Herman A. Kähler

Herman A. Kähler, Kählersbakken 5
20/8 2002 kl. 18.34 © pelo

Kählersbakken 5, tidligere Kählersvej 4 (t.v.),Farimags­vej 77

De nuværende huse er fra 1877/80-1947. Bygnings­historien er svær at overskue i detaljer, komplekset har omfattet flere værksteder, lager­bygninger og skure, som nu er nedrevet eller gået til ved de brande, der let hærger keramiske værksteder, her i 1877, 1913, 1936 og 1984.

Kählers Værk eller Kählers keramiske Fabrik er fra 1839. Da overtog den holstenske ovn- og pottemager Herman Joachim Kähler* Johan Martin Baades pottemageri, Kindheste­gade 6, først som forpagter, fra 1843 som ejer. 1872 deltes værkstedet mellem sønnerne Herman August*, der som lerbrænder skulle fortsætte ovn­produktionen, mens lillebror Carl Frederik* drev potte­mageriet videre. Herman August byggede sit nyt værk her ude på den fjerne side af Sandbjerget, på Engelsø­marken, kaldet Skidtparken, fordi området blev brugt som losseplads. Men det var også tæt ved den nyanlagte jernbane. Her var han i gang med en mere alsidig produktion fra 1875, mens lille­broderen gradvis flyttede til København (Kähler & Ahrens, fra 1898 Carl. F. Kähler, fra 1920 Carl. F. Kählers Eftf. A/S). I slutningen af 1880'erne beskæftigede brødrene tilsammen o. 25 mennesker, flest i København, 1897 var der o. 5 mand i arbejde på værket i Næstved.

1901 indtrådte 3. generation, sønnen Herman H. C. Kähler (1876 - 1940), i virksom­heden, der 1913 omdannedes til aktie­selskabet Herman A. Kähler. 1940 overtog 4. generation, brødrene Herman J. (1904-92) og Nils J. Kähler (1906-79) driften. I gode perioder beskæftigede de mellem 30 og 40 personer.

Kähler'ne var selv dygtige keramikere, og de beskæftigede dygtige kunstnere. De frem­elskede dem selv, som f.eks. Signe Steffensen (1881 - 1935), eller knyttede dem til sig i samarbejde eller fast ansættelse. Karl Hansen Reistrup* importerede Kähler fra København og gjorde til kunstnerisk leder 1888. Han tegnede i høj grad værk­stedet og dets medvirken ved en række store inter­nationale udstillinger, mest spektakulære verdens­udstillingerne i Paris 1889 (den med Eiffel­tårnet som vartegn) og 1900. Efter 1900 gled han gradvis i baggrunden, men fortsatte med bygnings­dekorationer for og hos Kähler.

Foruden den mere kunstneriske produktion fortsattes også produktionen af mere ydmyge brugs­artikler: kakkelovne, potter og facade­kakler. De sidste præger i høj grad Næstved uden at de alle kan identificeres som Kähler eller uden at det er klart, om de stammer fra Herman A. eller Carl F.

Familiestrid tog livet af værket. 1969 udtrådte brødrene Kähler af arbejdet, og efter et kortvarigt forsøg ved 5. generation afhændede familien aktierne i 1974. Siden er værkstedet ført videre i reduceret omfang af andre ejere og under medvirken af Næstved Kommune, der bruger en del af det til udstilling og også overtog samlingerne, grundlaget for den udstilling, Næstved Museum 1977 åbnede i Boderne. Nytår 2007 overtog Holmegaard A/S virksomheden efter Inge og Knud Sørensen der havde ejet og drevet den siden 1993. Den gik med i konkursen sidst i 2008, og husene står nu ubenyttet. Det ny- eller genetablerede Kähler Design købte dem 2014 og er i gang med en istand­sættelse for at indrette hoved­kontor m.m. her.

------
Det drejer sig om Dansk Keramik
Kähler Design om historien
Ana Marie & Anime Holst Schmidt: Kähler & Keramikken. Rhodos 2001
Peder Rasmussen: Kählers Værk. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2002
Palle Birk Hansen (red.): Kähler - Ipsen - Hjorth. Næstved 2005

Herman A. Kähler, Kählersbakken 5
13/2 2002 kl. 15.41 © pelo

Boligfløj fra 1877/80, førstesal 1942-47, og værksted fra 1920.

Herman August Kähler* boede her - død 1917 med familien

Omkr. 1919-42 boede her kun arbejdsmand, senere også keramiker Jørgen Sørensen med familie. Herman H.C. Kähler boede skråt overfor, direktør (1913-59) Rasmus Grønholt (1881-1981) i en anden villa, Præstøvej 35. Herman J. Kähler boede her i huset 1943/44-69/70.

7/12 2015