Slagkildevej 6-16, Købmagergade 10-20, Møntergade 1

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Slagkildevej, tidl. Slagkilde­stræde, et gammelt stræde mod Suså, har navn efter Slagkilde, der stadig risler i Sortebrødre­anlægget på vejens sydøstlige side. Omkr. 1882-1901 kaldtes den også Havnevejen. Chr. Fester* i byrådet 9/4 1896: Det er jo nemlig ingen Gade, men blot en Færdselsvej ned til Havnen (NT 11/4). Omkr. 1890 havde byrådet planer om at rive den gamle borgmester­gård ned og flytte vejen så at den flugtede med Riddergade. Den er nu en trafikeret indfaldsvej fra Havnegade.

1882 vedtog byrådet at planere og kloakere vejen. Michelsen* kunne kun indsee een Fordeel derved: at Vognmand Lunau* fik nogle gode Byggepladse (NT 9/9). Det kunne Lunau hvis have strakte lå langs vejen helt ned til Suså, også indse: Allerede 1884 søgte han om til­ladelse til at bygge, men fik afslag. Først i sidste halvdel af 90'erne fik han gang i ud­stykningen. Hans efter­følger i borgmester­gården tømrer­mester Simon Jensen* byggede husene, måske med undtagelse af nr. 6, og flyttede selv ind i nr. 8.

Købmagergade var byens hovedstrøg i gamle dage. Den udmærker sig ved udsigten til Sct. Peders Kirkes kor.

Møntergade er endnu et af de små stræder, der forbinder byen med Suså. Her lå et møntprægnings­sted i sen­middelalderen. Gaden domineres af det mægtige Kompagni­huset fra sen­middelalderen.

På den fjerde side lukkes karréen af Suså. Det er Næstveds gamle havnefront, indtil den nye havn blev bygget 1935-38. Da lagde man Suså i under­jordisk beton. 1999-2001 blev den frilagt og en åpromenade anlagt.

gasværk

På det skrånende terræn ned mod åen byggede Næstved Kommune sit gasværk 1861-62. Ingeniør Thorning var bygmester, ingeniør Hovitz kommunens konsulent og tilsyns­førende. Med i byggeriet var tjeneste­bolig til gasværks­bestyreren, - mindst 1890 August Lillegaard.

Næstved Avis 24/11 1862: I Løver­dags Aftes vare Byens Gader for første Gang oplyste med Gas. Prøven faldt heldig ud og Blussenes Klarhed og Styrke dannede en besynder­lig Mod­sætning til Lysene fra de gamle pensionerede Tran­lygter ... Det hedder, at man i Slutningen af denne Uge vil kunne tænde Gassen i Husene, da Gas­maalerne nu ere ankomne. Og 16/12: Efterat Gas­belysning nu i en 3 Ugers Tid har været benyttet heri Byen fra det herv. nyanlagte Gasværk, er man istand til nogenledes at bedømme, hvorvidt dette Anlæg svarer til Hen­sigten ... den gode Mening, man fik ved den første Prøve, har vedlige­holdt sig. Gassen, som er i Brug i mange private Huse, brænder fortrin­ligt ... Maalere til 100 private Konsumenter og 65 Gade­lygter ... der er indlagt Stikrør til c. 130 For­brugere og opstillet c. 120 Gas­maalere og 70 Gade­lygter ..

Kommunal­bestyrelsen nægtede at forsyne syge­huset m.fl. af Hensyn til de paa­gjældende Bygningers Fjernhed (NA 29/9 1862). Først da fysikus Knudsen* 1875/76 byggede sin villa derude, kom der skred i sagen. 1882 blev for­syningen forlænget ud til tvangsarbejds­anstalten. Derimod bekostede byen gas til den nye jern­banestation fra åbningen 1870.

Gasværket blev udvidet 1887, 1920-24 og 1943. Det fik en transport­bro til kul og koks fra den nye havn; det er jo mindre behage­ligt for de, som færdes under Broen ved Passage ad Toldbod­gade eller Havne­gade idet de kunne få til­smudstet deres fine lyse sommer­tøj (NT 19/6 1957). Se det 1927 og ca. 1940.

Næstved Kommune lukkede for bygas 1/1 1972, kort efter blev værket revet ned. 1975 anlagdes et grønt område.

Opstrøms i forlængelse af gasværket fulgte de øvrige kommunale værker:

1995 blev de sidste, arkitektonisk mest værdifulde rester af værkerne nedrevet.

Da havnen blev bygget 1935-38, lagde man Suså i under­jordisk beton. 1999-2001 blev den frilagt og en åpromenade anlagt.

13/3 2017
289