Torvestræde 1-15, Sct. Mortensgade 1-13, Ramsherred 4-14, Skomagerrækken 6-10, Axeltorv 2-3

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Axeltorv var i middel­alderen og langt op i 1600-tallet Sct. Peders Kirkeplads. På det nuværende Axeltorvs plads lå Gråbrødre­klostret (francis­kanernes kloster). 1531 besatte borgerne under ledelse af den adelige Mogens Gøye klostret. Ved nyordningen efter reformationen skænkede kronen klostret til byen, der gradvis rev det ned, sidst kirken 1553. På altrets plads rejstes byens kag (afstraffelses­sted). Pladsen kaldtes nu Hestemarked og henlå længe uden brolægning og ret øde, kun med en brønd i midten. Efterhånden blev den byens centrale plads og overtog sit navn fra Kirkepladsen. Fra slutningen af 1600-tallet til 1887 stod der en militær vagtbygning (Corps de Garde) ud for Skomager­rækken, omtrent hvor Rådhus­kroens udskænknings­bod, den tidligere lotteribod, senere stod, fra 1870 til 1957 minde­støtten for Frederik 7., rejst af Præstø Amts 3. valgkreds, midt på torvet. Bilismen gjorde pladsen til parkerings­plads, 1957 blev den endda gravet op og en underjordisk parkering blev anlagt, også som beredskabs­foranstaltning her under den kolde krig, desuden en BP-tank omtrent ud for Axeltorv 3. 1970-76 blev den fodgænger­område, trinvis og under megen modstand: April 1975 opgav benzin­forhandler U. Orland Pedersen og fru Birthe tanken, ved samme tid plantedes træer og lagdes fliser, 24-25/6 1976 indviedes gåtorvet officielt, 15/8 trådte kørsels­forbuddet officielt i kraft. Der er velbesøgte torvedage med godt udvalg onsdag og lørdag formiddage.

Torvestræde er anlagt efter reformationen som forbindelse fra det nye torv op til Sandbjerget. Det blev kun langsomt bebygget, på denne nordøst­lige side var der endnu o. 1800 kun to gårde med forhuse mod hhv. Axeltorv og Riddergade. Nu er det vel byens hovedstrøg, selv om det ikke gør meget væsen af sig. Det blev gågade grundlovs­dag 1969, byens første.

Den korte Sct. Mortensgade hed tidl. Gaasegade. Den omdøbtes ved byråds­beslutning 6/3 1879, efter et andragende fra gadens beboere, der fandt navnet nedsættende. Mon de blev kaldt gæs ude i byen?

Ramsherred findes i flere byer. Navnet betyder slum. Oprindelig hed en af smøgerne ned mod Suså sådan, men siden overførtes navnet til denne gade i byens udkant. Senere husede gaden en lokal bank, Fogedret og Tinglysnings­kontor, nu også TDC og stadig Arrest­huset og en lille håndfuld værtshuse.

Skomagerrækken er en ganske kort gågade. Den domineres af Dommer­kontoret på den anden side af gaden. Sit navn, kendt senest 1787, kan den have fået fra skomager­mester Witte der havde værksted i nr. 4 o. 1736. Men der var skomagere i næsten alle gader. Ganske som i Gaasegade (se ovenfor) blev borgerne utilfredse med navnet: Deres forslag om at udskifte det med Hovedvagts­gade blev forkastet i byrådet 17/3 1881, heldigt nok for 6 år senere forsvandt hovedvagten; deres fornyede forslag om at udskifte det med Rådhusgade blev forkastet i byrådet 25/11 1935, heldigt nok for 5 år senere flytte rådhuset, der ikke lå i selve gaden, ud til Teatergade. Med sin beliggenhed ved torvet var Skomager­rækken værtshus­gade. På den korte strækning mellem Ramsherred og Torvestræde var der 3 beværtninger: Anders bag Vagten (nr. 8, nu Rådhuskroen), Café Torvehallen (nr. 2) og Skandinavien (Axeltorv 2).

Torvestræde 1898/99

Torvestræde 1898/99
1898/99, ukendt fotograf, NæstvedArkiverne B.10304-06

Sofus Jensen t.h. i nr. 15 åbnede 23/4 1898. Bolwig t.v. i nr. 10 var her stadig dec. 1898, men Søren Jensen åbnede Kontant­forretningen i lokalet 3/3 1900.

De to ensartede hjørnehuse

dannede en harmonisk indgang til Torvestræde. Et lignende hus står stadig i Riddergade 8.

I nr. 10 på hjørnet lukkede købmand J.G. Bolwig* ca. 1899. Mode­handlerske Sara Larsen var her 1897 - mindst 1921, barber Frederik Jørgensen senest 1899 - 1932.

