Kanalgården

Kanalgården
22/3 2002 kl. 9.25, © pelo

Havnegade 50, tidl. Gallemarksvej 89, bygget 1882-83 for Næstved Kommune som fattiggård efter tegninger (1881) af arkitekt Philip Smidth, København, der var blevet engageret efter privat Initiativ (NA 19/11 1881), antagelig en henvisning til physikus (embedslæge) Knudsen*; Smidth stod 1881-82 for det nye Sygehus A. Næstved-arkitekten Fr. Wilsbech* udførte forudgående beregninger og var konduktør på byggeriet. Ved mundtlig licitation 6/7 1882 hvor der modtages ikkun Tilbud af indenbyes Entre­prenører (NT 24/6) vandt murermester F.C. Sauer* total­entreprisen. Huset blev afleveret 27/7 og taget i brug 3/8 1883

Baghuset i 2 etager der anes t.v., var en forhøjelse af et tidlige baghus 1937 ved J. Tidemand-Dal for Præstø Amt. Det blev revet ned i sommeren 2007 for ejendoms­selskabet Nordicom (nedenfor).

Indtil huset her stod færdigt, var Næstveds fattiggård Helligånds­huset. 1870 hørte 110 personer under det kommunale fattigvæsen. Heraf boede ca. 30 i Helligånds­huset. Fattig­væsnet rådede også over to huse i Møllegade og et i Bredstræde. Byrådets forberedelser til en ny fattiggård går tilbage til 1873. Især medlemmerne Chr. Petersen* og H. Bischoff*, begge malermestre, var aktive. 1880 formulerede førstnævnte opgaven:

Den nye bygning bør indrettes således, at hvert køn kan adskilles, og at der desuden for gamle og svagelige og tillige agtværdige folk bliver særlige værelser, hvor de kan leve sammen. Endvidere skal der være 2 à 3 lokaler for børn, og endelig de fornødne sygestuer, badekamre m.v., beboelse for opsyns­manden osv.

Næstved Tidende beskrev husets indretning 31/7 1883:

... Vi see saaledes med stor Tilfredshed, at der er 5 Værelser, beregnet til at huse skikkelige Ægtefolk, for hvem det ellers er en sørgelig Lod, efter at have tilbragt et heelt Liv sammen, at skulle finde sig i den Adskillelse, som det jo ellers maa siges at være nødvendig at indføre mellem de 2 Kjøn. Paa Fattig­gaarden er den Adskillelse gjennem­ført særdeles praktisk; de mandlige Lemmer have 2 Sove­værelser, de kvindelige 2, alle med vel gjennem­ført Ventilation. Tillige har hvert Kjøn sin Spise- og Arbeids­stue ... I Midten af Bygningen ligger Bestyrerens Bolig, 3 Værelser ... ved hvert Hjørne ligger der en Syge­afdeling, et for hvert Kjøn ...

Børn under fattig­forsorg skulle ikke anbringes her, men i pleje­familier. Fattig­gården dækkede heller ikke alle voksne. 1884 og 1900 fornyede kommunen fattig­huset i Møllegade; indtil 1929 ejede fattig­væsnet også et hus i Bredstræde.

1905 indlagdes vand og gas, 1929 el og wc. Endnu 1916 kaldtes institutionen Fattig­gaarden, men fra hen ved 1920 Forsørgelses­anstalten.

Bestyreren, der var ansat af kommunens fattig­udvalg og sorterede under fattig­forstanderen, boede i huset med familie:

I bestyrerens husstand indgik også skiftende personale, fx 1916 assistent, plejer, hus­bestyrer­inde, 2 piger, plejerske og karl.

Huset rummede også kommunalt hospital - Næstved Kommune skulle betale for indlæggelser på Præstø Amts Sygehus. 1898 var her plads til 80 lemmer og 24 patienter. Så mange var her vist i almindelighed ikke; iflg. folke­tællingerne:

Omkr. 1921-30 var her også husvilde­bolig, gennem­gående for 1-3 arbejder­familier - 1925 havde en af dem husassistent

Efter social­reformen 1933 ombyggedes det gamle udhus bagtil til arbejds­anstalt - en delvis videre­førelse af den gamle Tvangs­arbejds­anstalt - med arbejdsrum, et par celler og vaskeri­afdeling i stueetagen, opholds­stuer og sovesal for alumnerne og lejlighed til opsynet på 1. sal. Samtidig ombyggedes forsørgelses­anstalten i forhuset her: I østfløjen (nærmest) blev der 26 pladser, i vestfløjen blev der kvinde­afdeling med ca. 10 pladser og på 1. sal lejlighed til bestyreren. I midter­fløjen blev der økonomi­lokaler, spisestuer for begge anstalter, kontor for bestyrelsen og på 1. sal sygestue og funktionær­værelser. Hele ombygningen blev indviet 15/11 1937.

