Den Gamle Borgmestergård

Den Gamle Borgmestergård
20/7 2006 kl. 8.46, © pelo

Købmagergade 20, hjørnet af Slagkilde­vej (t.v.). Flere ny-/ombygninger for tømrer­mester og hotelejer Simon Jensen* gav gården det nuværende udsende, fx.

Det er svært at gennemskue hvor meget af den gamle hovedlænge der er indgået i den ombyggede. En lang lav sidelænge mod Slagkilde­vej (t.v.) blev revet ned 1931 til fordel for en gade­regulering. En større tilbygning bagud er opført 1934 for hotelejer Jacobsen. Sidelængen t.h. blev rekonstrueret 1980 for Næstved Kommune og hotelejer Johnny van Schaik.

Missionshotellet

Den Gamle Borgmestergård ca. 1900

Den Gamle Borgmestergård ca. 1900
ca. 1900, ukendt fotograf, original i Næstved Museum

Den trelængede gård er bygget 1745-46 for rådmand Mathias Hansteen*. Hovedlængen i bag­grunden, tilbage­trukket fra gaden, var på 21 fag udmuret bindings­værk. Den brede midtstillede kvist eller fronti­spice har måske været der fra opførelsen, i hvert fald var den her senest 1781. Dobbelt­døren lige t.h. for den er genanvendt i den nuværende sidefløj mod Slagkilde­vej (se nedenfor).

Sidefløjen mod nordvest (t.h.) var oprindelig på 12 fag udmuret bindings­værk. Mellem 1791 og 1801 blev den forlænget til 14 fag, mellem 1810 og 1827 til 17 fag. Her ca. 1900 har den fået grundmurede gavle. 1761 var her bryghus, o. 1781-1827 også kamre, i 1800-tallet også vognremise, o. 1801-27 også kostald, o. 1867 også køkken, vaske- og brændehus. Længen blev rekonstrueret 1980.

I sydøst langs Slagkilde­vej (t.v., uden for fotoet) var der en tilsvarende sidelænge, oprindelig 14 fag, 1804/05 forlænget til 17 fag, mellem 1827 og 1867 forlænget mod vejsvinget med 5 fag til gaden og 1 fag til gården og mod hovedlængen med 3 fag delvis grundmur. Den lange sidelænge blev revet ned 1931 til fordel for en gade­regulering.

Det lille halvtagshus der ses t.v. nævnes første gang 1867. Da rummede det locum. Fra 1801 nævnes pumpetræ med jern­redskab.

Haven bag hovedlængen strakt sig indtil o. 1900 helt ned til Susåen. Omkr. 1761 omfattede gården også et pakhus ved åen, 11 fag bindings­værk. Ligeledes fra 1700-tallet er over­leveret en tegning af en fin barokhave. Den er længst forsvundet hvis den nogensinde har været anlagt.

Mathias Hansteen (død sidst i 1753) var kgl. priviligeret vinhandler i Næstved, rådmand 1745-50 og postmester 1753 hvorved gården også blev posthus. Han ejede flere gårde i byen. 1752 fik han sit kgl. privilegium: Eneret til at handle med vin og fransk brændevin i Næstved, bortset fra apotekeren der havde sit eget særlige privilegium. Hans vinhandel og vinstue lå overfor i Riddergade 7. Lidt usædvanligt ansøgte han året efter, kort før sin død, kongen om at privilegiet måtte gå videre til hans 20-årige datter Maren. Det bevilgedes 4/1 1754. Hun arvede ingen af faderens gårde, men foruden privilegiet penge nok til at hun kunne købe den gård der blev til Vinhuset.

