omkring Næstved Gamle Kirkegård

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Under Valdemar Atterdag omtales 1344-45 et fæstningsværk, Husvolden, men den har hidtil været anset for kortlivet. Ved årsskiftet 2005-06 blev dens jordiske rester efter alt at dømme identificeret, under Vordingborg­vej og Platan Allé, hvor Platan­parken nu er.

Begravelser foregik i gamle dag på små kirkegårde omkr. (længe også og i) kirkerne. 1711 blev København for sidste gang ramt af pest. Epidemien blev ikke længere set som Guds straf, men som et smitte- og hygiejne­problem der kaldte på rationelle tiltag. Sundheds­kommissionen lod anlægge en pest­kirkegård uden for bygrænsen. 1860 indviedes den permanente Assistens Kirkegård uden for byen, nu Nørrebro. I Næstved gjorde man som man altid havde gjort indtil en lov 1805 forbød det og henviste begravelser til assistens­kirkegårde uden for byen. Næstved Kirkegård blev taget i brug 1821. De første begravelser fandt iflg. over­leveringen sted 7/12: regiments­kirurg Hendrik Abraham Posselt og urmager Jean Daniel Tissot*. Der blev lukket for tilgang til de to gamle kirkegårde der efter­hånden blev sløjfet.

Kirkegården blev udvidet 1889 og senere.

Ud til Præstø Landevej, nu Præstøvej, ved dens højeste punkt på Åsen stod Store Mølle. Møllegården lå overfor på den anden side af landevejen. Møllere var Johannes Henrik Dorscheus senest 1848 - død 1868, derefter hans søn Chr.Fr. Dorschæus indtil 1871 da møllen brændte. N. Andersen gen­opbyggede møllen hvor han fra 1872 også drev bageri, derefter 1882 - ca. 1900 F. og P. Kruckow der udstykkede en del af den tilhørende jord. Møllen fortsatte til mindst 1908. 1910 købte Næstved Kommune den tilbage­værende jord, 1914 blev møllen revet ned.

Hvor nu Niels Juelsvej ender lå tidligere Sortebrødre Mølle. Møllere:

Konsul Sabra* havde allerede 1878 købt en stor del af mølle­gårdens jord, fra kirke­gården ned langs Vordingborg­vej. Øverst mod kirke­gården anlagde han tømmer­plads, ned langs Vordingborg­vej var han senest 1883 i gang med at udstykke parceller. Oskarsvej, tidligere Oscarsvej, fik ca. 1890 navn efter hans søn og senere efter­følger. Her voksede en mere moderne industri op:

og industri­lignende håndværk

Glarmester J.A. Pedersen* købte 1903 mølle­gården, lod møllen nedrive, planerede vejen og udstykkede grundene; tømrer­mester P.F. Christensen*, murermester C.O. Christensen og murermester Julius Petersen byggede mange af husene. Vejens navn har jeg foreløbig sporet tilbage til 1910, den optræder i folketælling første gang 1/2 1911 da her var 5 beboede huse. September 1911 tegnede landinspektør H. Barfoed for Næstved Kommune et udstyknings­kort over Niels Juelsvej med de to stikveje, nok en registrering af en udstykning der allerede havde fundet sted. Pedersen opkaldte ikke vejen efter søhelten men efter sin søn og senere efterfølger Niels Juel (Pedersen). Men det har ikke måske ikke været offentligt kendt, eftersom den bageste stikvej o. 1920 kom til at hedde Ivar Huitfeldts­vej.

