Skomagerrækken 6
9/9 2007 kl. 15.45, © pelo

Skomagerrækken 6

Munkegaarden (navnet over døren t.v.), bygget 1946 ved arkitekt Knud Andersen for købmand William Larsen. Han drev kolonial­handel i Sct. Mortensgade 1, så her 1948-66, efterfulgt af Harald Berg indtil 1982. Siden da Bonnie børnetøj, lukket 2005.

Husets navn? Der er meget forlorent munkeri i Næstved. Men her findes i det mindste en forklaring. 1950 fortalte naboen, kunst­handler Johan Hansen ( Kit-Johan) til Jul i Næstved at man 1946 ved udgravningen af grunden stødte på fundamentet til gråbrødre­klosteret, nedrevet ved reformationen. National­museet sendte museums­inspektør, magister V. Hermansen hertil for nærmere undersøgelse. De gamle munke­minder kom til at koste købmand William Larsen adskilligt mere end beregnet ved ejendommens opførelse, men de gav ham tillige fuld føje og ret til at give sin nye ejendom navnet "Munke­gaarden".

24/9 2013
257, gl. 136