Året efter Hansteens død købte koffardi­kaptajn Jørgen Mauritzen Samsøe (ca. 1706 - 1779) gården som han trak sig tilbage til for at leve af sin formue. Han var far til digteren Ole Johan Samsøe som bliver mindet på en tavle i facaden mod Slagkilde­vej. Også de følgende år var ejere og beboere folk af stand, o. 1791-1801 told- og konsumptions­inspektør Ludvig Ferdinand Römer.

borgmestergård

1809-76 var gården bolig for Næstveds borgmestre:

Men gården var ikke embedsbolig; de ejede den selv. Borg­mestrene var kongeligt udnævnte embedsmænd. De kom ofte udenbys fra og flyttede evt. fra byen igen. Det var praktisk at købe gården af sin forgænger.

1845 var Daniel T. Lawætz 61, fruen 51, desuden boede her 3 ugifte døtre på 28, 18 og 14, 2 tjeneste­piger, 3 tjeneste­karle, 1 fuldmægtig cand.juris. og 2 kontorister hvoraf en også var jurist, i alt 13 personer.

Næstved Avis 16/1 1855: Byen er idag i festlig Bevægelse, idet dens højagtede Borgmester, Hr. Justitsraad Lawætz, feirer sit 50-aarige Embeds­jubilæum. Under 6te dennes er Borgmester, Byfoged og Raadstue­skriver i Næstved samt Herreds­foged og Herreds­skriver i Tybjerg Herred, Justits­raad D.T. Lawætz aller­naadigst udnævnt til Etatsraad. Og to dage senere: I Anledning af Festdagen var hos Gjæstgiver Næsted* af omtrent 60 Mænd fra Land og By arrangeret en Diner. Efter Dineren afhentedes Etatsraad Lawætz af Juris­diktionens Bønder med Fakler; han førtes nu til Byens Sang­forening, hvis Lokale var smukt dekoreret og over en Grotte læstes her i Transparent: Jubilaren lykønskes af skjönsomme Medborgere.

26/11 samme år annoncerede den afgående borgmester: Torsdagen den 6te Decbr. d.A. Kl. 11 Formiddag bliver de mig til­hørende Eiendomme Nr. 232, 33, 36 og 37 heri Byen med til­liggende Hauge, og de i Byens Marker liggende Jorder af Areal circa 25 Td. Land geom. Maal, stillet til Bortsalg ved en eneste Auction. Den udsatte han en uge senere, og 15/12 meddelte avisen: Hr. Etatsraad, Borgmester Lawætz har i disse Dage solgt sin ligefor Riddergade beliggende Gaard med tilhørende Have på 1½ Tønde Land til sin Eftermand i Embedet, Hr. Borgmester Petræus i Stubbe­kjøbing, for Kjøbesum 8000 Rdl. - De Ejendommen tilhørende Lade­bygninger og 25. Tdr. Land i Byens Mark fulgte ikke med i Kjøbet. - Den samlede Eiendom kjøbte Hr. Etatsraad Lawætz for omtrent 16 Aar siden for 6500 Rdl.

Heinrich Lunau*

var fra Holsten, kom til Næstved 1853 som soldat, vel med det frafaldne 2. dragon­regiment. 1860 var han avanceret til vagtmester, havde giftet sig med skomager Michelsens datter Hanne Sophie og boede overfor i nr. 17 med 2 børn - de fik med årene mindst 6. Senest 1870 nedsatte han sig på Kirke­pladsen 8 som værtshus­holder, øl- og brændsels­handler, senest 1865 også grovvare­handler og vognmand, så ivrig at postholderen følte sig sat ud af funktion (NA 25/7 1865):

1877 købte han gården her hvor han fortsatte sin vognmands­forretning. På skiltet (fotoet) står: Køretøjer Udlejes. 1880 omfattede husstanden også tjeneste­pige og 2 tjeneste­karle. Omkr. 1890 havde 2 sønner egen husstand: den ældste Otto var kommis og drev detail­handel i gavlen på sidelængen t.h. indtil mindst 1904, også med benzin; Heinrich Rudolph var kusk.

