Kobberhjørnet

Kobberhjørnet, Jernbanegade 8
13/3 2007 kl. 17.24, © pelo

i folkemunde Kobber­paladset, Jernbane­gade 8, hjørnet af Teatergade(t.h.), bygget 2005-07.

Kvickly (nedenfor) lukkede her 8/10 2004 og flyttede til det nye Kvægtorvs­centret. En plan om biograf­center blev opgivet på grund af parkerings­problemer. I stedet blev skrumlet ombygget ved arkitekt Bay Jørgensen CO, Ringkøbing og København, for Danton A/S: et markant, stejlt trappeparti, bibeholdelse af parkerings­dækket ovenpå, påbygning af 3 etager med 40 lejligheder (28 andels- og 12 ejer-, heraf 9 penthouse-) og ny facader i glas og kobber. Det er forfriskende anderledes, men også noget voldsomt med 5 etager og en højde på 16 m. Naboen, den hidtil så statelige Teknisk Skole (i baggrunden t.v. og 1 side tilbage), synes reduceret til et udhus.

Nederst detailhandel med bl.a. det ligeledes Coop-ejede Fakta (helt t.v.)

Kun 2 af Jernbane­gades oprindelige huse fra o. 1900 er erstattet af nyere. Her endda to gange. Under modstanden mod opførelsen af Kobber­hjørnet var der forslag om at genopføre Bygningen. En særpræget idé! I hvilken version ...

Industribygningen ca. 1880

Industribygningen ca. 1880
ca. 1880, ukendt fotograf, original i Næstved Museum

Industribygningen, bygget 1876-77 ved arkitekt Fr. Vilhelm Tvede for Næstved Industri­forening.

På foreningens general­forsamling 22/12 1871 meddeelte Bestyrelsens Formand, at efterat en iaar paatænkt Bazars Afholdelse var strandet paa den Omstændighed, at man ikke kunde faae Ridehuset overladt til Afbenyttelse, og det i det Hele taget havde viist sig, at man ikke med Sikkerhed kunde paaregne Afholdelsen af de for Foreningen saa vigtige Udstillinger og Bazarer, saalænge man ikke til enhver Tid kunde disponere over et dertil passende Lokale, var der hos Bestyrelsen opstaaet den Tanke, at Foreningen burde anskaffe sig en egen Bygning til nævnte Brug. Forinden Bestyrelsen imidlertid foretog videre i denne Sag, ønskede den at erfare Med­lemmernes Mening, og navnlig at høre en Udtalelse af Forsamlingen, om den deelte Bestyrelsens anskuelse af, at der var Trang til en saadan Bygning. Under den i denne Anledning reiste Diskussion fremkom der ikke en eneste Udtalelse imod den af Bestyrelsen fremsatte Anskuelse, hvorimod samtlige Talere vare vel stemte for Forslaget, idet de Fleste dog meente, at naar der skulde opføres en Bygning, burde den ikke alene kunne afgive Lokale til Udstillinger, Bazarer, større For­samlinger og Baller, men den burde ogsaa afhjælpe den Trang, der er forhaanden, til et bedre og rummeligere Theater. Paa Forslag af et tilstede­værende Medlem bevilgede Forsamlingen derefter Bestyrelsen et Beløb af 100 Rd. til Anskaffelse af Planer, Tegninger og Overslag til en Bygning (NA 27/12 1871).

Ting ta'r tid. 4/7 1872 stillede byrådet, hvor også Bischoff sad, et lokale på rådhuset, med Skabe, til rådighed for foreningen. Man valgte grunden her på hjørnet af den sti og grusgrav der 1897 blev Teatergade i forventning om at få den billigt. Så gik det stærkt:

Også 20/2 1877 åbnede restauration, drevet af en forpagter:

Restauratøren boede i huset med familie og personale (1880 og 90: 4)

4/3 1877 blev teatret, endnu ikke færdig­monteret, indviet med en Dilettant-Forestilling. Fint for Næstved. Men ikke for konditor Petersen* på Axeltorv der ikke kunne konkurrere med et nyt, kommunalt støttet fore­tagende og opgav forret­ningen - en historie der kom til at gentage sig.