De to anstalter fungerede adskilt; arbejds­anstaltens op til 22 mandlige tvangs­indsatte kunne få frisk luft i den indhegnede og bevogtede gård, Rævefarmen, et navn der i daglig tale overførtes til hele komplekset. Bestyrer (1954-78) Fr. Dahlmann fjernede hegn og jern­stænger for vinduerne, men først forsorgs­loven 1961 fjernede tvangs­arbejdet og gjorde det hele til Præstø Amts Forsorgs­hjem 1963 med plads til 24 mænd i arbejds­afdelingen, og 32 mænd og 4 kvinder på den fælles forsørgelses-, pleje- og syge­afdeling, i alt 60. 1970 gik institutionen over til Storstrøms amtskommune. 1976 reformulerede bistands­loven klientellet: personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv.

Med kommunalreformen pr. 1/1 2007 gik bygningerne tilbage til Næstved Kommune der hele tiden har ejet grunden. Kommunen lukkede forsorgs­hjemmet, genhusede klienterne midlertidigt og solgte ejendommen til Nordicom.

---------------
Litt.:
F. Michelsen: Kanalgården 1883 - 3. august - 1983, Næstved 1983

kommunalpolitik i 1880'erne

1881, året før, da kommuneskolen blev bygget, sås første tegn på en politisk splittelse i byrådet. Den kom tydeligt frem nu. Det social­konservative flertal, inkl. den kgl. udnævnte borgmester Salicath*, ville have en moderne fattiggård. Bygge­udvalget bestod af malermester Chr. Petersen*, physikus (embedslæge) Knudsen* og købmand Brandt*, fattig­udvalget af Chr. Petersen (formand), skomager­mester E. Ljungberg* og murer­mester P. Hansen*. Chr. Petersen røg ud ved det almindelige byråds­valg januar 1882, måske på grund af sagen her, men kom i stedet ind ved de højst­beskattedes valg.

Oppositionen var ikke imod fattig­forsorg men ville holde udgifterne nede. Buntmager A.J. Michelsen* stemte i november 1881 imod valget af grunden her. I byrådets møde 12/1 1882 anholdt han at der til Fattig­udvalget var valgt et Medlem (P. Hansen), hvis private Stilling kom i Strid med hans Stilling i Udvalget idet han vel ikke alene agter at konkurrere ved Opførelsen af den nye Fattig­gaard, men ogsaa udfører Istand­sættelserne af samtlige Fattig­væsenets Bygninger (NT 14/1). 2/3 fandt han projektet noget svimlende; 16/3 havde han samlet 4 stemmer for en billigere grund på Sandbanken hvilket blev set som et Slags Mistillids­votum (!) til Fattig­udvalget (NT 4/3, 18/3) og nedstemt.

Som antydet i sidste citat fulgte modsætningen den lands­politiske mellem Højre og Venstre selv om byråds­medlemmerne ikke erklærede sig parti­politisk. Højres Næstved Avis 6/8 1883:

Ligesom Bygningen seet udefra præsenterer sig særdeles smukt og gjør et tiltalende Indtryk, saaledes er dens Indre godt og hensigts­mæssigt og i fuld Overens­stemmelse med Tidens Fordringer. Fattig­gaardens Opførelse er efter Tegninger af Hr. Arkitekt P.H. Schmidt opført af Hr. Muurmester Sauer*, som har megen Ære af sit Arbeide; det sagkyndige Tilsyn har været forestaaet af Hr. Arkitekt Wilsbech*. Fattig­udvalget og navnlig sammes Formand, Hr. Malermester Petersen, har som bekjendt havt en væsentlig Andeel i det nye Fattig­etablissements Til­blivelse og Udvalget fortjener Kommunens Tak for det ikke ringe Arbeide, det i denne Anledning har havt.

Venstres Næstved Tidende påtog sig ikke taberrollen, som allerede vist ovenfor:

Det er en smuk og saavidt man nu kan dømme praktisk indrettet Bygning, hvis Fuldførelse kun kan glæde Alle, der gjerne vil byde den opslidte Arbeider et hyggeligt og venligt Hjem. Og det vil der kunne blive i de rummelige Lokaler ... ... Det er en saavel i det Ydre som i det Indre en smuk Bygning, der om kort Tid tages i Brug; den er en Ære for Byen ...

Men kritikken af bygge­omkostningerne og husets pompøse udformning levede videre. Den illustreres ved en anekdote: En turist spørger en lokal hvad det er for et hus. "Det er byens nye fattiggård." "Jøsses dog! Jeg troede, det var Gavnø Slot."

Næstved fattiggårdsskandale o. 1890

Næstved Kommune var ikke heldig med sin første ansættelse af fattiggårds­bestyrer. Blandt 52 ansøgere valgte byrådet Rasmus P. Jensen, Toksværd Fattiggård; økonom ved Helliggejst G. Diad* blev forfremmet til fattig­forstander. 1888 afviste amtsrådet indgreb mod Jensen der var beskyldt for at have drevet Utugt med Fattig­lemmet Marie Sofie Jensen (NT 7/7). 1890 måtte byfoged Salicath* der også var borgmester, afhøre ham for Overfaldet paa Sagfører Schultz* (NT 4/3). Byrådet fik ham til at sige op pr. 1/11. 1892 blev Jensen idømt en kortere friheds­straf for vold mod fattig­gårdens lemmer, men frifundet for seksuelle overgreb selv om der foreligger over en Snes beedigede Vidnesbyrd imod ham (NT 5/11). Frifindelses­delen blev anket af anklage­myndigheden.