Lunau udstykkede den store grund ned mod Suså (1-3 sider tilbage). Mellem 1901 og 06 afstod han vognmands­forretningen til Niels Axel Aage Friis der boede her 1906. 1909 solgte han gården til tømrer­mester Simon Jensen, Slagkildevej 10 (2 sider tilbage), men beholdt sidehuset mod Slagkilde­vej hvor han stadig boede o. 1911-16, nu enkemand med sin ældste datter Nora som husholder­ske.

Lunau lejede ud til mindre erhvervs­drivende. Her var her vaskeri o. 1890-1911

og grønthandel o 1880-90, fra 1887 ved Thorvald Frederiksen der flyttede over gaden til nr. 17.

Den Gamle Borgmestergård
18/9 2002 kl. 9.02, © pelo

Den gamle sidelænge blev rekonstrueret 1980 ved arkitekt Mogens Reker for Næstved Kommune og hotelejer Johnny van Schaik. 1974 havde ejeren søgt om tilladelse til at rive den ned, men kommunen havde ladet sagen gå videre til Det Særlige Bygnings­tilsyn der erklærede huset bevarings­værdigt. Kommunen overtog udgiften mod at få huset til leje i 19 år. Kun disse to sider af huset blev genskabt i bindings­værk; sydvest­gavlen står i ældre grundmur, langsiden mod naboen (nr. 18) i ny mur. Moderne, maskin­udskåret bindingsværk virker noget dødt. Alligevel var rekonstruktionen velbegrundet af hensyn til helheden.

1980-84 rummede den Kunst­foreningen, så Turist­foreningen, indtil denne 1991 flyttede til Det Gule Pakhus, nu er den en del af hotellet.

I en nu nedrevet forlængelse mod Købmagergade (t.h.) var der købmands- og skibsprovianterings­forretning ca. 1890 - 1965

Løven der anes foran midterdøren men nu er malet hvid, er udført i beton af Karl Hansen Reistrup* i flere eksemplarer, de første 1908; andre findes flere steder i byen, bl.a. foran Museet i Boderne.

Den Gamle Borgmestergård
25/3 2005 kl. 15.31, © pelo

Døren er vel genbrugt fra den gamle gård.

Den Gamle Borgmestergård
18/9 2002 kl. 12.56, © pelo

Fløjen t.h. mod Slagkilde­vej er bygget 1915 af Simon Jensen*, havestuen 1910 for Simon Jensen og 1988 for Vagn Poulsen og Elisabeth Fløistrup.

Haven strakt sig oprindelig helt ned til Susåen. Omkr. 1761 omfattede gården også et pakhus ved åen, 11 fag bindings­værk. Ligeledes fra 1700-tallet er bevaret en tegning af en fin barokhave. Den er længst forsvundet hvis den nogensinde har været anlagt. Det meste af haven blev udstykket til ejen­dommene langs Slagkilde­vej o. 1900 af vognmand Lunau*.

Den Gamle Borgmestergård
20/11 2001 kl. 13.07, © pelo

Facade mod Slagkildevej. Tavlens placering anes på fotoet herover, midt på facaden i stueetagen mod gaden. Den blev opsat af turist­foreningen og afsløret af arkitekt Johs. Tidemand-Dal 24/1 1946, 150-året for død Ole Johan Samsøes død.

Ole Johan Samsøe (1769-96) er mest kendt, om overhovedet, for sørge­spillet Dyveke 1795, der havde premiere på Det Kongelige Teater 30/1 1796. Det oplevede han ikke selv, han døde nogle dage før og blev begravet på Assistens Kirkegård i København, hvor der også står et mindesmærke for ham.

Den Gamle Borgmestergård, Købmagergade 20
29/8 2001 kl. 18.13, © pelo

Sidefløj bygget 1934 ved arkitekt Gunnar Christensen for hotelejer Jacobsen. I stueetagen en sal med plads til 250 mennesker, på 1. og 2. sal 24 værelser

27/2 2017
114a, gl. (232), 233