Grønnegade 9-15

Grønnegade 9-15
18/4 2009 kl. 11.04 © pelo

bygget 1979-80 ved arkitekt Hugo Holkjær for Lejerbo: lejligheder uden altan; tagetage indrettet til lejligheder 1988 ved samme.

tidligere huse

I alle 4 ejendomme var der værtshus, i 3 af dem samtidig. Tre kaldte sig gæstgiveri hvilket måske betød at de også tilbød logi.

Det tidl. nr. 15 faldt delvis sammen 1966 og blev revet ned samme år. Nr. 9 blev revet ned 1969, nr. 11-13 1973. Et konsortium der kaldte sig Sct. Mortens­gården med bl.a. entre­prenørerne Hansen & Andersen og arkitekt Birger Nordsted-Jørgensen arbejdede med et byggeri ved sidstnævnte, men opgav det, så at grundene henlå som tomt nogle år forud for Lejerbos byggeri.

nr. 9

var sammen med nr. 11 resten af den gamle gård (gl. matr.nr. 58) hvis jord omfattede Grønnegade 9-25 og bagud det der blev til Nygade. Ejerne, senest

brugte huset til udlejning. Fra midten af 1850'erne blev jorden udstykket og bebygget, især af murer Jens Larsen*. Senest 1860 - død 1891/92 ejede murer Poul Nielsen Pohl huset her og boede her også

Her var værtshus

og detailhandel

nr. 11-13

var bygget engang i 1850'erne af murer Jens Larsen*

1870 boede her 22 familier til leje, 74 personer, heraf 8 under fattig­væsnet (efter F. Michelsen 1985). 1872 udbyggede Larsen forhuset, 1874 baghuset/mellem­bygningen

Nr. 11 var o. 1890-1901 ejet af kleinsmede­mester Anders Jørgensen* der også boede her, tilflyttet fra Nygade 4. 1903 afstod hans enke gården til sønnen, murermester Johannes Jørgensen* der boede her o. 1906 og stadig ejede gården 1911.

Købmand Lars Peter Jacobsen (f. 1883) i nr. 17 (1 side frem) købte gården senest 1916. 1920 havde han forretning begge steder og flyttede privaten hertil. Nu var han gæstgiver, senere restauratør til sin død 1950. Beværtningen fortsatte indtil nedrivningen 1973, i 50'erne ved Carl Rasmussen, tidligere Turists­caféen på Banegårds­pladsen, der kaldte den Cafe Lygten, et navn han vist overtog fra en ældre beværtning længere nede af Grønnegade.

Nr. 13 var en lille italienerghetto

1901 - mindst 1906 drev Christen Hansen gæst­giveriet. Det (og huset) hed Hjorten og havde ikke noget godt ry.

Det blev der vendt op og ned på da Blå Kors indrettede sig i huset 1910-66 (nedenfor). Straks derefter lejede møbel­handler Svend Aage Nielsen sig ind i huset som han brugte til lager.

nr. 15

var bygger 1872 og 74 af murer Jens Larsen*. Her var gæstgiveri o. 1890-1906 ved Herman Rasmussen der også var marskandiser her senest 1904 - 1923. 1923 - mindst 1949 var han afløst af marskandiser Henrik Henriksen med brugte møbler, o. 1950-52 Møbelhuset. 1956 blev huset erklæret sanerings­modent, 1966 aftaltes nedrivning som huset delvis selv realiserede samme år.

Grønnegade 13, 1942
Blaa Kors Bladet Nr. 8 Feb. 1942

Grønnegade 13 o. 1942

Den kristelige afholds­organisation Blå Kors blev stiftet 1877 i Schweiz, den danske organisation 1895, Næstved-afdelingen 1903 på initiativ af skomager­mester Peter Iversen* der også blev foreningens formand i lange perioder. Foreningen indrettede sig i huset november 1910, først som lejer, fra 1913 som ejer. Næstved Tidende 17/12 1910: Forhuset er indrettet til en tids­svarende Afholds­restauration med Gæstehjem, medens Baghuset dels er omdannet til Herberge for rejsende Svende og dels til Optagelses­hjem. I Svende­herberget er der en Opholds­stue .. og 5 Sove­værelser med ialt 18 Senge, medens Optagelses­hjemmet kan afgive Plads til 4 Gæster. Bestyreren eller værten boede i forhuset med familie og tjeneste­pige.

I 20'erne samarbejdede Blå Kors med Arbejde Adler om driften. Sydsjællands Social-Demokrat 10/7 1925: Det ny Svendehjem indviet ... man tidligere har set, hvordan Forholdene var hernede, da der kun var indrettet Sovestuer for "Arbejdet adler" ... Her er .. Sovestuer med ialt 35 Senge. "Arbejdet adler", der fremdeles bestaar, foreløbig til Nytaar, har fremdeles sin egen Afdeling med 7 Senge, medens der til selve Svende­hjemmet hører 24 Senge. Og desuden er der en Stue med 4 Senge, som er forbeholdt Rejse­foreningens Medlemmer ... Fra 1926 fik hjemmet kommunal støtte, det havde reelt afløst svende­hjemmet i Møllegade. 1927 blev det udvidet med et baghus mere til Rejsestue. 8/12 1930 afviste byrådet en Klage over Forholdene ved "Blaa Kors" Svendehjem fra 15 Beboere i Grønnegade og Nygade .. over, at de rejsende Svende stod i Flokke udenfor de forskellige Ejendomme og klatrede over Nabo­ejendommene, naar Svende­hjemmets Port lukkedes Kl. 10, fordi de ikke vilde gaa i Seng til den Tid. De generede baade Beboerne og de tilfældige spadserende af Byens Borgere, og i Særdeleshed Damer, ved sjofle Tilraab og andre Uanstændig­heder. (SS-D 9/12).

1941 påbyggedes 1. sal på forhuset med 5 Værelser, enkelte[sic], men pæne, til Brug for Svende, der har faaet Arbejde i Byen og gerne vil blive boende og spise paa Svendehjem. Endvidere en pæn Bestyrer­bolig. Her var nu De Rejsendes Opholds­stue i Mellem­bygningen, Sove­stuerne i Bagbygningen, der er anlagt med særlige Afdelinger for Medlemmer af Rejse- og Syge­foreningen, det almindelige Svendehjem og endeligt Kristeligt Herberge. Ialt kan her bo 40 Gæster pr. Nat. Kristeligt Herberge virker særligt for den fattigste af de fattige. Her kan soves i Seng for 20 Øre, og har man ikke de 20 Øre, faar man alligevel Lov til at sove der. (Peter Iversen i Blaa Kors Bladet Nr. 8 Feb. 1942)

Institutionen døde langsomt:

tak til Henning Jensen
15/2 2017
9: 23, gl. 58a
11: 24(a)b, gl. 58
13: 24c, gl. 58b
15: 25b, gl. 58