Huset lagde lokaler til mange arrangementer: basarer, koncerter, fester, udstillinger, møder.

Tvedes ret enkle, klassicistiske hus blev 1891 og 1897 ombygget og udvidet i begge ender:

Industriforeningen

Bekendt­gørelse i Nestved Ugeblad 7/11 1837:
I den Tanke, at det kunde være Haand­værkere og Andre baade til Opmumtring og Fordeel, om der havdes et Locale, hvor enkelte Arbeider samlede med hin­anden kunde udstilles til Skue og Salg, har under­tegnede Comittee draget Omsorg for,at der paa Nestved Raadstue­sal til først­kommende Marked den 14de November vil blive foranstaltet en Frem­stilling af for­skjellige Fabrik-, Haandværks- og Fruentimmer-Arbeider i For­bindelse med en Deel Tegninger fra Tegne­skolen ..
Comitteen for Nestved Søndags- og Tegneskole ...
C.A. Bluhme. Høegh-Guldberg. Fanøe. Thomsen. Knæckenborg.

Udstilling af Haandværks, Industri og Huusflids Arbeider (Syd-Sjællandske Avis 14/7 1840) gentoges jævnligt. Bl.a. med det formål stiftedes Industri­foreningen 20/12 1861 med afsæt i klubben Den Bestandig Borgerlige. Initiativ­tagere var håndværks­mestre, handlende og embeds­mænd, blandt dem maler­mester H. Bischoff* der blev foreningens første formand. I ind­bydelsen blev fremhævet, at Foreningen ikke alene skulde bestaae af de Nærings­drivende ... men ogsaa af enhvervsomhelst Anden, der føler Interesse for Industriens Ophjelpning i Kjøbstaden (NA 16/4) Industri skal forstås bredt som erhverv eller foretag­somhed.

Udstillingerne omfattede Kunst-, Haandværks-, Industi-, Fabrik- og Husflids­gjenstande, Raa­materialier, men også Avls­produkter, levende Dyr og Planter (NA 19/8 1862) og et sjeldent antikt Bord og endeel Steen-Oldsager (NA 15/8 1863). De afholdtes først på Vinhuset, så i et lokale på rådhuset som kommunal­bestyrelsen 9/1 1862 stillede til rådighed, senere i ridehuset - kreaturer dog overfor på Hoffmanns* tømmer­plads.

Foreningen arrangerede også foredrag, både teknisk-naturvidenskabelige:

og (kultur)historiske:

Bestyrelsen valgte fra begyndelsen et medlem til bibliotekar og anlagde en bogsamling med læsestue og udlån. 1864-65 lejede den sig ind i Ny Gjæstgiver­gaard, 1909 boede den på Teknisk Skole hvor den stod til rådighed for lærlingene. Foreningen overtog 1868 driften af Tegne- og Skrive­skolen, hvor Bischoff var forstander. Den blev 1886 til Teknisk Skole (1 side tilbage).

Foreningen modtog betydelige tilskud, private og offentlige:

Bischoff* var Industri­foreningens formand - død 1880; han efter­fulgtes af

Bygningen efter 1897

Bygningen ca. 1930
ca. 1930, ukendt fotograf, original i Næstved Museum

1891 forlængede murermester Morten Hansen* huset mod venstre. Det må have kostet symmetrien. Den blev genvundet ved en større ombygning og udvidelse 1897 ved arkitekt Georg E. Andersen*, forstander for Teknisk skole 1890 - 1928, for Industri­foreningen: fra klassicisme til nybarok. Næstved Tidende 16/12 1896: Efter denne Tegning .. vil Industri­bygningen blive en virkelig Pryd for Byen. Industri­foreningens general­forsamling 3/12 1897 takkede Bestyrelsen, fordi den saa resolut havde taget fat paa Bygningens Udvidelse, saaledes at den nu vilde fremstaa i en fuldkommen Skikkelse .. Bygningens Ydre var nu bleven imponerende (NT 5/12).