Bag Sortebrødre Mølle lå dyrskue­pladsen, nu en del af kirke­gården. Bag svine­slagteriet lå krudthuset 1903 - 1912/13, tilflyttet fra Grønnegades Kaserne, fraflyttet til Åderup Mark. Det var ikke en militær installation, men et kommunalt sikkerheds­lager for byens detail­handel.

svineslagteriet

Aktieselskabet Nestved Svine­slagteri blev grundlagt 1896 på initiativ af en gruppe borgere i Næstved, bl.a. fabrikant H. Hermansen*, sagførerne Chr. Fester* og Henrik Schultz* og købmand, formand for handels­foreningen Herman B. Sommer*. Næstved Kommune gav et tilskud på 4000 kr. Slagteriet købte grunden ved Oskarsvej af konsul Sabra og opførte samme år bygningerne efter tegninger af arkitekt Julius Wendelboe-Madsen (1866 - 1917) der var specialist i slagterier. Driften forpagtedes til Frits Øckenholt, hidtil bestyrer af Ringsted Svine­slagteri. Driften begyndte 21/10 1896.

1899 indgik virksomheden i det multinationale J.D. Koopmanns Svine­slagterier A/S. Lokalt havde den detail­udsalg i Vinhusgade 9 1913 - mindst 1929, men den var et eksport­slagteri. Direktøren

boede i slagteriet hus Oscarsvej 9. I storheds­tiden i 1920'erne og 30'erne beskæftigede slagteriet hen ved 100 mand, 1968 ca. 70. Det år indgik Koopmanns i De samvirkende danske Andels­svineslagterier der året efter lukkede slagteriet i Næstved. Bygningerne blev 1972 solgt til nedrivning. Nu er der rækkehuse på grunden.

----

Øst for kirkegården ligger

Gallemarken

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Øst for kirkegården ligger Gallemarken (Peder Syvsvej, Hans Hornemannsvej, Gallemarksvej, Peder Bodilvej m.fl.). Her havde 4. Dragon­regiment øvelsesplads o. 1870 og klagede over at den også blev brugt som losseplads (NT 17/10 1870). 1881 og 1910/11 købte kommunen yderligere arealer af Store Mølle. Senest 1903 var her dyrskue­plads. Samme år flyttede kommunen krudthuset eller -tårnet herud fra stats­kasernen. Det var ikke en militær installation, men et kommunalt sikkerheds­lager for byens detailhandel. Da bolig­kvarteret var under forberedelse måtte arkitekt og brand­inspektør Ludvig Beldring* 1912 tegne et nyt, opført ude i Åderup hvor det igen blev indhentet af urbaniseringen 1933.

Næstved Kommune udstykkede 84 grunde og anlagde veje og kloak 1912. Arkitekt Johs. Tidemand-Dal havde året før tegnet en plan for mark- og vejudvalget. Den fik en blandet modtagelse i byrådet 12/2 1912. A.M. Kristensen* (S) var i hvert Fald ikke Tilfreds med Gallemarks­projektet, idet Arkitekten her viser os krumme Gader eller Veje, og dem har vi nok af i Forvejen her i Næstved .. om det ikke var muligt, at Gallemarkens Udstykning kunde foregaa ved lige Veje (SS-D 13/2). Planen blev revideret og godkendt i byrådet 18/3. Det kommunale anlægs­arbejde blev afleveret 15/1 1913. Mark- og vejudvalget foreslog vejnavne med reference til Næstveds historie i byrådet 10/2 1913, vedtaget 10/3. Social­demokraternes forslag om korte, moderne navne som Villavej og Bakkevej blev dermed forkastet.

Tidemand-Dals udkast til Gallemarksvejkvarteret
1912, arkitekt Johs. Tidemand-Dal, Liv og Levn 1987, udg. af Næstved Museum ©

det militære villakvarter 1912-13

14/5 1912 udbød Næstved Kommune grundene til salg. Måneden efter indledte Bygge­foreningen for faste Under­officerer ved 26' Bat. i Næstved forhandling med kommunen om køb af 16 parceller. Fodfolkets 25. og 26. bataljon skulle april 1913 overføres fra Odense til Næstved. Statslån til bygge­foreningen blev mindre end forventet, så købet blev reduceret til 10 grunde, endeligt afsluttet 10/2 1913.

