Kanalgården

Havnegade 50, opført 1882-83 som fattiggård ved arkitekt Philip Smidth, København, for Næstved Næstved Kommune. Næstved-arkitekten Fr. Wilsbech udførte forudgående beregninger og var konduktør på byggeriet. Huset blev afleveret 27. juli og taget i brug 3. aug.

Baghuset i 2 etager der anes t.v., var en forhøjelse af et tidlige baghus 1937 ved J. Tidemand-Dal for Præstø Amt. Det blev revet ned i sommeren 2007 for ejendomsselskabet Nordicom der har planlagt et 5-etagers kontorhus i glas, forbundet med forhuset, til Max Bank,tidligere Håndværkerbanken, tegnet af arkitektfimaet Juul og Frost.

Indtil huset her stod færdigt, var Næstveds fattiggård Helligåndshuset. 1870 hørte 110 personer under det kommunale fattigvæsen. Heraf boede ca. 30 i Helligåndshuset. Fattigvæsnet rådede også over to huse i Brogade og et i Bredstræde. Byrådets forberedelser til en ny fattiggård går tilbage til 1873. 1880 formulerede byrådsmedlem, malermester Chr. Petersen opgaven:

Den nye bygning bør indrettes således, at hvert køn kan adskilles, og at der desuden for gamle og svagelige og tillige agtværdige folk bliver særlige værelser, hvor de kan leve sammen. Endvidere skal der være 2 à 3 lokaler for børn, og endelig de fornødne sygestuer, badekamre m.v., beboelse for opsynsmanden osv.

Byggeomkostningerne og husets pompøse udformning vakte betydelig modstand. Den illustreres ved en anekdote: En turist spørger en lokal, hvad det er for et hus. "Det er byens nye fattiggård." "Jøsses dog! Jeg troede, det var Gavnø Slot."

Som fattiggårdsbestyrer ansatte kommunens fattigudvalg R. Toksværd Jensen. Han var omkring 1903-09 afløst af C. Hansen der sorterede under fattigforstander Fr. Jensen. Huset rummede også kommunalt hospital. 1898 var her plads til 80 lemmer og 24 patienter. Endnu i vejviserne for 1904 og 1910 er institutionen anført som Fattiggaarden, men fra den tid foretrak man forsørgelsesanstalt.

Efter socialreformen 1933 ombyggedes det gamle udhus bagtil til arbejdsanstalt med arbejdsrum, et par celler og vaskeriafdeling i stueetagen, opholdsstuer og sovesal for alumnerne og lejlighed til opsynet på 1. sal. Samtidig ombyggedes forsørgelsesanstalten i forhuset her: I østfløjen (nærmest) blev der 26 pladser, i vestfløjen blev der kvindeafdeling med ca. 10 pladser og på 1. sal lejlighed til bestyreren. I midterfløjen blev der økonomilokaler, spisestuer for begge anstalter, kontor for bestyrelsen og på 1. sal sygestue og funktionærværelser. Hele ombygningen blev indviet 15. november 1937.

De to anstalter fungerede adskilt; arbejdsanstaltens op til 22 mandlige tvangsindsatte kunne få frisk lukt i den indhegnede og bevogtede gård, Rævefarmen, et navn der i daglig tale overførtes til hele komplekset. Bestyrer Fr. Dahlmann (1954-78) fjernede hegn og jernstænger for vinduerne, men først forsorgsloven 1961 fjernede tvangsarbejdet og gjorde det hele til Præstø Amts Forsorgshjem 1963 med plads til 24 mænd i arbejdsafdelingen, og 32 mænd og 4 kvinder på den fælles forsørgelses-, pleje- og sygeafdeling, i alt 60. 1970 gik institutionen over til Storstrømts amtskommune. 1976 reformulerede bistandsloven kloientellet: personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv.

Med kommunalreformen pr. 1/1 2007 gik bygningerne tilbage til Næstved Kommune der hele tiden har ejet grunden. Kommunen lukkede forsorgshjemmet, genhusede klienterne midlertidigt og solgte ejendommen til Nordicom.

---------------
Litt.:
F. Michelsen: Kanalgården 1883 - 3. august - 1983, Næstved 1983