Købmagergade 8

Købmagergade 8
16/4 2007 kl. 8.33 © pelo

Her lå indtil da et bindingsværkshus af omtrent samme omrids, 7 fag. Vi kan følge det tilbage til 1682. 1810 nævnes flere mindre baghuse, et endda med locum, men da familien Reimert overtog huset senest 1827, stod alene forhuset. Familien udbyggede det til en lille gård: 1867 stod der 4 mindre bag- og sidehuse, det største på 6 fag bindingsværk overlevede nybyggeriet og blev 1876 vurderet som gammelt, men godt vedligeholdt; et andet rummede locum, og der var nu også post med jernpumpe­redskab. Det nye hus fra 1876 beholdt nok kampestens­fundamentet og den delvise kælder fra det gamle.

Huset blev restaureret 2000-2005 af ejerne Knud Christensen og Lis Pedersen i samarbejde med arkitekt John Artmur.

Her boede håndværksmestre:

I ældre tid var her kun én husstand, men fra senest 1845, da købstædernes befolkning og befolknings­tæthed voksede, var her to.

Et par stærke enker her:

Wilsters Enke, Karen Christine Christens­datter (f. ca. 1734), mistede sin mand mellem 1781 og 1787. Hun blev så værtshus­holderske, bistået af to tjeneste­piger. Før 1801 har hun også slået sig på brændevins­brænding og har investeret i en kobber­brændevinskedel i et sidehus.

Reimerts Enke, Maren Kjerstine Jensdatter, senest 1840 ændret til det moderne Jensen (f. ca. 1798), havde født mindst seks børn i løbet af 12-13 år, et ganske typisk børnetal dengang. Hun mistede sin 3-4 år ældre mand 1855 da han var 64. Samme år blev enken beskikket som fæstemand. Det betød arbejds­formidling; i de følgende år ses hendes annoncer i Næstved Avis, fx. 2 unge Bondepiger ønsker Tjeneste her i Byen, anvises af Fæstemand Reimerts Enke (21/1 1856) og For en dygtig og paalidelig Hjulmand bliver en god Condition ledig til 1ste Mai paa en Herregaard i Nærheden af Nestved ... Reimerts Enke (27/1 1857). Hun fortsatte virksomheden som handskemager og peltser med sønnen Johs. Peter som svend. 1860 fortæller folke­tællingen at hun ernæres af stedet og bestyrer huset hvor hun havde optaget en da 8-årig plejesøn og havde hjælp af en tjenestepige, sønnen der nu er mester, desuden to ugifte svende som hørte til husholdningen, ligeledes 17-årige Henriette Caroline Lemp som syer handsker. Ved industri­udstillingen i Næstved 1-2/10 1862 tilkendtes enkefru Reimert præmie for fortrinligt felbereder- og handskemager­arbejde. Hun annoncerede stadig Handske- og Bandage-Udsalg i 1872.

Reimerts Enke Marie overtog ligesom tidligere sviger­moderen sin afdøde mands autorisation som fæstemand; vejviseren 1888 har under Fæstemænd M. Reimerts Enke (sic!). Engang i 80'erne flyttede hun til nabohuset t.v. hvor hun fortsatte fæste­kontoret indtil hun 1894 fik fribolig i Ostenfeldts Stiftelse; autorisationen gik så til Boesen (1 side frem), uautoriseret konkurrent siden 1874.

Omkr. 1890 ejede enkefru Maren Petersen huset som hun boede og drev gæstgiveri i.

21/3 2017
281, gl. 227