Slagkildevej 6-16, Købmagergade 10-20, Møntergade 1

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Slagkildevej, tidl. Slagkilde­stræde, et gammelt stræde mod Suså, har navn efter Slagkilde, der stadig risler i Sortebrødre­anlægget på vejens sydøstlige side. Omkr. 1882-1901 kaldtes den også Havnevejen. Chr. Fester* i byrådet 9/4 1896: Det er jo nemlig ingen Gade, men blot en Færdselsvej ned til Havnen (NT 11/4). Omkr. 1890 havde byrådet planer om at rive den gamle borgmester­gård ned og flytte vejen så at den flugtede med Riddergade. Den er nu en trafikeret indfaldsvej fra Havnegade.

1882 vedtog byrådet at planere og kloakere vejen. Michelsen* kunne kun indsee een Fordeel derved: at Vognmand Lunau* fik nogle gode Byggepladse (NT 9/9). Det kunne Lunau hvis have strakte lå langs vejen helt ned til Suså, også indse: Allerede 1884 søgte han om til­ladelse til at bygge, men fik afslag. Først i sidste halvdel af 90'erne fik han gang i ud­stykningen. Hans efter­følger i borgmester­gården tømrer­mester Simon Jensen* byggede husene, måske med undtagelse af nr. 6, og flyttede selv ind i nr. 8.

Købmagergade var byens hovedstrøg i gamle dage. Den udmærker sig ved udsigten til Sct. Peders Kirkes kor.

Møntergade er endnu et af de små stræder, der forbinder byen med Suså. Her lå et møntprægnings­sted i sen­middelalderen. Gaden domineres af det mægtige Kompagni­huset fra sen­middelalderen.

På den fjerde side lukkes karréen af Suså. Det er Næstveds gamle havnefront, indtil den nye havn blev bygget 1935-38. Da lagde man Suså i under­jordisk beton. 1999-2001 blev den frilagt og en åpromenade anlagt.

gasværk 1969
1969, foto: Harry Nielsen, NæstvedArkiverne 31040B4426

gasværk

På det skrånende terræn ned mod åen byggede Næstved Kommune sit gasværk 1861-62. Ingeniør Thorning var bygmester, ingeniør Hovitz kommunens konsulent og tilsyns­førende. Med i byggeriet var tjeneste­bolig til gasværks­bestyreren, - mindst 1890 August Lillegaard.

Næstved Avis 24/11 1862: I Løver­dags Aftes vare Byens Gader for første Gang oplyste med Gas. Prøven faldt heldig ud og Blussenes Klarhed og Styrke dannede en besynder­lig Mod­sætning til Lysene fra de gamle pensionerede Tran­lygter ... Det hedder, at man i Slutningen af denne Uge vil kunne tænde Gassen i Husene, da Gas­maalerne nu ere ankomne. Og 16/12: Efterat Gas­belysning nu i en 3 Ugers Tid har været benyttet heri Byen fra det herv. nyanlagte Gasværk, er man istand til nogenledes at bedømme, hvorvidt dette Anlæg svarer til Hen­sigten ... den gode Mening, man fik ved den første Prøve, har vedlige­holdt sig. Gassen, som er i Brug i mange private Huse, brænder fortrin­ligt ... Maalere til 100 private Konsumenter og 65 Gade­lygter ... der er indlagt Stikrør til c. 130 For­brugere og opstillet c. 120 Gas­maalere og 70 Gade­lygter ..

Kommunal­bestyrelsen nægtede at forsyne syge­huset m.fl. af Hensyn til de paa­gjældende Bygningers Fjernhed (NA 29/9 1862). Først da fysikus Knudsen* 1875/76 byggede sin villa derude, kom der skred i sagen. 1882 blev for­syningen forlænget ud til tvangsarbejds­anstalten. Derimod bekostede byen gas til den nye jern­banestation fra åbningen 1870.

Gasværket blev udvidet 1887, 1920-24 og 1943. Det fik en transport­bro til kul og koks fra den nye havn; det er jo mindre behage­ligt for de, som færdes under Broen ved Passage ad Toldbod­gade eller Havne­gade idet de kunne få til­smudstet deres fine lyse sommer­tøj (NT 19/6 1957). Se det 1927 og ca. 1940.

Næstved Kommune lukkede for bygas 1/1 1972, kort efter blev værket revet ned. 1975 anlagdes et grønt område.

Opstrøms i forlængelse af gasværket fulgte de øvrige kommunale værker:

1995 blev de sidste, arkitektonisk mest værdifulde rester af værkerne nedrevet.

gasværksskandalen

August 1943 blev gasværksbestyrer Frits Sørensen (1885 - 1963) arresteret og fængslet, tiltalt for returkommission med baggrund i de store Mængder Benzol, der var forsvundet (NT 12/8). Sidst på måneden blev han løsladt, men byrådet opretholdt anmeldelsen indtil 1944 da det vedtog at suspendere Sørensen og hans assistent Erik Petersen. Den borgerlige opposition der endnu ikke havde affundet sig med at Næstved var blevet en etpartistat, insinuerede korruption og magtmisbrug men måtte lade det blive ved det. Oktober 1944 blev Sørensen og Petersen rehabiliteret og kunne genoptage deres arbejde. Det var en stakket frist. På forslag af exborgmester, byrådmedlem og formand for de kommunale værker R. Calum fyrede byrådsflertallet i sommeren 1949 igen Sørensen og udnævnte i stedet driftsassistent Aksel Hansen, en veltjent partifælle. Det sprængte det i forvejen samspilsramte byråd. Sagen blev rejst i folketinget og byrådet blev sat på plads af indenrigsministeren og den socialdemokratiske landsledelse. Aksel Hansen blev igen driftsassistent, men Sørensen der nu var stærkt medtaget, ønskede ikke at genindtræde, så el-værksbestyrer Kr. Larsen blev chef for de samlede kommunale værker. Ved hans død 1966 blev Aksel Hansen igen gasværksbestyrer.

naboer til indkørslen

24/11 2018
289