Kompagnihuset
før ca. 1926, ukendt fotograf, original i Næstved Museum

Kompagnihuset

gavl mod Suså før restaureringen gik i gang august 1926. De svære jernankre i gavlmuren sikrer etage­adskillelserne. Det var det hus H. Andersen i byrådet kaldte: En gammel, grim og beskidt lade.

1621 bestemte kong Christian 4. at der skulle etableres et spansk handels­kompagni i Næstved. Det var led i kongens ambitiøse, men mislykkede merkantil­istiske politik. Spanien var endnu en betydelig handels- og kolonimagt. Men hvorfor Næstved, hvis tradition og muligheder ikke var ocean- men østersø­handel ... Feb. 1623 solgte Sct. Peders Kirke huset til Hans Duffrich, en købmand der var indvandret fra Tyskland, borgmester i Næstved 1620-33 og leder af Det spanske Handels­kompagni, der brugte det som magasin og gav det det nye navn som stadig er det gængse. De spanske drømme holdt ikke; 1632-33 afhændede Hans Duffrich huset, der derefter blev ejet eller lejet af skiftende købmænd.

Næstveds matador i sidste halvdel af 1600-tallet, købmand Hans Hornemann (d. 1680) ejede huset 1649-51 og igen fra 1669. Det gik videre til hans enke Christendtze Rasmusdatter Bacher (d. 1698) og så til sønnen Hans Hornemann den yngre (d. 1732). Vordingborg amt købte huset på auktion 1734 og brugte det til oplagring af korn. Ca. 1810 solgte amtet til grev Joachim Molkte til Rønnebæks­holm, hvis enke 1831 solgte det godsejer Carl de Neergaard (d. 1850) på Gunderslev­holm. Efter uddybningen af Suså 1810-14, Den danneskioldske Kanal, brugte godserne huset til oplagring af grovvarer der kom med pramme, først især tømmer og brænde, efterhånden især korn.

Gunderslevholms handelspartner i Næstved var købmand C.M. Wittusen*. Han rådede over huset fra 1850, købte det 1853 og solgte det 1881 til købmand J. Christian Nandrup*. Hans efterfølger på grovvare­området Valdemar Huus* lejede det af enkefru Agatha Nandrup (1844 - 1924). Umiddelbart efter hendes død solgte arvingerne huset til Foreningen til gamle Bygningers Bevaring og krydsede dermed Næstved Kommunes planer om nedrivning.

Kompagnistræde 5

ses for en del t.h. Ejer og beboer var murer Christian Meyer o. 1857-80, hans enke o. 1890-1901, papirarbejder, senere kommunebud, senere pensionist Lars Christian Larsen o. 1906-48. Skomager, senere aldersrentenyder Hans Christian Hansen boede på 1. sal o. 1921-36. Ingen af dem holdt tjenestefolk. Huset blev revet ned 1974.

Kompagnistræde 7-11

er revet ned, vist ca. 1970.

Nr. 7 var en grundmuret ejendom i 2½ etage, bygget 1875 af murermester Frederik Christian Sauer*, der ejede den o. 1875-80 og selv boede på 1. sal. April 1880 flyttede han til sin nye Eiendom ved Jernbanen (NT 7/4), Farimagsvej 15, men da han 1884 overdrog virksomheden til H. Larsen & H. Christiansen, averterede de adresse her i Kompagnistræde (NT 29/1). 1880 og 90 boede her 59 personer fordelt på 14 husstande, mest arbejderfamilier. Her var detailhandel o. 1890-1930, 1905 - først i 20'erne ved enkefru Oline Emilie Woltzmann der boede her med 7 børn; de de efter­hånden var flyttet hjemmefra, flyttede hun over i nr. 6.

Nr. 9 og 11 var småhuse. 1914 købte Næstved Kommune nr. 11 for at bruge grunden til det kommunale vandværk der 1915 flyttede fra den anden side af gaden. Der opførtes et mindre vandtårn op til gavlen. Hus med tårn blev revet ned 1967. 1932 købte kommunen også nr. 9 som den overlod til vandværket.

21/3 2017
5: 284, gl. 143c
7: 285
9: 286, gl. 143b
11: 287, gl. 240