Tidemand-Dal tegnede 1912 for bygge­foreningen husene til det militære Villakvarter. Eksemplets huse kan med god sikkerhed identificeres som hjørnet Gallemarksvej 22, Peder Syvsvej 20, derunder Peder Bodilsvej 21 og nederst en variation over Gallemarksvej 22 idet jeg snarere opfatter disse opstalter som skitser end som endelige tegninger.

1913 blev 9 af de 10 planlagte huse bygget

Det var i udgangspunktet tofamilie­huse med 1 lejlighed på hver etage:

Flere har set bebyggelsen som udtryk for bevægelsen Bedre Byggeskik. Det er ikke over­bevisende, især fordi lands­foreningen først blev dannet 1915. Snarere deler de inspiration: national­romantik, nyklassicisme og engelsk haveby.

De enkelte medlemmer ejede selv husene. Forsvars­ordningen 1922 afmilitariserede næsten byen, 1923 forsvandt 26. bataljon. De fleste under­officerer forlod Næstved, 5 af ejerne solgte deres huse, men 4 af dem og 1 lejer slog rod i Næstved og fandt et civilt job:

----
Litt.:
Eske Møller: Med udsigt til skov og strand, Liv og Levn 1 - 1987.
Jesper John Jørgensen: Gallemarks­kvarteret, Liv og Levn 25 - 2011

kommunale lejligheder 1918-19

I begyndelsen af 1917 oprettedes Arbejdernes Bolig­forening med papir­arbejder Otto Verup som formand. Den fore­spurgte byrådet om grunde her til 20 huse, hvert med 4 2-værelsers lejligheder. Det blev snart reduceret til 5 huse med 20 lejligheder. Byrådet lod sig presse på prisen. Foreningen engagerede arkitekt Tidemand-Dal. Hans tegninger blev godkendt i byrådet 11/6, samtidig med licitation. Men økonomien hang ikke sammen, foreningen gav op.

Byrådet frygtede bolignød. Derfor havde det ladet sig presse på grundprisen, og derfor overtog kommunen planen. Dertil kom bekæmpelse af arbejdsløshed: Byggeriet ville skønsmæssigt give beskæftigelse til 25 Mand i ca. 125 Dage, brug af cementsten bidrage til at Cement­fabrikerne nu kunde holdes i Gang. Arkitekt Ludvig Beldring* tog over. Hans huse med stejle valmede tage viser kontinuitet fra Tidemand-Dals byggeri, måske også fra hans ikke-realiserede projekt.

11/3 1918 godkendte byrådet projektet: 28 lejligheder i 8 huse fordelt på 3 typer:

alle med små gårdhaver og kompressions­toilet i gården. Budgettet var 110.000 kr., med 120.000 som grænse.

Licitationen 3/4 bragte prisen op på i alt 173.609 kr. hvilket byrådet accepterede 8/4. Huse stod færdige til oktober flyttedag 1918.

Året efter byggede kommunen og Beldring en ny serie, 40 lejligheder i 10 huse, 2 typer, eksempler:

1942-43 solgte komunen husene til private; bygnings­inspektør Ludv. Beldring der i sin tid havde tegnet husene, købte i kompagni med 2 andre 3 af dem, Peder Bodilsvej 15, 17 og 19. Nye ejere slog efter­hånden slog de flester af de små lejlig­heder sammen. Boboer­sammen­sætningen forskød sig fra (ufaglære) arbejdere til middel­klasse.

Næstved Andelsboligforening 1921

ved arkitekt Ludvig Beldring byggede 2 serier a 5 enfamilie­huse, hver med 2 Værelser og Køkken i Stueetagen og 1 Værelse i Tagetagen, dertil et på Ydunsvej. Eksempler:

Foreningen ejer stadig husene. Dens formand, hatte- og skohandler Carl Schrøder*, byggede 1922 sin egen villa, Peder Syvsvej 3, antagelig også ved arkitekt Beldring.

senere

11/7 1938 vedtog byrådet i forbindelse med anlæggelsen af den nye havn at forlænge Gallemarksvej til Vordingborg­vej og Havnegade. Fra 1940 fulgte en ny, mindre ensartet bebyggelse.

25/3 2017