Vaabenbrødrenes Stiftelse

Vaabenbrødrenes Stiftelse
6/6 2008 kl. 19.15, © pelo

Jernbanegade 14A-C, bygget 1876 ved arkitekt Charles Abrahams for Vaaben­brødrenes Byggefond i Næstved

I udgangspunktet 18 små lejligheder: 2 i kælder, 8 i stuen og 8 på 1. sal.

Veteranerne fra treårs­krigen skulle ikke gerne ende under det hårde fattigvæsen. Derfor grundlagde de deres foreninger, Vaabenbrødre­afdelingen i Næstved 30/3 1862 af 29 mænd, som havde deltaget i fædrelandets forsvar i krigsårene. Formand var kaptajn, malermester Christian Petersen* - død 1893. Formålet var at støtte trængende og syge våbenbrødre, at give dem en hæderlig begravelse, når de have udstridt, og at hjælpe deres enker. Den anden slesvigske krig 1864 gjorde dette endnu mere påtrængende. 13/3 1870 dannedes stiftelsen der skulle skabe en byggefond til rejsning af en fribolig for våbenbrødre og enker efter disse. Midler kom fra våbenbrødres kontingent, gaver, indsamlinger og bazarer. 28/4 1872 nedsattes et bygge­udvalg, med bl.a. murermester P. Hansen der udtrådte da han vandt hoved­entreprisen. Næstved byråd stillede i møder 9/4, 2/9 og 11/12 1875 byggegrunden til rådighed på meget favorable vilkår: 7.000 kvadrat­alen for en samlet leje af 25 kr. årligt og et engangs­beløb på 50 kr. til flytning af den plante­skole der lå her. Chr. Petersen kontaktede arkitekten som han vel kendte fra hans opførelse af banegården skråt overfor 6 år tidligere.

Næstved Avis 10/10 1876:

Bygningen, der efter Tegning af Arkitekt Abrahams er opført af røde Muursteen og prydet med talrige Zirater, har i sin Heelhed været taget i Entreprise af Hr. Muurmester P. Hansen heraf Byen, som har megen Ære af dette Arbeide. ... Til hver Leilighed hører et Kjælderrum og Bygningens Loft er inddeelt i 30 adskilte Tørrelofter. I Kjælderen findes desuden en Vadskestue med muret Kjedel samt en Stryge- og Rullestue. Stiftelsens Grund strækker sig saa langt, at der vil blive en lille Have til hver enkelt Leilighed ...

Huset havde fra begyndelsen egen brønd.

Veteraner og deres enker havde fortrinsret til disse billige og centralt beliggende boliger. Vejvisere 1904, 1910 og 1920 angiver enslydende:

tilhører Vaaben­brødrenes Byggeselsk. og bestyres af 11 Medlemmer af dette Selskab, p.t. Fmd. Fabrikant H. Hermansen* (R*). Indeholder 18 Boliger, hvoraf 12 Friboliger for Vaaben­brødre eller Enker efter saadanne, endvidere 1 Favn Brænde.

Behovet viste sig mindre end forventet, og veteranerne døde ud. 1913 udvidedes kredsen med efter­kommere. Senere formænd:

Endnu ved midten af 1970'erne havde Vaaben­brødrene i Næstved mere end 100 medlemmer, foreningen eksisterer endnu. Fra 1900 søgte den flere gange at afhænde huset til Næstved Kommune, men uden held. 1964 averteredes huset til almindeligt salg. 1974 gav kommunen tilladelse til at nedlægge ledige stue­lejligheder. Juli 1976 solgte man huset til et konsortium på fem, bl.a. arkitekt Hugo Holkjær, fundatsen bortfaldt året efter, stueetagen ombyggedes til erhvervs­lejemål og den store grund blev udnyttet til opførelse af et nyt baghus 1980.

huset i 1880'erne

Vaabenbrødrenes Stiftelse i 1880'erne
mellem 1886 og 88, Christensen & Søn

Facaden har gennemgået mindre ændringer: den udvendige hovedtrappe er gået tabt (måske 1952?), ligeledes de pyntelige små kviste, de to spir på facaden og de kronede skorstens­piber. Huset ses på flere ældre fotos. Dette har så vidt jeg ved ikke været offentliggjort før. Det er taget en meget tidlig morgen i juni eller juli.

