Jernbanegade 1-5, Ramsherred 16-20, Sct. Mortensgade 4-8

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Den korte Sct. Mortensgade hed tidl. Gaasegade. Den omdøbtes ved byråds­beslutning 6/3 1879, efter andragende fra gadens beboere, der fandt navnet nedsættende. Mon de blev kaldt gæs ude i byen? Indtil Næstved købstad blev udvidet ved lov 1863, lå ejen­dommene her direkte op til bygrænsen.

Jernbanegade blev anlagt som Jernbane­vejen ved åbningen af jernbanen 1870. Man måtte grave sig gennem Sandbjerget - dog ikke dybere, end at man stadig skal over en anselig bakke for at komme til Banen. Den var indtil 1909 en grusvej, hvis sandede grunde kun langsomt bebyggedes, husrækken her 1875 - 1907/08.

Ramsherred findes i flere byer. Navnet betyder slum.

Ramsherred ca. 1900

Ramsherred ca. 1900
ml. 1898 og 1906, postkort, ukendt fotograf

Fotografen har stået få skridt fra Jernbane­gade og set ned mod Hjultorv. Bag de første huse ses t.v. Sct. Mortensgade, t.h. Grønnegade; i baggrunden Råd-, Ting- og Arresthuset på hjørnet af Ramsherred og Hjultorv.

I det gamle Næstved fandtes dette øverste stykke af Ramsherred mellem Sct. Mortensgade og Jernbane­gade ikke. De to senere hjørne­ejendomme med forhus mod Sct. Mortensgade og Grønnegade (indtil engang i 1880'erne også Sct. Mortensgade på dette stykke) delte skel. Gården t.v. (nu delvis Sct. Mortensgade 8, Ramsherred 16) var senest 1827- ejet og beboet af regiments­bøssemager Jonas C. Roding (1794 - 1868), den t.h. (nu delvis Ramsherred 25, den hvide gavl bag manden med hatten) 1853-85 af smedemester Schou Clausen. De to lå 1865-68 i proces om skellet. 3/2 1870, mens Jernbane­gade endnu var under udgravning, behandlede byrådet en skrivelse fra Schou Clausen om Tilladelse til, at han ved Gjennem­skjæring baner sig direkte Adgang fra sin Eiendom til Banegaards­veien. Det blev nok til den smøge eller fodgænger­passage der blev den første forbindelse op til Jernbane­gade. Den løb ca. der hvor drengen med kasketten står. 7/1 1875 imødekom byrådet Kmd. Rodings og Smedemester Clausens Andragende om Over­dragelse af en Strimmel Jord ved Jernbanevei udfor deres resp. Eiendomme; købmand (isenkræmmer) C.R. Roding var bøsse­magerens søn og arving. Samme år indledte Clausen en ny tvist med Roding om udmålingen af en omtvistet lille Triangel.

1896 købte Konsortiet gården t.h. af gartner Eddelien, nedrev 1898 en del af den - det er den nye, skråt afskårne gavl på fotoet - og måske også en lille del af Rodings gård og anlagde året efter Ramsherred­gades Forlængelse op til Jernbane­gade. Hele gaden blev opgraderet til Ramsherred­gade, et navn der var almindeligt men ikke enerådende det næste halve århundrede. Forlængelsen og Jernbane­gade var grusveje, først brolagt sidst i 1909.

Købmand Roding boede ikke selv i gården men lejede den ud. Enkefru Roding arvede den 1900. Hendes have gik op til Jernbane­gade og Odd-Fellows gavl. Fru Roding døde 27/4 1906. 3 måneder efter solgte boet gården på auktion til et konsortium af bl.a. bogtrykker og bank­direktør Carl Christensen og genboen, møbel­handler Rasmus Hansen. Den blev straks revet ned og de 3 nye huse - Sct. Mortensgade 8, Ramsherred 16-20, Jernbane­gade 5 - bygget 1907-09.

Konsortiets halverede gård blev afløst af det nuværende Ramsherred 25 i 1911. Gården på det modsatte hjørne, hvoraf fotoet viser gavl, lygte og gadedør, tilhørte kaptajn Hoffmans arvinger, der december 1905 solgte den pr. april 1906 til købmand Carl Severinsen der samme år byggede nyt forhus, nu Sct. Mortensgade 13, Ramsherred 14B. Hjørnet Ramsherred 23, Grønnegade 1 blev nybygget 1917 for fiskehandler Carl Chr. Christoffersen.

19/6 2017