Gavlhuset bagved var en del af hjørne­gården. En annonce i Næstved Avis 25/4 1867 nævner det lille Sted i Torve­strædet imellem Købmand Petersen og Isen­kræmmer Roding*. Et kommunalt opmålingskort 1877 viser en frit­liggende længe med gavl mod gaden, en del af C.F. Petersens gård (nr. 10). Skiltet siger Næstved Uldvare- & Garnforretning. Her havde L.P. Petersen*, Uldstrikkeren, forretning og bolig, tilflyttet fra Farvergade 1892 da han reklamerede: Støt Nestved By! Kjøb danske Varer hos mig. Mit Strikkeri beskæftiger nogle og tredive Mennesker. Stort Oplag i alle Trikotage­varer.

På den åbne plads bagved havde ejeren, købmand Niels Hansen*, udstilling af grav­monumenter. 1901 rev han huset ned og byggede det nye nr. 8 hvor Petersens forretning fortsatte, privaten flyttede til hans nybyggede Krumport 5.

Bagved ses gavlen af nr. 6, Rodings* gård fra 1866, der stadig står. Nærmest havde H.C. Andersen manufaktur­handel 1895 - død 1902.

Nr. 3 blev forhøjet til 2½ etage 1895/96 for ekviperings­handler Jean Tissot* der drev herre­magasin med skrædderi her 1896 - 1921. Huset står stadig.

Nr. 5 t.v. var et et uanseligt hus i en etage. Her var 2 små butikker:

Nr. 5 t.h., et smalt hus i 2½ etage, var bygget 1893 for urmager August Fr. Joost* der drev forretning her 1879 - 1918. Senere fik huset en karnap, vist 1924. Der er stadig ur- og brille­forretning.

Nr. 7 var bygget i én etage 1863 for vævermester Jens Elster*, 1. sal 1883-84 for marskandiser Rasmus Jensen. Her var modehandel, 1896-1916 ved frk. Hansine Berg og hendes 2 søstre.

Nr. 9 var bygget 1958-59 for manufaktur­handler Emil Brüel*. Ejeren var nu Albert Bundsen* der drev bageri med Konditori og Kaffee for Damer og Herrer her 1885 - død 1907.

Så følger 2 haver til hhv. nr. 9 og 15. Senere blev her bygget 2 huse:

Torvestræde 15

hjørnet af Sct. Mortensgade. I det tidligere bindingsværks­hus boede urmager Galle o. 1761-1811, vist 2 generationer: først Johan Galle, o.1781-1811 Christopher Galle. Omkr. 1842-69 boede malermester Johan Strohecker*, indvandrer fra Hamburg, her hvor han også drev forretning med støbegods. Han ændrede før 1847 facaden til grundmur.

1870/71 købte bomuldsvæver Asmus Lau* gården, lod det gamle forhus rive ned og byggede nyt, færdigt april 1872. Han havde også gang i noget byggeri 1879, så måske fik hans nye forhus først da sit fulde omfang. Lau valgte samme stil som genboen, mægler C.F. Petersen, havde brugt overfor i 1867, inklusiv skråt hjørne, så at de to huse dannede en harmonisk indgang til Torve­stræde.

Lau (f. 1832 i Holsten) kom til Næstved 1857, etablerede sig som selvstændig bomulds­væver året efter i Torvestræde 5, flyttede 1862 til Hjultorv 6 og 1871/72 hertil. 1874 averterede han: Nogle flinke Børn over 10 Aar kunne faae stadig Arbeide hos Væver A. Lau (NT 24/8). Han kaldte sig efterhånden også fabrikant. Hans forretning ses nærmest hjørnet. Han lukkede virksom­heden 1/8 1907 efter 49 år; han boede her stadig 1911, hans døtre ejede gården til 1953.

Andre forretninger mod Torvestræde:

1907/08 udskiftede Lau de traditionelle vinduer med store moderne butiksruder, 1911/12 tog han skridtet fuldt ud og erstattede murværket med Jerndragere og Jernsøiler.

Fra senest 1932 drev guldsmed Wolmer Jørgensen forretning her. Han var begyndt 1922 i Fixhus og var i 1927 flyttet til Ringsted­gade 7, så hertil. - 1936/37 beholdt han forretningen i Ringsted­gade hvor han også boede, derefter var privaten i Ramsherred 6. Efter overtagelse også af den tidligere sko­forretnings lokale kunne Guld-Wolmer 1939 reklamere med 4 Vinduer, 1948 med Danmarks længste Guldsmede­facade. 1953 købte han gården, 1956-57 lod han nr. 13-15 ombygge ved arkitekterne Husted Jørgensen og Svend Hegelund.

Se også Sct. Mortensgade 1.

22/4 2017