Det aftryk af fotoet jeg har kopieret, er indsat i en ramme påtrykt Christensen & Søn, Næstved, Nakskov. Det daterer det til 1886-88. Det har tilhørt Niels Peter Jørgensen, Bonderup, som emigrerede til USA 1888. En amerikansk efterkommer har sendt det tilbage til Bonderup, til Tenna Olsson, der har stillet det til rådighed for Huse i Næstved.

mål og midler

Finanserne rakte ikke til straks at opfylde idealerne. Næstved Avis 10/10 1876:

Stiftelsens Leiligheder, hvoraf foreløbig kun een bliver Gratis, skøndt det er Formaalet med Stiftelsen, at alle Leilig­hederne efter­haanden skulle blive Friboliger ... Da alle Leilig­hederne ikke er lige store, er Prisen for dem forskjellig, nemlig 50, 55 og 60 Kr. halvaarlig ... Forholdene have ført med sig, at man ikke er bleven ved den engang tagne Bestemmelse, at leie alle Leilig­hederne enkeltvis ud. Man har saaledes udleiet 5 Leiligheder til Borg­mesteren, hvoraf den ene i Stuen skal benyttes til Byfoged­kontor og 4 paa første Sal til privat Brug. Disse fire Leiligheder ere indrettede saa hensigts­mæssigt, som det har kunnet lade sig gjøre, idet man har taget flere af Skille­rummene bort mellem Værelserne og tillige taget de 3 Kjøkkener bort, men alt dette er udført saaledes, at det ved en eventuel Flytning i en meget kort Tid og uden store Ulemper kan forandres efter den oprindelige Plan. En anden Leier har leiet 3 Leiligheder i Stueetagen, og en tredie 2 Leiligheder. Resten af de i Stiftelsen værende 8 Leiligheder ere alle indrettede efter Grundplanen, og 1 af dem er, som ovenfor anført, Fribolig. ...

målgruppen

Den foreløbig eneste fribolig var blevet averteret til leje 20/6:

Vaabenbrødrenes Stiftelse. En Fribolig kan erholdes til Oktober Flyttedag

Eneste ansøger var Bolette Olsen, ca. 39 år, enke efter tøffelmager Peter Olsen (d. dec. 1875). Hun fik pladsen. 1880 boede hun i den ene kælder­lejlighed med to børn og ernærede sig af tilfældigt arbejde, 1890 med et barn og arbejde som rengørings­kone. 1893 søgte hun af hensyn til sit helbred en lejlighed ovenpå, men fik afslag, 1894 søgte hun igen og fik ja. 1901 boede hun her ikke mere.

1885 var man oppe på 6 friboliger, 1904 på 12.

Andre våbenbrødre her:

borgmester i modvind

Aftalen med den nytiltrådte borgmester (1876-77) C.A. Kiær (1825-77), der var kgl. udnævnt og som det var sædvane kom udenbys fra, stødte straks på modstand. Næstved Avis 18/10:

I et privat Møde, hvor alle de valgte Medlemmer af Byraadet vare tilstede for at udvexle Anskuelserne om Ønskelig­heden af at Politi- og Borgmester­kontoret vedblivende kunde forblive etableret paa Raadhuset, og hvor et større Antal af de Mødende udtalte sig herfor, blev det efter Forlydende vedtaget, at man for sit Vedkommende var villig til at tilbyde Borg­mesteren Brugen af de fornødne Lokaler uden noget Vederlag for disse.

Aftalen blev vel annulleret, også hvad privaten på 1. sal angår, for 22/1 1877 annoncerede Chr. Petersen:

Vaabenbrødrenes Stiftelse. En Leilighed, bestaaende af 8 Værelser og Kjøkken samt 3 Kjælderrum og et Stykke Have, kan faaes tilleie strax eller til April Flyttedag

1880 var der kun 5 beboede lejligheder på 1. sal, så den store lejlighed fandtes nok stadig. Det var antagelig her telegraf­bestyrer Christian Frederik Richardt boede med kone og tjeneste­pige, kort efter fraflyttet til Farimagsvej 32.

detailhandel

21/10 1876 åbnede L. Andersen detailhandel i huset. Det var antagelig den der 7/8 1877 blev overtaget af Ludvig Petersen Søllegaard. Indtil mindst 1880 var den i den ene kælder­lejlighed hvor Søllegaard også boede med kone og to børn, så avancerede den til stueetagen hvor han og konen stadig boede 1890, nu med 4 børn og tjeneste­pige. Samme år flyttede han til sit nye huse ved siden af (1 side tilbage).

detaljer

Vaabenbrødrenes Stiftelse
6/6 2008 kl. 19.16, © pelo
Vaabenbrødrenes Stiftelse
6/6 2008 kl. 19.16, © pelo
Vaabenbrødrenes Stiftelse, rigsvåben
6/6 2008 kl. 19.11, © pelo
tak til Tenna Olsson
16/11 2015
59b