinér­fabrikken og vel også Næstved Havnepakhus. Læs mere!

Havnegade blev anlagt kort efter havnen, oven på den rørlagte Suså. Navnene Fabriksvej og Vestre Kaj ses fra 1942, Havnegade, Maglemølle­vej og Toldbod­vej fra 1943. 1944 gjorde byrådet dem officielle, sidstnævnte forfremmet til -gade, samme med Skellet der markerer gamle dages skel mellem Lille Næstveds præstegårds­jord og bonde­jord, fra midt i 1930'erne mellem Næstved og Herlufs­holm kommuner.

Litteratur:
Fhv. stadsing. R. Frandsen: Næstved Havn i fortid, med efterskrift af Stads- og havneing. E.B. Andersen, Næstved 21. maj 1963, 2. udg. 1988 med efterskrift af havnemester Erik Andersen og kst. stads- og havneing. Erik Kryger Kaas
www.naestvedport.dk

31/1 2017