Ramsherred 15
19/6 2002 kl. 13.21 © pelo

Ramsherred 15

forhøjet med en etage ved om- eller nybygning 1893 for smedemester Niels Peter Rasmussen. Han havde 1885 overtaget Schou Clausens* værksted i Grønnegade (nu Ramsherred 25) hvor han boede 1890. Senest 1893 ejede han gården her, men det er uvist om han kom til at bo her. Foråret 1897 solgte han den til skomager­mester, byråds­medlem Carl Christian Nielsen* der flyttede hertil fra Kattebjerg 3, hvor Rasmussen så flyttede hen.

Nielsen byggede 1898 (nyt?) smede­værksted bagude (nedenfor). Her etablerede maskin­smedemester Lars Peter Nielsen* samme år virksomhed; han boede også i baghuset med familien, 1901 også 3 lærlinge, 1906 hus­bestyrerinde og bogholder­ske. Han solgte og reparerede også cykler. Skomager Nielsen boede i forhuset 1901, men samme år byggede han nyt hus på Farimags­vej 33 som han flyttede til. Gården her solgte han til smed Nielsen. 1908 flyttede han til sit nybyggede Farimagsvej 5.

Senest 1899 grundlagde Jens Lund-Jensen* Uldvare­forretningen Thor her. Han boede her, 1901 med familie og en uldstrikker­ske. 1909 flyttede forretningen til Axeltorv 8.

Damefrisørsalonen Toka er grundlagt senest 1958 af Grethe Hansen der navngav den efter sine sønner Torben og Karsten; 1960 - mindst 94 var indehaverne Linda og Ib Nielsen.

telefonhus 1908-36

1907 solgte Nielsen gården til urmager, telefon­bestyrer Edv. Ahrentzen* der ejede den - død 1911. Hans enke Thora Ahrentzen ejede den til mindst 1925, deres søn guldsmed Ove Ahrentzen* boede her o. 1911-16 med familie og tjeneste­pige.

I løbet af sommeren 1908 flyttede telefon­centralen fra Kødtorvet (nu Sct. Peders Kirkeplads) til det nye sidehus her (nedenfor), dengang med ca. 420 abonnenter. Et stativ på forhusets tag samlede trådene. Forstanderinden boede her fra senest 1916. 1931 noterede Næstved Tidende: Det er nu muligt fra Næstved at sætte sig i telefonisk forbindelse med det meste af verden. Man ekspederer 5-6 samtaler daglig fortrinsvis til og fra Tyskland og Sverige, og forleden havde man en telefon­samtale fra London til Lille Næstved. Centralen var her til maj 1936, da den flyttede til sin nybyggede central Sct. Mortensgade 11. På det tidspunkt arbejdede 35 telefonist­inder her, der var ca. 1400 abonnenter.

avis 1909-58 med trykkeri 1909-2010/11

Næstved Avis boede her fra 1909, tilflyttet fra Kindhestegade 18-20. Der var trykkeri i baghuset (nedenfor) og kontor i stueetagen her. Fra 1947 hed den Sjællands Stiftstidende. Den lukkede 1958.

Avisen støttede Højre, fra 1915 Det Konservative Folkeparti. Den konkurrerede lokalt med Venstres Næstved Tidende, Sydsjællands Social-Demokrat og det radikale Sydsjællands Venstreblad. Det er det overalt udbredte firebladssystem. Fra 1905 havde Danmark et firepartisystem, og kort efter havde hvert parti etableret sin partipresse. Alle større byer havde 4 aviser så at man hver aften - provinsbladene udkom sidst på eftermiddagen - kunne blive bekræftet i sin opfattelse. Systemet faldt sammen o. 1960. De svageste aviser måtte lukke. I Næstved som i mange mellemstore byer vandt Venstres avis - på det vilkår at den opgav meget af sit partipræg.

gård

Sidehuset t.v. er bygget 1907/08 for telefon­bestyrer Edv. Ahrentzen med telefon­station på 1.sal. I stuen havde frk.erne Johanne Jensine og Marie Jensen hjemme­bageri og konditori med afholds­restauration senest 1911 - 1930. De boede her med personale. Andre videre­førte forret­ningen - mindst 1945.

1908 lod Ahrentzen Nielsens smedje nedrive. Baghuset er bygget kort efter til trykkeri. 1945-47 blev det ombygget ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup* for Næstved Avis, 1958-59 fulgte yderlige en tilbygning for Sjællands Stifts­tidende.

Faktor ved Næstved Avis' Bogtrykkeri, fra 1947 Stifts­bogtrykkeriet, Johs.Alfr. Petersen boede her o. 1937-48, for det meste også en typograf eller to. Trykkeriet fortsatte efter Stifts­tidendes lukning 1958, indtil 1963 ved Knud Kümmel Nielsen, derefter ved hans enke indtil 1/10 1984 da hun overdrog det til sin mangeårige medarbejder, typograf Willy Christensen. 2010/11 flyttede det til Østergade 28 og huset her blev delvis revet ned, delvis ombygget til lejlig­heder (ikke vist).

den tidligere gård

Ejer og beboer 1854-63 var stolemager Henrik Bothmann, tilflyttet fra Østergade 1, fraflyttet til Østergade 23-33. Tømrer­mester og brand­kaptajn S.F. Hoffmann* ejede gården senest 1865 - død 1884, hans arvinger - mindst 1890; de brugte den til udlejning.

6/2 2017
232, gl. 72