Købmagergade 6

Købmagergade 6
16/4 2007 kl. 8.34, © pelo

og Kompagnistræde 1 (om hjørnet t.h.)

1623 nævnes her Jens Judes gård der vender ud til almindelig Bys Stræde og til Mønter­gaarden, hhv. Købmagergade og Kompagni­huset (1 side frem). Bygningerne beskrives første gang 1682: En lille trelænget (nu tolænget) gård. Forhuset her var i 7 fag bindingsværk med udmurede tavl som det nu igen ses i kvist og gavl, i 2 etager på kampestens­sokkel med delvis kælder. Første­salen blev som flere steder taget ned omkr. 1700. Den blev erstattet af en frontispice som den nuværende kvist. Sådan stod det stadig ved midten af det 1800-tallet, som det kan ses af en akvarel af arkitekt J.G. Kretz fra 1848 og en tegning fra 1868 (nedenfor). Ved en ombygning 1874 ved tømrer­mester Hoffmann og murermester Meyer blev facaden mod Købmagergade grundmuret, vel uden på bindings­værket, så at fronti­spicen blev til kvist, men resten forblev bindingsværk. Kvisten blev senere ændret til en flad og bred taskekvist.

Huset blev smukt restaureret 2000-2004 af ejerne Knud Christensen og Lis Pedersen i samarbejde med arkitekt John Artmur, hvorved kvisten også blev genskabt.

Beboerne, som regel også ejere, har mest været håndværkere. Fra før 1761 til mindst 1801 er det skomagere. o. 1781 - 1801 Albrecht Hansen, med 2 svende, 2-3 læredrenge og en tjenestepige i husstanden. 1834 er det en bagermester, 1840 igen en skomager. 1845 er der gået våde varer i dette hus som i mange andre:

1842 købte i ølbrygger Peter Petersen henne i nr. 14 gården her. 1845 boede han her, 49 år gammel, med konen Johanne Hansdatter, 39, og tjenestepige. Johanne har været en sej kvinde, hun havde fået 6 børn med regel­mæssigt 2 års mellemrum, nu 1-11 år gamle. 5 år senere, i 1850, er manden og den ældste søn ude af billedet, og hun har giftet sig igen med den 13 år yngre Jørgen Pedersen, ligeledes værtshus­holder. De 5 andre børn har klaret sig og har nu skiftet t i efter­navnet ud med d. Der er ikke længere tjenestepige. 10 år senere er Johanne, nu 56, blevet enkefrue og værtshus­holder. Hun har genantaget sit pigenavn, nu i den mere moderne form Hansen, de to mellemste børn, de ugifte døtre Anne Christine (22) og Elise Dorthea (20) bor der stadig. Tjenestefolk har de stadig ikke. 1870 boede hun og den ældste datter i sidehuset (nedenfor), nu som logerende hos slagter Striboldt.

Fra lidt ind i 1800-tallet vokser befolkningen i Næstved, som i mange købstæder. Det betyder længe tættere befolkning i eksisterende huse. Det ses også her: 1787 og 1801 rummer huset kun en husstand, 1834 to, 1840 tre, 1845 har Peter, Johanne og deres børneflok huset for sig selv, 1850 deler hun og Jørgen meget passende pladsen med en ølbrygger med hustru.

Havemand Niels Petersen ejede og boede i huset o. 1874-90, hans enke o. 1901-06. Mælke­handler Jacob Jacobsen ejede huset, boede her og senest 1911 - død 1946 og drev forretning her med produkter fra Næstved Mejeri -1938/39, tilflyttet fra Ostenfeldtsvej.

1868

Købmagergade 6, 1868
1868, ukendt kunstner
Købmagergade 6, gavl
6/8 2009 kl. 15.43, © pelo

bindingsværksgavl

Bindingsværket kunne skimtes gennem gavlens over­pudsning (foto nedenfor) indtil frilægning og oppudsning af tavl 2009-10. Under istand­sættelsen sås udmuring med munkesten og flensborgsten.