Restaurationen fortsatte

der boede her med personale:

En særlig attraktion var haven. En musik­pavillon fra 1921 i tilnærmelses­vis kopi stod på Axeltorv - 2009/10. Juni 1931 skrev Næstved Tidende: Industri­bygningens have fremtræder så smukt i disse sommer­aftener, når de elektriske pærer bliver tændt under de gamle kastanie­træers kroner og tonerne fra Sauer-Kvartetten fra pavillonen lyder romantisk og idyllisk over haven, hvor mange mennesker samler sig omkring de små borde.

Næstveds 2. biograf, Industri-Kinografen, indgik december 1912 aftale om lejemål mod Teatergade (t.h.) og åbnede her 1913. 1918 flyttede den skråt over Jernbane­gade til nr. 21.

Reistrups løver

Juli 1908 var her håndværker­udstilling. Foran Industri­bygningen er rejst en portal, der bevogtes af et par store løver, modelleret af Hr. Hansen-Reistrup* og støbt i cement hos købmand Thanings* cementvare­fabrik (NT). Udstilllings­komiteen med glarmester J.A. Pedersen* som formand købte dem efter udstillingen af Thaning for ca. 400 kr. for at forære dem til Industri­foreningen. Planen var at de skulle flankere indgangen her. Men formanden Edvard Ahrentzen* betakkede sig. Dyrenes konger krøb i skjul i Thanings have indtil det 30/10 samme år lykkedes at afsætte dem til Teknisk Skole (1 side tilbage).

nye ejere

Efteråret 1934 købte Arbejdernes Fælles­organisation huset der nu bare kaldtes Bygningen, til overtagelse 1/1 1935. Den nye ejer lod arkitekt Jørgen Otbo* bygge til oh om

Vist under indtryk af festlig­hederne i de lyse sommer­nætter under jubilæums- og lands­udstillingen 1935 søgte Bygningens restauratør, 1935-44 Charles Hansen, sammen med Vinhuset og Axelhus udvidet bevilling til dansant og variete, også på hverdage - og fik den. Casanova åbnede, et af de hotteste steder i besættelses­tidens hektiske forlystelses­liv. 1949 blev den til Landsbyen. 1951 kom der minigolf i haven.

Fælles­organisationen havde stigende vanskelig­,heder ved at holde økonomi i Bygningen. 1943/44 omdannedes den til aktie­selskab, stadig med fagbevægelsen som hoved­aktionær og borg­mester Calum som formand. Samtidig skaffede man sig af med direktør Charles Hansen, bl.a. ved en retssag. 1949 blev Carl M. Lauersen, Hotel Bellevue overfor, forpagter. 1955 prøvede man forgæves at inddrage Næstved Kommune i driften med henvisning til at man lagde hus til byens teater, 1956 satte man Sydsjællands største forlystelses­etablissement til salg. Bygningen blev solgt til dir. Egon Petersen (d. 1962) der boede her 1956, tilflyttet fra Korsør. 1962 købte FDB den, snart efter også den gamle brand­station bagved, nedrev det hele 1965 og byggede nyt:

Kvickly

Kvickly
19/5 2004 kl. 19.02, © pelo

bygget 1967, 2005 dels nedrevet dels gennem­gribende ombygget. 1962 købte FDB Bygningen, snart efter også den gamle brandstation bagved, nedrev det hele 1965 og byggede dette ved FDB's Arkitekt­kontor, Albertslund.

Supermarkedet HB COMUS, senere Kvickly, åbnede 27/10 1967. Kvickly lukkede her 8/10 2004 og flyttede til det nye Kvægtorvs­centret.

Kobberhjørnet

Kobberhjørnet
22/8 2007 kl. 13.14, © pelo

Efter at fotografen har stået samme sted i hen ved 130 år, er han nu gået om i Teatergade foran Rådhuset.

Parkeringsdæk med rampe er bibeholdt fra Kvicklys hus.

19/5 2017
59c