Fattiggårdsskandalen delte borgerne. Den blev udnyttet af oppositionen. Den skabte langvarige modsætninger og fandt også vej til udenbys oppositions­aviser. 6/1 1900 kunne Sydsjællands Social-Demokrat citere hoved­organet i København: .. var den radikale Skomager­mester C.C. Nielsen* .. gennem mange Aar .. blevet forfulgt af Højre, fordi han var virksom for den berygtede Fattiggaards-Skandales Afsløring.

landbrug

Kritikken gik også på at grunden her i Sydhaven som kommunen ejede, var for stor, ca. 9 tdr. land. En del var udlejet til vognmand Lunau*. Han blev opsagt pr. 1/10 1883. På en anden lod havde murermester Sauer*, fattig­gårdens bygmester, kalk­brænderi. Han blev opsagt pr. oktober 1885.

Brandt* forklarede i byrådet 2/3 1882 at de 4 a 5 Tønder Land kun egnede sig til Græsning, og 2 a 3 Tdr. Land var det Meningen at anvende til Have­dyrkning (NT 4/3). Næstved Tidende 31/7 1883: I en Bag­bygning findes .. Plads til Grise, 3 Køer, Høns osv. Omkring Bygningen skal der anlægges en stor Have, hvor de arbeids­føre Lemmer kan faae sund og gavnlig Beskjæftigelse, de ældre og svagelige behageligt Ophold ...

1884 bevilgede byrådet fattig­udvalget 400 kr. til indkøb af 2 malkekøer. 1895 forsvarede fattiggårds­bestyrer Ravn med held bedriften mod delvis ind­dragelse til cykelbane:

Det blev nødvendigt .. at ophøre med Koholdet, og man maatte saa fremtidig kjøbe al Mælken og Fløden, som bruges. Sidste Aar var Udbyttet 13.626 Potter Mælk, hvoraf Fattig­gaarden foruden den søde Mælk til Sygebrug fik 410 Pd. Smør og 550 Potter Fløde. Naar Køerne afskaffes, vil Fattig­gaarden sandsynlig­vis faa Centrifuge­mælk, der er af ringere Kvalitet .. Det vil endvidere være nødvendigt at kjøbe de nødvendige Foder­stoffer og Mælk til Svine­holdet; hidtil er der bleven avlet en Del Foder­stoffer .. der heller ikke vil blive en ringe Udgift ved Kjøbet af den nødvendige Gjødning til Haverne, ca. 25 Læs. .. det store Arbejde, der nu i 10 Aar er blevet præsteret paa Jorden for at bringe den tidligere daarlige Jord op til den Ydeevne, den nu har .. Opgjørelse over Indtægterne og Udgifterne ved Jorden .. der i 1893 var et Indtægts­overskud af 502 Kr. 72 øre, og i 1894 af 914 kroner 98 Øre.

Næstved Avis 7/1 1897:Fattig­gaardens Køer indtage ikke blot den Særstilling, at de ere "kommunale", men de udmærke sig paa anden Maade, nemlig ved deres Præstationer paa Mælke­ydelsens Omraade ... De Køer kan det betale sig for Kommunen at malke!

1909 afgav fattiggården jord til boldplads til skolebørn, 1913 til udvidelse af havne­pladsen, 1927 til et nyt pakhus (1 side frem) og ca.1938 til anlæggelse af Havnegade. 1916 konstaterede byrådet, at da Fattig­gaardens Jord nu var svundet ind fra 27 Tdr. Land til 8-9, havde man egentlig ikke Brug for 2 store Heste, men kunde nøjes med 2 smaa ... maaske kunde de tekniske Udvalg af og til leje Hestene (SS-D 10/10).

Kanalgården
22/3 2002 kl. 9.28, © pelo
Kanalgården
20/8 2007 kl. 18.12, © pelo

Situationen 20/8 2007: Baghuset, den tidligere arbejds­anstalt, er væk, ligeledes muren mod Kanalvej (t.v.). Det giver for første gang i mange år frit blik på gård­facaden - hvis man kan se bort fra containerne.

Nybyggeriet (nedenfor) er nu forbundet med Kanal­gården til denne side med en fløj med glasfacade.

Aquahuset

bankhus
29/3 2009 kl. 13.09, © pelo

baghus, Femøvej 3, bygget 2007-09 ved arkitekt­firma Juul og Frost, København, for ejendoms­selskabet Nordicom til Max Bank der pr. 14/4 2009 flytter sit hovedsæde hertil fra Jernbane­gade 9-11. Banken krakkede i oktober 2011. Lokalerne lejes nu ud til diverse erhverv

17/3 2017
mrk 194