Købmagergade 6, Kompagnistræde 1

Købmagergade 6, Kompagnistræde 1
29/8 2001 kl. 17.53, © pelo

Sidelængen t.h. var i 1600-tallet 5 fag bindingsværk, senest 1801 ud- eller nybygget til 6 fag, senest 1867 nybygget i grundmur, det nuværende hus.

Slagtermester Hans Christian Striboldt (f. 1832) boede her senest 1860 - fallit 1878, 1860 med fru Vilhelmine Bolette (24), 1870 som enkemand. 1880 havde han genetableret sig som slagter­mester og ægtemand på Kattebjerg 5.

Typograf A.Em. Boesen etablerede 1874 et engagerings­kontor, dvs. en privat arbejds­anvisning på Kirkepladsen 3. Det flyttede lidt rundt indtil det 1877 endte her, nu ved Jens Carl Frederik Boesen, ligeledes typograf, senere faktor ved Næstved Avis. 1894 overtog Boesen den kommunale autorisation efter enkefru Reimert så at kan kunne kalde sig fæstemand. Mellem 1906-11 overtog han posten som gasværks­kasserer. Hans 2 ugifte døtre var kontorist­inder, de boede her stadig 1916, den ene stadig 1939.

Glarmester Johs. Aaris-Larsen boede her senest 1929 - 1941/42, fraflyttet til Sanders Kaserne hvor hans forretning også var.

Op i 1900-tallet, nu to små lejligheder, forfaldt huset. Da Næstved Kommune overtog det ind i 1980'erne med henblik på byfornyelse, var det ikke længere egnet til beboelse.

Navernes afdeling i Næstved, stiftet 1985, overtog lejemålet og reparerede huset 1988-89. Pr. 1/1 1999 overtog de huset og renoverede det aldeles, bl.a. med udskiftning af kvisten. I sommeren 2000 var arbejdet i det væsentlige færdigt.

kommunistrede

22. juni 1941 blev huset ramt af den store historie, Operation Barbarossa. Matadors flinke betjent der advarer Røde, fandtes måske, men var sjælden. Siden slutningen af august 1939 var kommunisterne helt isolerede. De blev bredt anset for Hitlers medløbere. Næstved var ikke Korsbæk:

I kvistlejligheden boede kommis Knud Pedersen med sin gravide kone Grete. De var begge aktive i DKP, de var registret af dansk politi, konen også af tyskerne. Efter ordre fra stats­advokaten i København blev de arresteret her af det lokale politi, kriminal­overbetjent Glenert og et par kriminal­betjente, og fængslet. Grete Pedersen og hendes nyfødte barn blev løsladt 21/8. Hendes mand blev overført til Horserød og løsladt 30/10; han havde i mellemtiden mistet sit arbejde.

Præcis et år senere, 22/6 1942, gentog det sig, nu under ledelse af statsadvokat for særlige anliggender Kjalke, København, og hans folk med deltagelse af lokalt politi, igen under Glenert. Styrken brød ind i et redaktionsmøde til det illegale kommunistisk blad Gry hvori foruden ægteparret Pedersen også Efraim Hansen, keramiker og karikatur­tegner, deltog. Knud Pedersen forsøgte at undløbe gennem gården, men blev eftersat og pågrebet. Han blev overført til Vestre Fængsels danske afdeling, udleveret til tyskerne 18/7, indsat i tysk fængsel indtil 2/2 1943, så igen i dansk fængsel, idømt et års fængsel 26/3, interneret i Horserød 5/7, undsluppet 29. august 1943. Grete Pedersen og Efraim Hansen blev anhold af tyskerne men frifundet 26/3 1943. Op mod befrielsen sad sidstnævnte i den lokale modstands­ledelse sammen med overbetjent Glenert der var gået under jorden efter at det 19/9 1944 var blevet politiets tur til at blive interneret.

Naverhulen, Kompagnistræde 1
29/8 2001 kl. 17.55, © pelo

Naverhulen

Kompagnistræde 1
naverne-cuk.dk

23/7 2015
282, gl. 226